Harpens Kraft

folkevise

   
  Hr. Vellemand og hans væne Brud,
    — Strengen er af Guld -
  de legte Guldtavel i deres Bur.
  Saa liflig legte han for sin Jomfru.
   
5 For hver en Gang Guldtavel paa Bordet randt,
  saa mange Taare den Jomfru fælded.
   
  »Hvad heller græder I for Guld saa rød?
  heller græder I, for I er bleven min Mø?
   
  Hvad heller græder I, for jeg er ikke rig?
10 heller I tykkes, det jeg kan ikke være Eders lig'?«
   
  »Jeg græder ikke for Guld saa rød,
  det er og med min Vilje, jeg er blevet Eders Mø.
   
  Jeg græder ikke, for I er jo rig,
  fuldvel da maa I være min lig'.
   
15 Jeg græder langt mere for Blide,
  som jeg skal over ride.
   
  Der sank neder min' Søstre to,
  den Tid de lod deres Bryllup bo.«
   
  »I skal ikke græde for Blide,
20 min' Svende skal med Eder ride.
   
  Jeg skal lade gøre en Bro saa bred,
  hun koster mig tusind Gylden i Fæ.
   
  Min' Svende skal med Eder ride,
  og hundrede ved hver Eders Side.
   
25 Det skal jeg lad' gøre Eder til Ære:
  tolv Ridder' de skal Eders Ganger føre.«
   
  Han lod lægge under hendes Ganger de røde Guldsko,
  og saa rider hun til Blidebro.
   
  Der hun kom der midt paa Bro,
30 da skrejned hendes Ganger i røde Guldsko.
   
  Hendes Ganger den skred paa femten Søm,
  neder sank den Jomfru for striden Strøm.
   
  Alle toge Ridder' efter Sadelbue,
  men ingen kund' hjælpe den skønne Jomfrue.
   
35 Jomfru rakt' op sin hvide Hand:
  »Min ædelig Herre, hjælper mig til Land.«
   
  »Hjælp dig saa sandt Gud og den Helligaand,
  som jeg ikke nu hjælpe kan!«
   
  Hr. Vellemand taler til Smaadreng sin:
40 »Du hente mig hid Guldharpe min.«
   
  Hr. Vellemand tog Harpe i Hænde,
  han gaar for Strømmen at stande.
   
  Han legte alt saa liste,
  der rørtes ikke Fugl paa Kviste.
   
45 Han slog Harpen saa saare,
  det hørtes over alle de Gaarde.
   
  Barken sprak ud af Egetræ,
  og Hornet af det bøvende Fæ.
   
  Barken sprak ud af Birke,
50 og Knappen ud af Marikirke.
   
  Saa slog han Harpen af Harme,
  hans Brud ud af Troldens Arme.
   
  Saa slog han Harpen til Bunde,
  den Trold maatt' op fra Grunde.
   
55 Op kom den Trold fra Grunde
  med Hr. Vellemands Mø i Munde.
   
  Men ikke hans Brud alene,
  han havde og baade hendes Søstre saa væne.
   
  »Hr. Vellemand, Vellemand, tag din Mø!
60 Du lad mig selv volde mit Vand under Ø.«
   
  »Saa gerne da vil jeg have min Mø,
  men aldrig skalt du volde Vand under Ø.«
   
  Hr. Vellemand han sit Sværd uddrog,
  Gud hjalp hannem, det han Trolden i Stykker hug.
   
65 Han slog over sin Brud det Skarlagen smaa,
  selv løfte han hende paa Ganger graa.
   
  Han løfte hende selv til Ganger hvid:
  »I rider nu, min Kærest, foruden al Kvide.«
   
  Hr. Vellemand red sig under Ø,
70   — Strengen er af Guld -
  Saa drak han Bryllup med sin Mø.
  Saa liflig legte han for sin Jomfru.

 

Ordforklaring:

Legte Guldtavel: spillede (et middelalderligt) brætspil. Lege: spille. Bur: jomfrubur. Tykkes: synes. Blide er åens navn. Ganger: hest. Skrejned: skred ud, snublede. Femten søm: et søm i en af hesteskoene manglede. Saa liste: så listigt. Saa saare: så vældigt. Det bøvende Fæ: det brølende kvæg. Knappen: knappen på kirkespiret. Til Bunde: således at den virkede ned på bunden af vandet. Volde: herske over

 

Arbejdsspørgsmål:

1. Giv en udførlig bestemmelse af genren

2. Gør rede for kompositionen

- inddel teksten efter sted

- inddel teksten efter tid

3. Gør rede for tekstens miljø (med dokumentation i teksten)

4. Gør rede for sproglige virkemidler, herunder folkevisestereotyper (faste

- vendinger der er typiske for folkevisegenren)

5. Karakteriser personerne

- hvilken situation befinder de sig i

- hvilke tanker gør de sig

- hvilke motiver får dem til at handle som de gør

6. Find og forklar symboler i teksten

7. Søg at tolke overgangssituationen i visen psykologisk