Analyser argumentationen i nedenstående tekst, læg især mærke til brugen af argumentationskneb

Finansministerens krav ved OK13

Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser.

Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt, at vi har et skærpet fokus på en bedre anvendelse af statens personaleressourcer.

Overenskomsterne spiller en afgørende rolle for, i hvilket omfang samfundet får det fulde udbytte af de betydelige ressourcer, der anvendes i staten. Forventningen til OK13 er, at forhandlingerne bidrager reelt og mærkbart til at løse denne opgave.

Normalisering af lærernes arbejdstidsaftaler

I dag kan lederne på friskolerne og ungdoms- og voksenuddannelserne kun i meget begrænset omfang lede og tilrettelægge anvendelsen af lærernes arbejdstid. Det skyldes rigide og forældede arbejdstidsregler. Derfor stiller finansministeren krav om normalisering af lærernes arbejdstidsregler.

Rigsrevisionen har tidligere i år undersøgt lærernes arbejdstid på gymnasierne og påpeget, at lærerressourcerne ikke bruges tilstrækkeligt effektivt..

Alle lærere får den samme mængde arbejdstid til hver undervisningstime uanset lærerens erfaring og kompetencer, den konkrete undervisningsopgave, elevernes behov, faget der undervises i, klassetrinnet der undervises på mv.

Konsekvensen af reglerne er, at gymnasielærerne i dag underviser i gennemsnit ca. 9 timer om ugen i de 40 uger, et typisk skoleår varer – svarende til ca. 22 pct. af arbejdstiden. Danske gymnasielærere har den laveste undervisningsandel i OECD’s sammenligning, jf. faktaark om gymnasie- og erhvervsskolelærernes undervisningstid.

Boks 1

Konsekvenser af lærernes arbejdstidsregler

Idrætslæreren, der skal undervise i 4 idrætstimer, får tildelt den samme arbejdstid til dette som læreren, der skal have fx 2 dansktimer og 2 timer i samfundsfag, selv om det kræver væsentligt mere arbejdstid at forberede, gennemføre og følge op på undervisningen i disse fag.

Den erfarne matematiklærer, der har undervist i 20 år, får samme arbejdstid til at forberede, gennemføre og følge op på en time, som den væsentligt mindre erfarne lærer.

Lærernes arbejdstidsregler er helt særlige, og problematikken er grundlæggende den samme på friskolerne og ungdoms- og voksenuddannelserne som i folkeskolen: Der skal indgås aftaler med den faglige organisation, som binder anvendelsen af arbejdstiden, jf. faktaark om lærernes særlige arbejdstidsregler.

Side 2 af 3

Der er behov for en normalisering af lærernes arbejdstidsregler, så lærernes arbejdstid bruges bedst muligt til løsningen af den kerneopgave, de har med at ruste den nuværende generation af børn og unge til fremtiden.

Lærerne skal have arbejdstidsregler, som svarer til det, der gælder for andre medarbejdere på arbejdsmarkedet. Arbejdstidsregler som sætter ydre rammer for arbejdstiden og ikke binder selve anvendelsen af arbejdstiden.

Den enkelte rektor og skoleleder skal have et reelt ledelsesrum til at sikre, at ressourcerne anvendes fleksibelt og effektivt efter elevernes behov, lærernes erfaring og kompetencer og de lokale udfordringer.

Den særlige 60-årsregel skal afskaffes

Som led i normaliseringen af lærernes arbejdstidsregler stiller finansministeren krav om afskaffelse af den særlige ordning, der giver alle lærere, som er fyldt 60 år, 175 timers ekstra betalt frihed, jf. faktaark om lærernes særlige 60-årsregel.

Lærere på 60 år og derover får – ud over den almindelige ferie – fri med løn i yderligere ca. 4½ uge, hvilket svarer til ca. 10 pct. af deres arbejdstid.

Behov for løntilbageholdenhed

Danmark oplever – som de fleste europæiske lande – økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Uanset at Danmark er blandt de lande, der klarer sig bedst gennem den aktuelle økonomiske situation, er der meget begrænset rum for vækst i det offentlige forbrug.

Det indebærer, at statens overenskomster og aftaler skal fornys inden for en smal økonomisk ramme, og at der vil skulle udvises betydelig løntilbageholdenhed. Det var også tilfældet ved overenskomstfornyelserne på det private område i foråret 2012.

I dag er der en høj grad af automatik i statens løndannelse, som mindsker koblingen mellem løn og produktivitet. Tiden er løbet fra den reguleringsordning, som hidtil har sikret de statsligt ansatte en løn, der automatisk og uden modydelser følger den private sektors lønudvikling, og som dermed er uafhængig af opgaveløsningen i den statslige sektor, jf. faktaark om reguleringsordningen.

Øvrige forhandlingstemaer ved OK 13

Ud over hovedkravet om normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil finansmi-nisteren rejse en række andre temaer ved overenskomstforhandlingerne, herunder:

Aftaler om at hæve/ophæve pligtige afgangsaldre for tjenestemænd i forsvaret og kriminalforsorgen skal have virkning fra 2014 på samme måde, som det skete med efterlønsalderen i forbindelse med tilbagetrækningsreformen.

Aftaler om at skærpe førtidspensionsfradraget for tjenestemænd skal have virkning fra 2014 på samme måde, som det skete med efterlønsalderen i for-bindelse med tilbagetrækningsreform, jf. faktaark om senere tilbagetrækning for tje-nestemænd.

Side 3 af 3

Større frihed for de lokale samarbejdsparter til at tilrettelægge samarbejdet på arbejdspladsen ud fra lokale behov og vilkår samt en mere overskuelig samar-bejdsaftale, som er lettere at anvende i praksis for ledere og medarbejdere.