ANALYSEMODELLER

 

PRIMITIV ANALYSEMODEL

MODEL TIL  NOVELLE- OG ROMANANALYSE

MODEL TIL DIGTANALYSE

MODEL TIL BILLEDANALYSE

MODEL TIL REKLAMEANALYSE

KOMMUNIKATIONSMODEL

AKTANTMODEL 

SEMANTISK SKEMA

 

MODEL TIL ARGUMENTATIONSANALYSE

RETORIK - ANTIKKENS MODEL 

BERETTERMODELLEN

NYHEDSTREKANTEN

DRAMATREKANTEN

FILMANALYSE

ISBJERGSTEKNIK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PRIMITIV ANALYSEMODEL

 

1. Formel præsentation: forfatter, årstal, titel

2. Form: genre*, komposition, evt. rim, rytme

3. Referat: tid, sted, personer, situation

4. Forfatterens intention

5. Teksten ses i periodesammenhæng

6. Egen vurdering - herunder sammenligning med andre tekster, forfattere, perioder

 

*Genre:

Fiktive tekster Ikke-fiktive tekster
skønlitteratur sagprosa
poesi dramatik prosa
artikel essay reportage kronik
  novelle roman
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MODEL TIL ROMAN- OG NOVELLEANALYSE

1.  FASTLÆGGELSE AF TEKSTENS FABEL

(den simple handlingstråd, kronologisk ordnet)

 

2. KOMPOSITIONSANALYSE

1.  ydre komposition:

kapitel- og afsnitsinddelinger.

2.  indre komposition

a. indføring i handlingen. Brat/glidende?

b.   tekstens opbygning. Redegørelse for forholdet mellem fabel og forløb, herunder flash backs og forudgreb.

c .   handlingens tidsudstrækning.

d.  gentagelses- eller modsætningsstrukturer (klimaks/antiklimaks, d.v.s. spændingsmæssige højdepunkter)

3.  FORTÆLLERHOLDNING

 

fortællertypen:

a.  1. personsfortæller (eks. : "Engang havde jeg nær tabt Tallerkenen")

b.  2. personsfortæller (eks. : "Du har sat venstre fod på metalskinnen, og med højre hånd søger du forgæves at puffe skydedøren lidt mere til side")

c.  3. personsfortæller: (eks. : "Han åbnede den knirkende dør og gik ind i stuen")

a.  alvidende

b.  neutral

c.  personbunden, koncentrerer sig om en person fra hvis synsvinkel, begivenhederne betragtes.

d.  behaveoristisk, d.v.s. fortælleren forholder sig til sin person som en kameralinse, der registrerer personens adfærd uden at kommentere den.

 

4. FREMSTILLINGSFORMEN

 

fortællerens afstand til personerne

rummet omkring personerne

tidsforløb

fremherskende fortælleelementer

panoramisk

langt fra

uafgrænset, store linjer

lang tid trængt sammen

beretning, beskrivelse, evt. fortællerkommentar

scenisk

nær ved

afgrænset, præcise og synlige detaljer

kort tid bredt ud

replik, evt. indre monolog

valg af fortællerelementer:

a. beretning: d.v.s. fremstilling af et begivenhedsforløb set fra et tidspunkt efter at begivenhederne er afsluttet.

b. resume: d.v.s. hændelsesforløb, der måske dækker årtier, kortes ned til få linjer.

c. direkte tale

d. indirekte tale

e. dækket direkte tale

f. tanke- eller talereferat

g. indre monolog

h. stream-of-consciousness (bevidsthedsstrøm)

i.  fortællerkommentar

 

5. TID, RUM, MILJØ 

a. fastlæggelse af tekstens historiske tid

b. fastlæggelse af tekstens geografiske sted

c. redegørelse for miljøet og dets betydning

 

6. PERSONSKILDRINGEN

Opstilling af oversigtsskema over de væsentligste personer og deres indbyrdes relationer. Redegørelse for væsentlige personers udseende, væremåde og holdning. Karakteriseres personerne direkte (fortælleren beskriver og kommer med oplysninger) eller indirekte (en person karakteriserer sig selv i ord eller handling. Vurdering af personerne, er de typer eller individualiteter?

 

7. TOLKNING

Ud fra det foregående fastlægges:

a. tekstens motiver (trekant, Kain/Abel o.s.v.)

b. tekstens tema (den bærende ide, morale)

c. redegørelse for tekstens samlede udsagn.

 

8. EGEN VURDERING

 

 

 

 

 

________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

ANALYSEMODEL TIL DIGTE

FORM

1.  Forfatter, årstal, genre?

2.  Har digtet enderim, eller er det et prosadigt?

3.  Hvilket grafisk præg har digtet?

4.  Hvor mange strofer har digtet? Hvorledes er det opbygget?

5.  Hvilke rim bruges:

Parrim (aabb)

Krydsrim (abab)

Klamrerim (abba)

Stavelsesrim: hvis to ords lyde er identiske fra den sidst betonede vokal (hjerte-smerte).

Ørerim: hvis rimet kun opstår i udtalen (møl-sølv).

Øjerim: hvis rimet kun findes i stavningen (mat-dukat).

Mandligt rim: rim på trykstærk stavelse (mand-sand).

Kvindeligt rim: rim på trykstærk og tryksvag stavelse (kvinde-spinde).

Bogstavrim:

allitteration (konsonantrim).

assonans (vokalrim).

6.  Hvilken rytme har digtet: rytme er: vekslen mellem trykstærke og tryksvage stavelser.

Fri rytme: ordene bestemmer selv rytmen.

Metrisk rytme: rytmen er opbygget efter regler; ens igennem digtet.

7.  Bruger digtet ordbilleder?

Besjæling: hvor døde ting får menneskelige egenskaber (stenen græd).

Sammenligninger: dine læber er som sommerfuglevinger.

Metafor: et udtryk eller en vending der er sammensat af to forskellige   forestillingsområder (druens blod), eller hvor et billedligt udtryk bruges i stedet for selve sagen (politisk dødvande, moralsk sump, flaskehals).

Personifikation: et udtryk eller en vending hvor abstrakte forhold fremstilles som menneskelige væsener(døden er en gammel mand, lykken er en kvinde).

Symboler: udtryk og vendinger som repræsenterer almene forestillinger (rosen: kærlighed, duen: fred)

Er der udtryk og vendinger i digtet, som får symbolsk betydning på grund af deres betydning for digtets budskab?

8. Er der benyttet poetiske virkemidler såsom:

Gentagelse

Omkvæd

Mellemkvæde

Apostrofe

Antitese (Kiasme)

Onomatopoietikon

INDHOLD

9.  Giv en kort bestemmelse af digtets emne.

10. Hvad fortæller digtet om emnet?

11. Find de centrale nøgleord i digtet, som belyser emnet. Giv en karakteristik af nøgleordene. Hvad udtrykker de?

12.  Beskriver digtet forhold eller personer, som rummer modsætninger og konflikter? Giv en karakteristik af disse modsætninger og konflikter.

13. Har digtet positive og/eller negative værdiforestillinger. Hvilke? Giv en karakteristik af dem.

14. Hvad er digtets hensigt og budskab?

15.  Vurdering.

 

 

                    _____________________________________________________________________

 

 

ARBEJDSMODEL FOR BILLEDANALYSE

 

1.    HVAD SER DU PÅ BILLEDET?

beskriv det fysiske rum:

naturelementer, kulturelementer, tidselementer

beskriv menneskene

handlinger, bevægelser, relationer, kontakt, basale følelser,

udseende, påklædning, alder, køn

 

2.    HVORDAN ER BILLEDET OPBYGGET?

linier:

diagonaler, l-linier, trekant, cirkel, gyldent snit*

placering/retning

lys, farver, former:

kontrast, komplementærfarver*, balance, hård/blød

perspektiv:

frø-, fugle-og normalperspektiv, fortegning/forvrængning

fokusering og beskæring

 

3.    FORELØBIG TOLKNING

brug iagttagelserne, du har gjort i punkt 1 og 2

 

4.    HVILKEN SAMMENHÆNG INDGÅR BILLEDET I?

billedet som kommunikation

hvem er billedets afsender?

hvem er billedets modtager?

hvem ser det? hvem er det rettet til? hvilken hensigt har det?

hvordan er virkelighedsgengivelsen?

realistisk, ikke realistisk

hvilken sammenhæng er der mellem afsenderens hensigt

med billedet og dets konkrete indhold?

 

5.    HVILKE VÆRDIFORESTILLINGER LIGGER DER I BILLEDET?

billedet som ideologi

om samfundet?

om mennesket?

er de tilsigtede?

 

6.    ENDELIG TOLKNING

brug iagttagelserne fra punkt 3, 4 og 5

bestem billedet i genre

bestem billedet menneskeligt/psykologisk og/eller

bestem billedet samfundsmæssigt

tidsmæssigt, kulturelt, økonomisk, socialt og ideologisk

 

7.    PERSONLIG VURDERING

hvordan virker billedet på dig selv?

 

*det gyldne snit

 

 

 

Siden antikken har det gyldne snit været kendt som det mest harmoniske eller smukkeste sted at dele en linje eller en flade. I et billede kan man lægge fire gyldne snit, to vandrette og to lodrette. Ofte er centrale motivdele netop placeret i de gyldne snit eller i deres skæringspunkter (de gyldne punkter). Man kan finde det gyldne snit, ved at lægge en linje ind i et billede enten vandret eller lodret, der deler billedet i to dele, således at forholdet mellem den største og den mindste del er 1,618:1.

 

*komplementærfarver:

 

Komplementærfarver danner kontrast: ex  rød-grøn, orange-blå, gul-violet

Komplementærfarver er to farver der er diametralt modsatte af hinanden i farvecirkelen. Der er derfor kun én farve der er komplementærfarve til en anden farve. Farvers kontrast er forskellen imellem dem. Komplementærkontrasten bliver ofte anvendt, fordi komplementærfarver forstærker hinanden (øger hinandens "strålekraft") og samtidig er de harmoniske når de bliver sat sammen. Blandes to komplementærfarver bliver farven til en neutral gråsort farve.

 

 

 

_________________________________________________________________________

 

Model til Reklame-analyse


En hvilken som helst reklame for en vare har som opgave at få salget af den pågældende vare i vejret. Enhver reklame informerer og forsøger at påvirke. Og den bruger som regel både skreven tekst og billede.

Reklamens opgave er at gøre os opmærksomme på en vare og selvfølgelig så få os til at ønske at købe den vare.

 

Hvordan får reklamen os til at ønske den vare?

Det gør den ved at love noget mere end selve varen. Og det mere kan man kalde varens sekundære brugsværdi (som er i modsætning til varens primære brugsværdi). Hvad er det for ønsker, drømme og fantasier hos modtageren, som reklamen bearbejder for at få solgt varen? Det er noget af det vigtige at få fat i i en reklameanalyse.

 

Den følgende model kan hjælpe Jer i gang med en reklameanalyse.

 

  1. Kommunikationsmodellen:

    Hvem er afsender?

    Hvad er emnet? (Hvilket produkt reklameres der for?)

    Hvem er modtager?

    Hvor er reklamen offentliggjort?

     

     

  2. Billedanalyse

    Hvis der et billede i reklamen, så lav en analyse af billedet.

    Brug din billedanalyse-model.

    Hvordan er sammenhængen mellem tekst og billede? Er der overhovedet en sammenhæng?

    Hvad fylder mest?

     

     

  3. Reklamens virkemidler:

    Er der brugt blikfang?

    Er der en overskrift? Er den præcis, hvordan spiller den sammen med resten af reklamen?

    Er der brugt plus- og minusord ord (værdiladede ord)?

    Nydannede ord? (fx drømmeskønt, luksusblødt…)

    Rim?

    Usædvanlig tegnsætning/stavemåde?

    Ordspil? (fx merry x-mas)

     

    Til analysen af tekstdelen i reklamen kan I også bruge hele Jeres viden om analyse af fiktive tekster. Se fx på komposition, billedsprog etc.

     

     

  4. Argumentation:

Reklamer skal påvirke, de skal overbevise. På den ene eller anden måde prøver de at argumentere.

Et argument består af:

    1. en påstand
    2. en eller flere begrundelser

 

Det typiske argument i en reklame er mere eller mindre skjult, men kører på denne simple grundform:

"Køb denne vare X, fordi…"

 

Er begrundelsen i orden? Vurder om reklamen ordentligt begrunder, hvorfor man skal købe lige præcis denne vare.

Tit bruger reklamen det, man kalder autoritetsargumenter. Man kan skelne mellem to typer af autoritetsargumenter:

    1. ekspertargumenter
    2. idolargumenter

 

5.    Varens sekundære brugsværdi

    Hvad er det for nogle værdier, der bliver benyttet i reklamen? Sker det åbenlyst eller skjult?

    Hvad er det for nogle sekundære brugsværdier, der bliver knyttet til varen?

    Hvordan er kønsrolle-mønsteret?

    Hvad er budskabet i reklamen?

     

6.     Vurdering

Er det en god reklame? Er den spændende, kedelig? Synes du, at den fungerer efter hensigten? Når den frem til sin modtagergruppe? Føler du dig overbevist?

Husk at begrunde din vurdering med udgangspunkt i dine analyser.                                                                         

                                                                                                             

(C. Olesen Odense Katedralskole)

 

__________________________________________________________________________

 

Kommunikationsmodel

                                     samfund

 
afsender

indkodning

medium afkodning modtager
hensigt   meddelelse   virkning

 

Alle mennesker har behov for at kommunikere med andre – og det sker både som verbal og non-verbal kommunikation. Den verbale kommunikation består af ord, lyde, betoninger og lydstyrke (skriftlig og mundtlig), mens den non-verbale består af mimik, fagter, bevægelser, vink osv.

Al kommunikation begynder med, at afsender har et ønske om at meddele sig til en anden (modtager). Der er et formål med kommunikationen, f.eks. at påvirke, oplyse, ændre adfærd, få større viden eller at underholde.

Afsenderen skal derefter overveje, hvilken form meddelelsen skal have, for at virkningen hos modtageren har den ønskede effekt. Han skal prøve at sætte sig i modtagerens sted og bl.a. overveje følgende:

  hvilke ord kender han?
  hvor grundigt skal det meddeles?
  skal hans følelser, tanker eller handlinger påvirkes?
  opfatter han bedst ved at høre, se, lugte eller føle det?
  hvilke øvrige forudsætninger kan budskabet bygges på?
  hvilke behov og interesser har han?

Indkodningen består altså af en række valg, som afsenderen bevidst eller ubevidst har foretaget.

Når meddelelsen kommer frem til modtageren, begynder han at tyde eller afkode meddelelsen. Her bruger han sine følelser, forventninger, fordomme, erfaringer og viden - samt opfattelsen af afsenderen til at afkode meddelelsen, og det resulterer i en eller anden form for virkning hos modtageren.

Man skelner mellem envejs-, tovejs- og massekommunikation.

 

 

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

ARGUMENTATIONSANALYSE  1

Et argument skal være gyldigt, dvs. der skal være en sådan logisk overensstemmelse mellem præmisser og konklusion, at hvis præmisserne er sande, må konklusionen også være det.

Et argument skal være holdbart, dvs. præmisserne skal rent faktisk være sande.

Et argument skal være relevant, dvs. det skal handle om det, som der skal argumen teres for eller imod.

Kun hvis alle disse tre krav er opfyldt, kan et argument siges at være brugbart.

 -------

1.
Det første spørgsmål, man bør stille, når man vil analysere en argumentation, er: Hvad går argumentationen ud på? Hvis den hævder en bestemt tese, kan det være hensigtsmæssigt at formulere denne så kort og eksakt som muligt. Hvis man finder det usikkert, om afsenderen mener det ene eller det andet, kan det blive nødvendigt at give alternative fortolkninger af tesen. Altså: tolk og formuler tesen så præcist som muligt.

2.
Næste led bliver at opstille en liste over argumenterne. Man kan sondre mellem pro-argumenter og con-argumenter og herudfra opstille to kolonner af argumenter. Man kan endvidere undertiden sondre mellem primære, sekundære (evt. tertiære etc.) argumenter, dvs. argumenter der hhv. taler direkte for/imod tesen, for/imod et primært argument etc. På baggrund heraf kan man opstille argumentshierarkier.

3.
Endelig skal man tage hvert enkelt argument og undersøge det ud fra kravene om gyldighed, holdbarhed og relevans, som anført overfor. Vær herunder også opmærksom på, om der anvendes værdiladede udtryk. Desuden undersøges det, om argumenterne overholder kravet om cirkelfrihed, dvs. den tese, som skal bevises, må ikke indgå i argumentet.

 



 

 ARGUMENTATIONSANALYSE   2

 BEGREBER:

 Argument: Hele den flerleddede argumentationsenhed, dvs. både præmisser og konklusion.

 1. Påstand (i den klassiske logik konklusionen): Det der søges fastslået eller retfærdiggjort.

 2. Belæg (i den klassiske logik minor): Den information eller det grundlag, som påstanden umiddelbart bygger på.

 3. Hjemmel (i den klassiske logik major): Den information der forbinder belæg og påstand, dvs. det der muliggør overledning fra belæg til påstand.

 4. Styrkemarkør: Angiver - ofte med et adverbium - styrkegraden af den påstand der hævdes.

 5. Gendrivelse: Angiver omstændigheder under hvilke den anførte hjemmel ikke har generel kraft, dvs. undtagelser.

 6. Rygdækning: Betegner yderligere dokumentation for at den anførte hjemmel kan godtages.

 Det indbyrdes forhold mellem elementerne kan vises således:


Eksempel på analyse af en argumentation efter Toulmins model:

 Påstand  ......................................................................Peter er

 Styrkemarkør  ................................sandsynligvis

                  ................................................................... dansk statsborger

                        da

 Belæg  .........................................................................han er født på Fyn

                         medmindre

 Gendrivelse(r)  ....................................................1) Peters forældre er udlændinge eller
   .............................................................................2) Peter har fået udenlandsk statsborgerskab

                        eftersom

Hjemmel ................................en person der er født på Fyn må antages at være dansk statsborger

                        ifølge

Rygdækning ..........................Lov om indfødsret m.v.

 Bemærk de sproglige signaler om den indbyrdes forbindelse mellem argumentationens led:

da, medmindre, eftersom, ifølge

 
 
 Kilde: Charlotte Jørgensen i Festskrift til Jørgen Fafner
 Dafolo Forlag 1985


 



 
 
deduktiv
slutningsform
induktiv
slutningsform
LOGIK
SYLLOGISME
 gyldig slutning fra sande præmisser 
 alle mennesker er dødelige
 Sokrates er et menneske
 altså: Sokrates er dødelig
 
INDUKTION 
sandsynlig slutning fra mange (flest mulige) observerede fortilfælde
 alle undersøgte svaner er hvide
 altså: svaner er hvide
 
 

 

RETORIK
ENTHYMEM 
sandsynlig slutning fra præmisser, der er sande i de fleste tilfælde 

 

 gode mennesker begår ikke mord
 Sokrates er et godt menneske
 altså: Sokrates har ikke begået mord


 

 
 

 

PARADIGME
slutning fra et eller få fortilfælde 

 

 Peisistratos forlangte i sin tid en livvagt før han gjorde sig til tyran
 Når Dionysios nu forlanger en livvagt, er det fordi han vil være tyran
 indbygget generalisering: den der pønser på at blive tyran, forlanger en livvagt

 

Argumentationskneb:

 

 

Pars-pro-toto-fejlslutning (Pars pro toto: del frem for for helhed) - generalisering ex: svenskerne drikker meget


At ”staldfodre sin modpart til nedslagtning” - man gengiver modstanderens synspunkter for derefter at modargumentere


Argumentum ad hominem - man går efter personen, ikke sagen


Argumentum ad populum - appel til folket, spiller på nationalfølelsen


Argumentum ad baculum - stokkemetoden, trusselsargument,  man truer fx. med økonomisk nedtur,
”Hvis SF får magten vil pengene fosse ud af statskassen”


Argumentum ad verecundiam - appel til autoritet, pseudoautoriteter ex: forfattere er imod krigen i Irak


Ignoratio elenchi (uvidenhed i gendrivelsen) - man undviger argumenter og taler om noget andet


Stråmand - man konstruerer synspunkter som modstanderen ikke står for

 

 

Mængdeargument

Mængdens autoritet ex. ”Et flertal af befolkningen mener ifølge en undersøgelse…”

 

Lykkeargument

”Vi vil sørge for bedre forhold til de arbejdsløse”

 

Autoritetsargument

”De økonomiske vismænd understreger, at vi ikke har råd til at finansiere efterlønnen”

 

Vi-er-alle-i-samme-båd-argument

”Hvis vi sætter skatten ned, vil det være til glæde for hele befolkningen. Denne form for argumenter bliver ofte brugt til at skjule, at ens argumenter faktisk tjener bestemte interesser”

 

Reducto-ad-absurdum-argument

”Hvis lovforslaget om forhøjelse af skatten bliver gennemført, vil det betyde den visse død for mange danske virksomheder”.

 

Præsupposition

En påstand der antages at være slået fast i forvejen: "Sundhedsministeren vil indføre en moderne almen praksis" - underforstået: man gør op med en gammel forældet praksis.

 

 

Ords konnotative betydning

Man bør desuden være opmærksom på ords konnotative betydning, dvs. hvilke holdninger og følelser, man forbinder med forskellige ord og begreber. Politiske begreber som velfærdssamfund, tryghed og sikkerhed vil ofte have et forskelligt konnotativt indhold – nogle vil opfatte begreberne positivt og andre vil forbindelse begreberne med noget negativt.

 

 

Argumentationsanalyse i praksis

  1. Hvad er tekstens hovedbudskab og vigtigste belæg (begrundelser)?
  2. Er der andre påstand og begrundelser, der er særligt interessante?
  3. Er der nogle af de vigtigste påstande, der ikke begrundes og som derfor må antages for at være postulater, der ikke har nogen værdi i argumentationen
  4. Hvilke typer af argumentationskneb, bliver der brugt i teksten.
  5. Konklusion. Er tekstens argumentation saglig, dvs.: Vurderer du, at argumentationen er en argumentation, er en holdbar argumentation og er en relevant argumentation.

 

 

____________________________________________________________________________________________

 

Retorik

Retorik er læren om den hensigtsmæssige kommunikation; hvordan får jeg sagt det jeg gerne vil sige på en måde så det fanger tilhøreren? Retorik har måske stadig en biklang af manipulation og forførelse. Jævnligt hører vi politikere omtale udsagn fra andre (politiske modstandere!) som ”ren retorik” i betydningen ”tom tale”. Det er en forkert måde at bruge ordet på. ” tom tale ” er bare dårlig retorik. Retorik er læren om at tale godt – det vil sige forståeligt og overbevisende.

Vi åbner munden for at blive hørt. Ordet ”person” kommer af ”persona” som på latin oprindeligt betød ”munden på skuespillerens maske”, og stemmen lød igennem (latin: per sonare) munden. Denne sammenkobling af mennesket og stemmen er tankevækkende. Vi
er vores lyd så at sige.

I antikken var undervisning først og fremmest undervisning i retorik. Så grundlæggende var det at kunne tale godt. Mange af retoriklærerne var professionelle taleskrivere, såkaldte logografer. De skrev taler som andre fremførte. Hvis man ikke selv magtede at skrive sin tale, kunne man henvende sig hos dem. Retorikkens virkefelt var og er altså ikke bare talen, men også skriften – og den er ikke bare skriften, men også talen. Talen var inddelt efter ganske bestemte principper som er nedfældet i ”Rhetorica Ad Herennium” (ca. 86-82 f.Kr.) som var en sammenfatning på latin af hellenismens skoleretorik. Værket består af fire bøger. Den første bog handler bl.a. om retorikkens fem discipliner. Det er slående hvor brugbare de stadig er som en inddeling af journalistikkens arbejdsfaser.

De fem er:

INVENTIO: at fremskaffe stof
DISPOSITIO: at ordne stoffet
ELOCUTIO: at give stoffet en virkningsfuld sproglig form
MEMORIA: at indøve og huske
ACTIO: at fremføre talen

 

 
Man taler indenfor retorikken traditionelt om tre måder man kan appellere til modtageren på - de såkaldte appelformer, der blev formuleret af retorikkens grundlægger, den græske filosof Aristoteles (384-322 f.v.t.).

 

  Logosappellen- hvor man taler til modtagerens fornuft (logik). Taleren bruger saglige argumenter, taler i neutrale vendinger og understøtter fx sine argumenter med faktuelle oplysninger, fx statistiske.

 

 
  Etosappellen- hvor taleren søger at fremstå troværdig og tillidsvækkende. Taleren kan slå på sine gode egenskaber ved fx at forsøge at fremstå som et moralsk menneske, der vil det gode og retfærdige. Eller ved at bestræbe sig på at opbygge et image som pålidelig eller en autoritet i forhold til sagen det drejer sig om.

 

 
  Patosappellen - som bruges når taleren vil påvirke modtageren følelsesmæssigt. Her forsøger taleren at vække følelser hos tilhøreren som medlidenhed, forargelse, længsel, skyldfølelse osv.

 

Genrer: Den politiske tale, den juridiske tale og lejlighedstalen

 

Andre virkemidler til at fange tilhørerne:

Allusion: skjulte referencer til fx Bibelen, sange, salmer

Anafor: sætninger begynder med samme led ex: Her vil ties. Her vil bies. Skaber rytme, sammenhæng, fremhæver

Antitese (Kiasme): modsætninger også som antonymer: krig, fred - sort, hvid; kiasme efter det græske bogstav khi, X, virker bedst på skrift ex: sommeren er varm og kold er vinteren. Anskueliggør, forenkler

Apostrofe: højtidelig anråbelse ex: O store Aand!. Dramatiserende

Arkaiserende sprog: bevidst brug af gammeldags sprog

Besjæling: hvor døde ting får menneskelige egenskaber (stenen græd). Virker anskueliggørende

Enderim, allitteration (konsonantrim), assonans (vokalrim). Skaber rytme

Epanastrofe: en sætning slutter med det samme ord, som den næste begynder med, ex: Vi længes efter drømmen. Drømmen om en bedre fremtid. Skaber rytme, sammenhæng, fremhæver

Epifor: identisk gentagelse i slutningen af sætningen. Skaber rytme, sammenhæng, fremhæver

Exclamatio: udråb ex: Åh, hvor er det skønt!. Dramatisk effekt, følelsesbetonet

Gentagelse: virker forstærkende, indprentende

Hyperbel: overdrivelse ex: Det er fandme godt!

Ironi: ordene siger et, men betyder noget andet. Skaber samhørighed; modstanderen forstår koden

Litote: underdrivelse ex: Det er ikke så ringe endda

Metafor: et udtryk eller en vending der er sammensat af to forskellige   forestillingsområder (druens blod), eller hvor et billedligt udtryk bruges i stedet for selve sagen (politisk dødvande, moralsk sump, flaskehals).Virker anskueliggørende

Oxymoron: sammensætning af to ord der modsiger hinanden ex: en lovlig forbrydelse

Personifikation: et udtryk eller en vending hvor abstrakte forhold fremstilles som menneskelige væsener(døden er en gammel mand, lykken er en kvinde). Virker dramatiserende

Retorisk spørgsmål: spørgsmål der ikke kræver svar, men som skal fange opmærksomheden. Skaber eftertanke, inddrager modtageren

Rytme

Sammenligning: ex: dine læber er som sommerfuglevinger. Virker anskueliggørende

Symbol: udtryk og vendinger som repræsenterer almene forestillinger (rosen: kærlighed, duen: fred). Virker anskueliggørende

Tautologi: gentagelse med variationer v. h. a. synonymer ex: Der findes ikke den sag, det emne, det område som.. . Virker forstærkende, indprentende

Triade: tre led ex: Friends, romans, countrymen. Skaber rytme, sammenhæng, fremhæver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

______________________________________________________________________________________________________

 

BERETTERMODELLEN

Berettermodellen, kan ses som et stemningsbarometer hos tilskueren, med særlig vægt lagt på den kontrakt der kan tryllebinde tilskueren til filmen. 1. akse viser spændingen i filmen, 2. akse viser tiden. Den ser således ud: 

 

Anslag: Skal give publikum en ide om hvilken film man skal se, fange publikums interesse for historien og personerne. Set up.  

Præsentation: Hovedpersonerne præsenteres og vi får sympati for nogle, mens vi finder andre ubehagelige eller direkte onde. Konflikten i historien præsenteres også.  

Uddybning: Spændingen stiger langsomt, vi får et nærmere kendskab til konflikten (delkonflikter) og til de involverede personer i filmen.  

Point of no return: Midtpunktet i fortællingen, nu er det ikke muligt for vores helt at vende om, har måske gjort sig meget upopulær, eller brændt en masse broer bag sig.  

Konfliktoptrapningen: Delkonflikterne får følger, hovedpersonen opdager når en erkendelse eller får fat i en vigtig information. Eksempel: Det var hans bedste ven der skød hans kone.  

Konfliktløsning: Her falder alle brikkerne på plads. Det er den del af historien der er mest dramatisk, alle konflikter løses, går det godt for vores hovedperson eller går det skidt. Pay off.

Udtoning: En blød afrunding på historien. Efter en hæsblæsende action-scene, kan helten og heltinden blive gift. De sidste tråde kan eventuelt reddes ud.

 

______________________________________________________________________________________________

 

  Aktantmodel    
     

 

  Aktantmodellen er en gammel konstruktivistisk model udarbejdet af A.J. Greimas på basis af undersøgelser af folkeeventyr. Den har vist sig også at være brugbar på andre fortællinger. Den kan nemlig give os et første generelt indtryk af personer, deres positioner og indbyrdes relationer i et fortalt forløb.
     I et klassisk folkeeventyr ser aktantmodellen således ud:
 
  Klik her og kom til udskriftvenlig model

 

  Projektaksen viser subjektet og dets mål objektet. Konfliktaksen viser hjælperen, der hjælper subjektet, og modstanderen, der forsøger at forhindre subjekt i at opnå sit mål. Enden på historien afbildes i kommunikationsaksen med giveren og dennes overdragelse af objekt til modtageren, der ofte er den samme som subjekt.
     Aktantmodellen giver os mulighed for en første sortering af vores umiddelbare oplevelse af teksten. Den giver os i kort form tekstens narrative elementer og disses indbyrdes funktioner, og den gør det muligt at opregne et tekstforløbs deludsagn: hvem vil opnå hvad, hvorfor, hvem er imod, hvorfor, hvilke ressourcer er til stede osv.
    
 

 

 

______________________________________________________________________________________________

 

 

 

Nyhedstrekanten
Den klassiske måde at levere en nyhed på kan beskrives ved hjælp af nyhedstrekanten.Det gælder om så hurtigt som muligt at få fortalt det vigtigste om hvem, hvad, hvor og hvornår, dernæst hvordan og hvorfor, som man kan gå mere eller mindre i detaljer med ved at uddybe baggrunden for  nyhedshændelsen.
At levere nyhedsstof på denne måde har imidlertid den ulempe, at jo længere man kommer i teksten eller nyhedsindslaget, jo mere tydeligt bliver det, at det bliver mindre og mindre vigtigt at læse videre.
I gamle dage, da man brugte bly- og fotosats, havde skrivemåden den fordel, at redaktøren nemt kunne klippe artiklerne til bagfra alt efter pladsforhold.
I dag finder vi ofte skrivemåden i de korte nyheder i gratisaviser.

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

Dramatrekanten
Noget nyhedsstof er mere egnet til at blive fortalt i en dramatisk form, som kan illustreres med dramatrekanten, det modsatte af nyhedstrekanten. Det giver bedre mulighed for at uddybe konflikter og forskellige personers historier og synspunkter.

Alle andre journalistiske kompositionsformer er egentlig blot forskellige variationer eller kombinationer af de to fortællemåder.

 

 

_____________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________________________________________________

 

Isbjergsteknik a la Hemingway

 


"Hvis en prosaist ved tilstrækkeligt om det emne, han skriver om, kan han udelade visse ting, som han meget vel ved, og læseren vil alligevel, hvis skribenten er sanddru nok, få den samme stærke følelse af disse ting, som hvis forfatteren havde indført dem i sin bog. Den værdighed og majestæt der præger et isbjerg, skyldes, at kun en ottendedel af det, løfter sig over vandet."
 

- Ernst Hemingway i "Døden kommer om eftermiddagen"


Forklaring:

Det øverste af isbjerget (det synlige i teksten) kan aflæses som billeder på det nederste af isbjerget (det usynlige, også kaldet "underteksten")

 

 

Det synlige (fortælles gennem en objektiv fortæller)

- Ydre omgivelser beskrives

- hvad personerne siger og gør vises

 

Det usynlige (det u-udtalte, underteksten, fortælles indirekte)

- Følelser, stemninger, intentioner.....

 

 

 

Forfattere som benytter lignende teknik:

Helle Helle