FILMANALYSE


Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser:  den indholdsmæssige og den filmtekniske.

 

 

 

Analyse af indholdet:

        her kan du bruge de kendte redskaber fra novelle/roman analysen:

1)    Præsenter filmen

a.       Titel

b.      Instruktør

c.       Filmselskab

d.      Præmiereår

e.       Vigtigste skuespillere 

2)    Genre – gys, kriminal, action, eventyrlig, drama, humor,………

a.       Fiktionsfilm – opdigtet (realistisk, fantastisk)

b.      Dokumentarfilm – handler om virkeligheden

c.       Faktionsfilm – blanding af opdigt og virkelige hændelser

d.      Kortfilm varighed under 34 min. – Spillefilm – Novellefilm varighed 15 – 60 min.

e.       Animationsfilm, stumfilm, dogmefilm, propagandafilm, reklamefilm…… 

3)    Referat

a.       Gør kort rede for handlingen

b.      Sammenfat de vigtigste hændelser i filmen

c.       Se Hollywoodmodellen/Berettermodellen

4)    Persongalleri

a.       Hvem er hovedperson(er)

b.      Hvem er biperson(er)

c.       Er der en igangsætter, en der foretager sig et el. andet, der sætter handlingen i gang. 

5)    Personkarakteristik

a.       Ydre kendetegn – alder, udseende…..

b.      Indre kendetegn – følelser, karakteregenskaber….

c.       Samspil med sig selv, familie, venner, job, fritid, miljø…..

d.      Sker der en udvikling med personen 

6)    Tid

a.       Historisk tid – særlige ord, autentiske personer/begivenheder, tøjmode, biler…….

b.      Tidløshed – historien kunne lige så godt foregå i dag som for 50 år siden 

7)      Fysisk miljø er med til at fortælle om personernes livssituation (side 8)

a.       On location – på stedet uden brug af kulisser

b.      Studieoptagelser – kulisser bygget i et atelier/studie 

8)    Tema – Budskab (side 14)

a.       Grundlæggende emne – krig

b.      Grundlæggende konfliktforhold – krig/fred

c.       Hvorfor har man lige valgt denne titel?

d.      Hvordan slutter filmen og hvorfor? 

9)    Egen vurdering - din personlige mening om teksten

o   Hvad du synes er godt eller skidt ved denne film.

o   Er det nogle særlige levende og indfølende personbeskrivelser eller bemærkelsesværdige malende miljøbeskrivelser?

o   Fanger tema og budskab din opmærksomhed?

o   Er der nogle særlige fortælletekniske og/eller filmtekniske virkemidler, der gør denne tekst til noget helt specielt, som du ikke glemmer lige med det første?

o   Hvad synes du er godt, skidt, interessant, fascinerende, spændende, tungt eller kedeligt ved denne film? Begrund dine vurderinger ud fra teksten. 

10) Perspektivering - betyder "at sætte i sammenhæng med”

o   Redegør for en sammenhæng imellem den analyserede tekst og den fortid, nutid og fremtid, du er en del af.

o   Sæt fokus på problemfelter, der handler om arbejdsløshed, politik, indvandrere, handicappede, ældreforsorg, samfundsøkonomi, politik, boligforhold, sundhed, uddannelse, kultur, familie, børn, medier osv.

o   Du kan sammenligne filmen med andre film eller tekster du har læst (privat eller i dansktimerne). Det kan være romaner, noveller, digte, malerier, reklamer der handler om samme emne, eller film/tekster, der er filmet/skrevet i samme tidsperiode, som den film du analyserer.

o   Du kan sammenligne med andre film af samme instruktør

o   Du kan prøve at vurdere, om du kan se en sammenhæng mellem forfatterens "virkelige" liv og hans "fiktive" fortælling – det kræver selvfølgelig viden om forfatteren!!

 

 FILMTEKNISKE VIRKEMIDLER:

 

Kompositionen:

 

1. CIRKELFORTÆLLING – fortællingen slutter næsten, hvor den begyndte

 

2. AKTANTMODELLEN – se  aktantmodel under analysemodeller

 

Klik her og kom til udskriftvenlig model

 

 

 

3. ”Plot points” modellen

 

  1. 1. akt – efter et kort anslag præsenteres konflikten – hvem, hvad, hvor, hvordan
    1. Plot Point 1 - vendepunktet
  2. 2. akt – konfrontationen – konfliktens parter krydser klinger
    1. Plot Point 2 – konfliktens kulmination
  3. 3. akt -  Pay-off (Udfaldet) konsekvenser af plot point 2 drages, ny orden etableres, udtoning

 

       

 

4. HOLLYWOODMODELLEN/BERETTERMODELLEN 

 

       Beskrivelse: hollywoodmodellen

Ø  Anslaget

o   En scene der indleder filmen, en appetitvækker

o   Hovedkonflikten og ”tonen” i filmen præsenteres

o   Den situation, der sætter handlingen i gang

o   Vi bliver trukket lige ind i begivenhederne

Ø  Præsentation af hovedpersonerne – miljø – filmens handlinger og konflikter. Vi engageres i personerne og forvirres og fascineres af de konflikter der holder gang i spændingen.

Ø  Uddybning af handling og konflikter.

Ø  Point of no return – ingen vej tilbage – er filmens vendepunkt. Nu er der ingen vej tilbage for hovedpersonerne, intet kan skubbes ind under gulvtæppet mere – konflikterne må løses. Du må se resten af filmen – du vil vide, hvad der sker.

Ø  Konfliktoptrapning – spændingen stiger og personerne arbejder sig frem mod det endelige opgør. Der kan komme flere konflikter, tidsfrister der skal overholdes, forhindringer skal ryddes af vejen…….

Ø  Klimaks – hvor vi får at vide, hvem der vinder og taber.

Ø  Udtoning el. afrundingen. Historien fortælles færdig. Konflikterne afklares, den gamle orden hersker på ny, el. en helt ny opstår. De lever nu lykkeligt til deres dages ende – helten drager ud på nye eventyr……… 

 

ER FILMEN:

 

Ø  Kronologisk – tingene sker i den rækkefølge, de sker i i virkeligheden.

Ø  Flashback  -

o   man ser hændelser fra fortiden

o   før et flash back zoomer man evt. ind på øjet (ultranær)

o   når det er ovre kan man zoome ud igen

Ø  Flash ahead – man ser ting der vil ske i fremtiden.  

 

KLIPNINGEN AF FILMEN – redigering

Man optager meget mere end man har brug for, sørger også for at optage sekvenser hvor personer ingenting siger – men bare kigger væk eller ind i kameraet.

 

Du skal selvfølgelig ikke tælle hvor mange klip, der er i en hel lang spillefilm, men se på den som en helhed. Vælg enkelte sekvenser ud af filmen og se på dem.

En tv-reklame og en kortfilm skal selvfølgelig gennemgås fra a til z.

 

Er der få klip!! Mange klip!! Ingen klip!! Tænk på en actionfilm, hvor mange klip er der i den? Hvad med en kærlighedsscene? Det betyder noget, hvordan man klipper og sætter filmen sammen igen!!

 

En dokumentarudsendelse – journalisten kan klippe interviewet sammen som det passer ham – noget man siger sidst kan klippes ind først – eller midt i og omvendt. På denne måde kan man ændre i det personen siger. 

Ø  Overspring

        forkorte et tidsforløb, en lang rejse på få sekunder!

        forlænge et tidsforløb, voldsscenen el. eksplosionen varer lang tid!

Ø  Krydsklipning (parallelklipning)

        begivenheder der foregår på samme tid

        fx to børn leger på gaden – en bil nærmer sig i hastig fart……

Ø Overtoning

        det ene billede forsvinder, mens det andet træder frem

        bruges til at vise fantasi, drøm, fremtid, flash back

Ø  Klipperytme

        er der lang el. kort tid mellem klippene

        rolig/harmonisk stemning el. hektisk stemning!!

Ø Morphing

-          et billede ændres til et andet uden øjet kan nå at opfatte det

§  fx et menneske til et dyr

-          det skabes ved hjælp af computer

Ø Klipperytme

-          fart og action – mange klip med korte mellemrum

-          rolig og harmonisk – længere tid mellem klippene

-          gammeldags, eftertænksom – lange klip!

-          klipper man i takt til musikken  

 

SEKVENSER:

Sekvens
 

Scene                                  Scene                                                        Scene 
 

Indstil.   Indstil. Indstil.  Indstil.    Indstil.       Indstil.          Indstil.      Indstil.     Indstil.        Indstil.

  

Hele filmen består af flere sekvenser

Ø  længere afsnit som har et afsluttet handlingsforløb

Ø  en sammenhængende del af historien

Ø  et kapitel i romanen

 

Hver sekvens består af flere scener

Ø  korte afsnit med en selvstændig mening

Ø  det sker på samme sted

Ø  et afsnit i kapitlet

fx en person smører rugbrød, lægger pålæg på, pakker maden ind……

 

Hver scene er sat sammen af indstillinger

Ø  et forløb hvor der ikke skiftes kamera

Ø  hvor kameraet ikke slukkes

Ø  på videokameraet er det fra du trykker på optageknappen til du slipper den igen

Ø  altså den mindste del af filmen

Ø  en sætning  

 

BILLEDKOMPOSITION:

Billedbeskæring - er den afstand som seeren/tilskueren oplever at kameraet har til motivet

Ø  Oversigtsbillede/supertotal- vi ser hele ”skuepladsen”

Ø Totalbillede – vi kan hele mennesket eller flere i hel figur

Ø Halvtotalbillede - dele af mennesket er uden for billedet

Ø Nakkeskud – personen ses bagfra

Ø Nærbillede – vi ser fx kun ansigt og skuldre

Ø Supernærbillede – vi ser fx kun personens øje

o   Ofte zoomes ind på et øje før flash-back

o   Ofte zoomes ud fra øjet efter flash-back

 

FORTÆLLER:

 

Ø Point of View - når kameraet optræder som en af de medvirkende personers øjne

Ø Eksplicit fortæller - en tydelig tilstedeværende fortæller

Ø Over the Shoulder Shot - når kameraet filmer flere personer. Man ser en person, der ser en person, der gør et eller andet. Det kan også være en person, der interviewer et offer

 

KAMERABEVÆGELSER: 

Ø  Panorering

o   Sidebevægelser

o   kameraet drejer vandret om sin egen akse

o   svarer til man drejer hovedet og ser

o   bruges ofte til at beskrive 

Ø  Tilt

o   bevægelse op eller ned

o   kameraet bevæger sig lodret om sin egen akse

o   en overraskende beskrivelse af person/ting 

Ø  Zoom

o   en bevægelse i kameraets optik

o   man nærmer sig el. fjerner sig fra personen

o   ændring af synsfelt 

Ø  Håndholdt kamera

o   kameramanden bevæger sig med kameraet

o   kan give en fornemmelse af uro og tempo

o   kan give skæve, flakkende og måske rystede billeder  

Ø  Kørsel, en dolly – kameraet anbringes på en vogn og kører med begivenheden

 

 

LYS -  kan skabe forskellige stemninger. Derfor arbejdes ofte der med filtre, farvet lys, med skyggevirkning: 

Ø  Normalt naturligt lys - her bruges ikke spots

Ø  High-key lys – alt belyses for at kameraet kan bevæges frit

Ø  Low-key lys - lyslægning der er mørk i tonen, og som anvender skygger som virkemiddel

Ø  Fokus lys – der er noget i billedet man skal lægge mærke til

 

LYD:

Ø  Reallyd

o   der naturligt hører med til billedet (replikker, fuglefløjt, motorlyd….)

o   den optages sammen med filmen

o   mundbevægelser passer derfor med billedet 

Ø  Effektlyd

o   der er med til at skabe stemning (underlægningsmusik)

o   skabe el. forstærke særlige effekter

o   slag, fald, slåskamp, en dryppende hane….

o   lægges som regel på efter optagelsen

o   musik skaber spænding, uhygge, romantik

o   en fængslende melodi kan få folk til at huske varen

 

Ø Speak

o   en person der ser direkte ind i kameraet og fortæller/oplyser

o   ingen el kun meget lidt baggrundslyd

 

Ø  Voice-over

o   en stemme der er lagt på efter optagelserne

o   vi ser ikke den der taler

o   bruges i tegnefilm, reklamefilm

o   kan skabe sammenhæng mellem billederne

o   kan skabe en bestemt stemning

 

Ø  Off screen-lyd  

o   effektlyd

o   et varsel om at noget vil ske (jungletrommer lyder, telefonen ringer..)

 

Ø Musik

o   skaber stemning, opmærksomhed og forventning

o   kan få folk til at huske ”varen” senere

 

Ø  Jingles – et reklamespot har et slogan, tænk på BR – ”Ved du hvad det bedste er”!! 

 

SYNSVINKEL - PERSPEKTIV

-hvorfra motivet er filmet

-hvor kameraet er i forhold til det, der filmes

-giver en oplevelse af hvem der ser

Ø  Frøperspektiv

o   der filmes nedefra og op

o   en person virker mere faretruende

o   man ser op til en person

o   hvordan et barn/dyr ser verden

o   i reklameøjemed virker varen meget større og mere imponerende 

Ø  Normalperspektiv

o   viser en person i øjenhøjde

o   det mest anvendte

o   giver en neutral virkning 

Ø Fugleperspektiv

o   der filmes oppefra og ned

o   en person virker lille og måske bange

o   en voksen ser ned på et barn

o   kombineret med fuldtotal giver det et stort overblik  

Ø  Objektivt kamera

o   kameraet fungerer som vores øjne der betragter begivenhederne

o   vi er tilskuere

o   et kollektivt synspunkt 

Ø  Subjektivt kamera

o   kameraet viser, hvad en af personerne ser

o   der filmes ofte over skulderen på den der ser

o   et individuelt synspunkt