litteratur- og sproghistorie - oversigt

LITTERATURHISTORISK OVERSIGT

SPROGHISTORISK OVERSIGT

SPROGETS UDVIKLING

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årstal Værker i Danmark Værker i udlandet Periode - ismer - retninger
200-600 Ældre runealfabet - kendes fra guldhornene    
700   Beowulf  
1200 Yngre runealfabet

Saxo : Gesta Danorum

Jydske Lov

Snorre : Heimskringla  
1300 Folkevisens storhedstid (Germand Gladensvend, Harpens Kraft) Dante : Den guddommelige Komedie

Boccaccio : Decameron

 
1400

1453

  Chaucer : Canterbury Tales

Gutenbergs Bibel

Erasmus af Rotterdam

 
1530

1532

1544

1550

1569

Skibby-krøniken

Salmebøger
 
 

Palladius : Visitatsbog

Chr. III’s Bibel

Thomisøns Salmebog

Luthers Bibel

Rabelais : Gargantua

Machiavelli : Fyrsten

Reformationen - i hvilket århundrede det danske sprog begyndte at blive opdyrket som skriftsprog.
1600

1610

1636

1666-77
 
 

1674

1690-1700


 
 
 
 

Bording : Den danske Mercurius
 
 

Kingo : Åndeligt Sjungekor (Ked af Verden, kier ad Himmelen)

Syv : Danske Ordsprog

Syv : 100 danske Viser

Kingos Salmebog

Shakespeare : En Skærsommernatsdrøm

Cervantes : Don Quijote

Corneille : Le Cid

Grimmelhausen : Simplissimus

La Fontaine : Fabler

Milton : Det tabte Paradis

Mollière : Misantropen

Bayle : Dictionaire

Ortodoksiens periode Barok

Her udkommer den første danske avis (Mercurius); Kingo foretager med sin salmedigtning et sprogligt og kunstnerisk kæmpespring fremad for det danske sprog som selvstændigt kunstsprog og skriftsprog.

1710-20

1720-30

1730-40
 
 

1740-50

1750-60
 
 
 
 
 
 
 
 

1770-80
 
 
 
 
 
 

1780-1800

 

Holberg : Peder Paars

Holberg : Komedier (Jeppe paa Bierget); rationalisme))

Brorson : Julesalmer

Brorson : Troens rare Klenodie (Den yndigste rose; Pietisme + rokoko)

Holberg : Niels Klim

Pontoppidans Salmebog

Holbergs Epistler
 
 
 
 
 
 
 
 

Johs. Ewald : Balders Død

Johs. Ewald : Levnet og Meninger

Johs. Ewald : Rungsteds Lyksaligheder

Wessel : Kærlighed uden Strømper

Baggesen : Komiske Fortællinger

Baggesen : Labyrinten

Rahbek : Den danske Tilskuer

Evangelisk-Kristelig Salmebog

Defoe : Robinson Crusoe

Montesquieu : Personlige Breve

Swift : Gullivers Rejse

Voltaire : Zaîre
 
 
 
 
 
 

Klopstock : Messias

Voltaire : Candide

Macpherson : Ossian

Rousseau : Den ny Heloise + Emile

Sterne : En følsom Rejse

Goethe : Den unge Werthers Lidelser

Herder : Volkslieder

Lessing : Nathan den Vise
 
 

Kant : Kritik der reinen Vernunft

Rousseau : Bekendelser

Schiller : Don Carlos / Røverne

Bellman : Fredmanns Epistler

Goethe : Faust

Novalis, Schelling, Brødrene Tieck, Schlegel

Oplysningstid og rationalisme

Deisme

Pietisme

Rokoko
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Præromantik

1800-10
 
 
 
 
 
 

1810-20
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

1820-30
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

1830-40
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

1840-70
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Baggesen : Gengangeren

Grundtvig : Nordens Mytologi

Oehlenschläger : Digte 1803 (Guldhornene; romantik)

Staffeldt : Digte 1804

Blicher : Digte

Ingemann : Digte
 
 
 
 
 
 
 
 

Blicher : En landsbydegns Dagbog +Hosekræmmeren (poetisk realisme)

Grundtvig : Salmer (De levendes Land)

Gyllembourg : En Hverdagshistorie

Hauch : Dramatiske Værker

Heiberg : Elverhøj + vaudeviller

Heiberg : Toneangivende kritik

Ingemanns historiske romaner

P. M. Møller : En dansk Students Eventyr

Chr. Winther : Digte

H.C. Andersen : Levnedsbog

H.C. Andersen : Eventyr

H.C. Andersen : Improvisatoren, O.T., Kun en Spillemand, 

Bagger : Min Broders Levned

Bødtcher : Digte

Etlar : Gøngehøvdingen

Hertz : Digte

Aarestrup : Digte

Chr. Winther : Digte, gamle og nye

Ingemann Morgensange Aftensange

Kierkegaard : Af en endnu levendes Papirer

Goldschmidt : En Jøde

Hostrup : Genboerne

Kierkegaard : Enten-Eller + en lang række centrale værker

Paludan-Müller : Adam Homo

H.C. Andersen skriver videre

Schack : Phantasterne

Kierkegaard : Øjeblikket

Goldschmidt : Ravnen

 

Schiller : Wilhelm Tell

Arnim, Brentano, Hegel, Herder
 
 
 
 

Byron : Don Juan

Grimm : Eventyr

Hegel : Logik

Scott : Ivanhoe

Keats : Endymion
 
 

Cooper : Den sidste Mohikaner

Heine : Digte

Shelley

Tegner
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Balzac : Far Goriot

Dickens : Pickwick-klubben

Gogol : Revisoren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Baudelaire : Syndens Blomster

Darwin : Arternes Oprindelse

Flaubert : Madame Bovary

Dumas : Kameliadamen

Hugo : Århundredets Legende

Det Kommunistiske Manifest

Whitmann : Leaves of Grass

Daudet : Breve fra min Mølle

Dostojevski : Idioten + en stribe centrale romaner

Ibsen : Peer Gynt

Marx : Das Kapital

Mill : Om Kvindernes Underkuelse

Taine : Kritiske værker

Tolstoj : Krig og Fred

Zola : Térése Raquin

 

Perioden 1800-70 plejer vi for overskuelighedens skyld at sammenfatte under periodebetegnelsen romantik, idet vi skelner mellem :

Højromantik, universalromantik

Poetisk realisme

Biedermeier, nationalromantik

Romantisme

Kritisk Idealisme

 

1870-90
 
 
 
 
 
 

1880’erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

1890’erne
 
 
 
 

 

Georg Brandes : Forelæsninger og kritik

Drachmann : Digte

J..P..Jacobsen : Mogens,(Pesten i Bergamo); M. Grubbe

Bang : Håbløse Slægter; Stuk; (Franz Pander)

Pontoppidan : Fra Hytterne; Stækkede Vinger; Sandinge Menighed; Isbjørnen; Nattevagt.

J..P..Jacobsen : Niels Lyhne

Amalie Skram : Constance Ring

Victoria Benedictson : I Kupeen
 
 

Johs..Jørgensen : Taarnet; Bekendelse; Symbolisme - vertikal)

Stuckenberg : Flyvende Sommer

Sophus Claussen : Pilefløjter (Ekbatana, I en Frugthave; symbolisme - horisontal)

Jakob Hansen : En Kritisk Tid

Johs..V. Jensen : Einar Elkjær

Skjoldborg : En Stridsmand

Nexø : Skygger; Drys.

Johs..V. Jensen : Himmerlandshistorier.

Aakjær : Derude fra Kærene.

Wied : Livsens Ondskab

Darwin : Menneskets afstamning

Ibsen : Et Dukkehjem

Strindberg : Röda Rummet
 
 

Hamsun : Sult

Ibsen : Gjengangere; + en lang række andre vigtige samtidsdramaer

Nietschze : Also Sprach Zarathustra

Strindberg : Frøken Julie
 
 
 
 
 
 

André Gide : Jordens Frugter

Hamsun : Pan

Maupassant : Noveller

Stevenson : Skatteøen; Dr. Jekyll ..

Mark Twain : Huckelberry Finn

Zola : Nana

 

Det moderne gennembrud - Brandes forelæsninger er et opgør med den udvandede romantik og den borgerligt kristne enheds-kultur. Der stilles krav om en moderne og samtidig litteratur, som på basis af den fri tanke og fornuften - ligesom naturvidenskaben - skal øge viden, indsigt og erkendelse. Sætte problemer under debat og frigøre sig af vanereligiøsitet og udlevet idealisme. Se

Naturalisme

realisme

impressionisme

sædelighedsfejde

I 80’erne satte en vis afmatning ind hos mange af de tidligere så begejstrede forfattere. Man taler ligefrem om et efterfølgende moderne sammenbrud. Guds død, radikal, tysk bibelkritik, darwinisme og beg. socialisme udgjorde ikke umiddelbart et etisk livsgrundlag for den enkelte og for litteraturen.

I 1890’erne ser vi 2 tendenser ved siden af den fortsatte realisme og naturalisme og impressionisme : Nemlig 90’erånden eller dekadencen og symbolismen. Samtidig debuterer en gruppe forfattere, som vi samler under betegnelsen Det folkelige gennembrud ved århundredeskiftet

 

1900-1914
 
 

 

Bregendahl : Henrik i Bakken; En Dødsnat.

Johs.V. Jensen : Kongens Fald

Johs.V. Jensen : Digte 1906 (Paa Memphis Station)

Nexø : Pelle Erobreren

Skjoldborg : Gyldholm

Jakob Knudsen : Sind

Thøger Larsen : Digte; Dagene.

Aakjær : Vredens Børn; Rugens Sange.
 
 

 

Freud : Drømmetydning

Thomas Mann : Buddenbrooks

Rilke : Das Stundenbuch

De folkelige forfattere skriver nu realisme fra grupper i samfundet, som ikke før er kommet til orde i kunsten på samme måde og i samme omfang. De skriver meningsfuldt på de holdninger, som gav de borgerlige forfattere i det moderne gennembrud moralske tømmermænd og eksistentielle problemer. Johs.V.Jensen tager et kæmpeskridt i fornyelsen af lyrikken; Thøger Larsen skriver i dansk og folkelig tradition kosmisk OG jydsk lyrik.

Generelt stor optimisme og fremskridtstro frem til 1. Verdenskrigs udbrud.
 
 
 
 

 

1920’ erne

 

Helge Rode : Ariel

Anker Larsen : De Vises Sten

Jørgen Nielsen : Offerbaal

Paludan : Fugle omkring Fyret

Munk : En Idealist

Schade : Den levende Violin; Sjov i Danmark

Tom Kristensen : Fribytterdrømme (Landet Atlantis)

Bønnelycke : Ild og Ungdom; Asfaltens Sange

Otto Gelsted : Psykoanalysen

Broby Johansen: Blod (Foråret kommer til Cafeen; Bordelpige dræber ufødt)

 

 

Brecht : Laser og Pjalter

Hemmingway : Og Solen gaar sin Gang.

Kafka : Processen; Slottet

Joyce : Ulysses

Lagerkvist : Det evige Smil; (Ångest)

Remarque : Intet Nyt fra Vestfronten

Dette 10-år står i livsanskuelsens og værdisammenbruddets tegn. Reaktionen på 1. verdenskrig var dyb anfægtethed og et endeligt brud på den positive fremskridtstro. Livsanskuelsesdebat og begyndende modernisme - ekspressionisme - som udfolder sig videre i 30’erne. Freud oversættes af Gelsted til dansk og hans teorier får umådelig betydning for den videre digtning.
1930’erne
 
 

 

Tom Kristensen : Hærværk

Abell : Melodien der blev væk

Branner : Legetøj

Hans Kirk : Daglejerne

Klitgaard : Der sidder en mand i en sporvogn

Hans Kirk : Fiskerne (socialrealisme, kollektivroman)

Ditlevsen : Pigesind; Barndommens Gade

Martin A. Hansen : Nu opgiver han; Kolonien

Heinesen : Noatun

Herdal : Der er no’et i vejen (Det frugtbare had,socialrealisme)

Leck Fischer : Kontormennesker

Munk : Ordet

Munch-Petersen : Det nøgne Menneske

Paludan : Jørgen Stein

Nis Petersen : Sandalmagernes Gade

Scherfig : Den forsvundne Fuldmægtig; Det forsømte Foraar; etc.

Sønderby : Midt i en Jazztid

Blixen : Syn fantastiske Fortællinger, Babettes Gæstebud)

Broby Johansen : Jord

Huxley : Fagre nye Verden

Henry Miller : Stenbukkens Vendekreds

Sartre : Kvalme

Steinbeck : Vredens Druer

Politisk polarisering, økonomisk krise, fascisme og nazisme truer.

Kulturradikalismen

kulturkamp

funktionalisme

socialrealisme, kollektivroman

ekspressionisme

surrealisme

seksualdebat

omfattende tidsskriftsudgivelse

nationalsocialistisk litteratur

De modernistiske kunstretninger og den progressive arkitektur så sig selv som en del af den universelle antifascistiske kamp. Den virkelighed, der kunne skabes i kunsten ved nedbrydelsen af sproget og vante forestillinger ville føre til et moderne, autentisk tilværelsessyn og virkelighedsopfattelse - med front mod fordummende og destruktiv fascisme.

1940 - 50 Der brænder en Ild

Halfdan Rasmuusen : Digte under Be

Branner : To Minutters Stilhed

Martin A Hansen : Løgneren (Paradisæblerne)

Thorkild Bjørnvig: Sten

Heinesen : Den sorte Gryde

Frank Jæger : Dydige Digte

Hans Kirk : Slaven

Abildgaard : Uglegylp

Erik Knudsen: Blomsten og Sværdet

Ole Sarvig : Grønne Digte (Husene)

Ole Wiwel : I Fiskens Tegn

Andric : Broen over Drina

Anouilh : Antigone

Brecht : Mutter Courage

Camus : Sisyfosmyten

Sartre: Eksistentialisme er humanisme

Sartre : Lukkede Døre

Orwell : 1984

Hemmingway : Hvem ringer Klokkerne for

Hoel : Møde ved Milepælen

Lagerkvist : Barabbas

Thomas Mann : Dr. Faustus

Beredskabslitteratur 

Heretika-modernismen repræsenterer en eksistentiel selvbesindelse efter verdenskrigens rædsler og formulerer grundliggende spørgsmål vedr. mennesket, etik og moral og kunstens og poesiens rolle og muligheder.

Eksistentialisme

I Danmark får eksistentialismen især stor betydning i de første årtier efter Anden Verdenskrig. Afvisning af ideologierne og betoningen af den enkeltes ansvar er også hovedtemaet i Heretica-digtningen.

 


 
 
 
 

1950 - 60 Benny Andersen: Den musikalske ål

Gustava Brandt : Dragespor

Cecil Bødker : Anadyomene

Corydon : Fuglespor

Rifbjerg : Konfrontation (1960) (Nultime)

Rifbjerg : Den kroniske uskyld

Panduro: Øgledage

Panduro : Rend mig i traditionerne

Seeberg: Fugls føde; Bipersonerne 

Villy Sørensen : Sære historier; Digtere og dæmoner (Velfærdsstat og personlighed)

Jørgen Sonne : Italiensk suite

Jess Ørnsbo : Digte

Ålbæk Jensen : Gertrud
 
 
 
 

 

Beckett : Vi venter på Godot

Golding : Fluernes Herre

Frisch : Jeg er ikke Stiller

Grass : Bliktrommen

Ionesco : Næsehornet

Pasternak : Dr. Zivago

Sallinger : Forbandet Ungdom

I 50’erne får vi det store modernistiske gennembrud i prosa og lyrik

 

 

 

Konfrontationsmodernismen

Digtningen forsøger at demonstrere de absurde aspekter i velfærdssamfundets forbrugerisme, men den vil samtidig gennem sprogeksperimenter sprænge sig frem til en sandere grad af virkelighed. Betegnelsen konfrontationsdigtning skyldtes digternes provokerende attitude og deres forsøg på at udfordre samfundsautoriteterne ved at spidde de mindre heldige sider af velfærdssamfundet: den grådige materialisme, underholdningsindustriens bidrag til overfladiskhed og fordummelse og overgrebene på naturen.

60’ erne Vagn Steen: Sproganvendelse

Per Højholt: Digtet digtet digtet; Indskrift

 

 

 

 

 

Charlotte Strandgaard: Ægteskabet

Hans-Jørgen Nielsen: Spillets regler


 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Stangerup: Manden der ville være skyldig

Anders Bodelsen

Christian Kampmann

Leif Panduros tv-spil

 

Systemdigtning og konkretisme

En del af digtningen i denne fase fik betegnelsen systemdigtning, fordi man arbejdede med forskellige sproglige modeller i et forsøg på at skabe nye forestillinger om den verden, vi lever i. Systemerne i digtene kan i høj grad minde om et skelet eller et stativ, som digterne hænger ordene på.

I visse former udvikler digtningen sig til konkretisme, og her er det afgørende de konkrete ords placering på siden.

Nyenkelhed

Attituderelativisme

Udgangspunktet for denne tredie fase af modernismen efter Anden Verdenskrig var en ny bestemmelse af begrebet "jeg". Hvor Heretica- og 60'ermodernismen giver udtryk for et spændingsfyldt forhold mellem forfatter-jeget og omverden, så er relationen nu en helt anden. Man tager udgangspunkt i, at vort liv i det moderne samfund er opdelt i en lang række forskellige roller. Vi bør konstatere, at et menneske er summen af sine roller. Vi indtager hele tiden forskellige roller - attituder, mente Hans-Jørgen Nielsen, og i stedet for at spørge hvem er jeg ville et mere relevant spørgsmål være: Hvad kan jeg her og nu?

Hans-Jørgen Nielsen lancerede begrebet attituderelativisme, som et udtryk for at vore holdninger - attituder - er noget relativt, at de er afhængige af de situationer, vi indgår i.

  

 

Nyrealismen

Modernismen fortsætter, men i 60’erne ser vi et forsvar for og fra visse forfatteres side en tilbagevenden til realismen

70’ erne
 
 

 

 

Grete Stenbæk Jensen: Konen og æggene

 

 

 

 

Suzanne Brögger: Tone

Bente Clod

Suzanne Giese

Sara Lidman: Gruva Dokumentarisme

Arbejdspladsrealisme

Litteratur fra 70'erne skrevet af arbejdere omhandlende arbejderklassens livsindhold. Den beskriver arbejdslivet set fra gulvet, og først og fremmest de konflikter der opstår mellem arbejdere og ledelse og mellem arbejderne indbyrdes. Der er tit tale om et enkelt sprog med få billeder; hovedformålet er at udveksle erfaringer og derved forme en fælles bevidsthed, der kan ændre forholdene.

Kvindelitteratur

 

80’erne
 
 

 

Michael Strunge. Vi folder drømmens faner ud

Søren Ulrik Thomsen

Pia Tafdrup

 

 

 

 

Svend Aage Madsen: Se dagens lys

 

Ib Michael: Den tolvte rytter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gabriel Garcia Marquez

Isabel Allende

80'ermodernisme

I modsætning til 70'ernes betoning af kollektivet fokuseres nu primært på individet I 80'erne ændres opfattelsen af kunstens og kunstnerens funktion. Digteren introduceres igen som seer som i romantikken, i symbolismen og hos hereticanerne, men Michael Strunge så sig fx også som en slags terrorist, som en der var med til at nedbryde det bestående ved at splintre læserens normale selvforståelse og åbne hans sanser for en ny verden, hvor alle planer blandes, og hvor alle grænser sprænges. Han vil revolutionere, men det er en revolution af en anden art end den, 70'ernes marxister arbejdede for.

 

Magisk realisme

Litteratur, der blander en realistisk fremstillingsform med magiske, overnaturlige og mytiske elementer."

90’erne
 
 

 

Michael Strunge

Svend Aage Madsen

Søren Ulrik Thomsen

Naja Marie Aidt: Som englene flyver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peter Adolphsen: Madeleine eller lille trist roman

Jan Sonnergaard: Polterabend

Helle Helle : Fasaner

  Postmodernisme

I løbet af 80'erne lancerede en lang række internationale kunstnere begrebet postmodernisme.

Et centralt tema i modernismen i det 20. århundrede har været menneskets følelse af splittethed og en oplevelse af tilværelsen som usammenhængende. Postmodernismen kan karakteriseres som en livsholdning, der accepterer denne splittelse som uundgåelig og ikke noget, som man nødvendigvis må fortvivle over.

Postmodernismen afviser, at en bestemt ideologi eller en særlig samfundsmodel kan løse det moderne menneskes problemer; der findes ingen endegyldig sandhed; tilværelsen består af en række muligheder, som vi hver især kan stykke sammen til et individuelt livsforløb. Nu er alt lige-gyldigt. Det giver baggrund for en fascinerende leg med masker og identiteter, og her kan der aftegnes en linie tilbage til attituderelativismen.

Flere af 80'ermodernismens digtere har følt sig påvirkede af den postmodernistiske tankegang, der gør sanseoplevelser til det centrale.

 

Minimalisme

Betegnelsen "minimalisme" bliver i 60'erne brugt som betegnelse inden for billedkunsten; man dyrker det konkrete og enkle udtryk. I litteraturen i 60'erne finder "minimalismen" sit udtryk i konkretisme og systemdigtning (omtalt ovenfor). I 1990'erne bliver betegnelsen forbundet med kortprosa og den enkle stil, som anvendes i i række af periodens forfatterskaber.

Minimalismen er kendetegnet ved en underforstået stil. Der fortælles gerne i nutid , og der bruges ofte indirekte fremstillingsformer (dækning). Med andre ord overlades mange tomme pladser til læserens bearbejdning. Stilen er ofte meget nøgtern og står ofte som modsætning til en voldsom handling.

 


 

 

 

Arveord

Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog. Det er fx danske ord som bære, du, far, hane, ko, mand, som vi har haft som en del af vores sprog hele vejen via olddansk, fællesnordisk og fællesgermansk tilbage til det indoeuropæiske grundsprog, uden på noget tidspunkt at låne ordet fra andre sprog.

Arveord kalder man de ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget". Dvs. at de ord er i hver eneste generation, hele vejen fra fællesindoeuropæisk til fællesgermansk til fællesnordisk til olddansk og frem til moderne dansk, blevet givet videre fra forældre til børn i en ubrudt kæde. Ikke i fuldstændig uændret lydskikkelse og ikke nødvendigvis med fuldstændig uændret betydning, men både lydændringer og betydningsændringer har været gradvise og kontinuerte, og de lader sig beskrive klart og udtømmende både fonetisk og semantisk. Nogle arveord er meget udbredte i alle de forskellige sprog som dansk er beslægtet med; andre arveord har en langt mere begrænset udbredelse i disse sprog.

Arveord med stor udbredelse

Arveord er meget udbredte i de indoeuropæiske sprog som er beslægtede med dansk. I de allerældste indoeuropæiske sprog, og helt tilbage i det fælles indoeuropæiske ursprog, er der en lang række basisord for helt grundlæggende hverdagsting og begreber. Mange – men ikke alle - af disse basisord er bevaret hele vejen op gennem sproghistorien og har derfor en stor udbredelse inden for alle indoeuropæiske sproggrene, og findes fx inden for germansk i både de vestgermanske sprog og de nordiske sprog, og inden for nordiske sprog på alle de enkelte sprog, fx også dansk. – Det gælder fx ord som æde og ko.

Låneord

Låneord kalder man de ord der ikke er arveord, men som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne mellem forskellige sprogsamfund og lande, i forbindelse med handelskontakt over landegrænser, politisk dominans udefra, udbredelse af kulturmønstre i religion, forskellige professioner og litteratur.

De talmæssigt vigtigste låneord er kommet til dansk fra nedertysk i middelalderen. – Senere i (kultur)historien kommer en række låneord ind i sproget fra længere ude i Europa, fx fra fransk. – I nyere og nyeste tid lånes en stor mængde ord fra britisk og amerikansk engelsk. – Jævnt fordelt over hele historien, men med størst vægt hen imod nutiden, lånes en række 'lærde' og tekniske kulturord, mest fra de klassiske skriftsprog græsk og latin, men også fra fjernere og ikke-europæiske sprog.

 

Derimod er et låneord et ord som én eller flere gange er blevet lånt fra ét sprog til et andet sprog. Et netop nævnt eksempel er netop det danske ord mølle, hvis ældste danske form mylna er lånt fra et nabosprog, oldengelsk eller oldnedertysk; og disse sprog har igen lånt ordet sydfra fra latin. – Der kan være tale om at man låner et ord fra sproget i et naboland, med hvis befolkning man har samkvem, fx handelssamkvem, som fx nedertysk hos Danmarks nordtyske naboer i middelalderen. Det kan også være et fremmedsprog som har religiøs eller kulturel funktion inden for en overnational kultur som man tilhører, som fx latin inden for den katolske kirke, italiensk inden for bankvæsen og musik, fransk inden for diplomatiet osv. Ofte er der tale om en kæde af lån, sådan forstået at et ord lånes fra sprog til sprog til sprog osv., fx op gennem Europa til dansk.

Det at et ord som mølle er kommet til dansk via engelsk eller nedertysk fra latin omkring år 1000, er typisk for en lang række af kulturord, kulturgenstande og kulturmønstre der kommer til Danmark ad den vej på det tidspunkt, blandt dem ikke mindst kristendommen.

Oversættelseslån

Fordi et ord lånes fra et sprog til et andet, behøver det ikke ende med en fysisk form der ligner det långivende sprogs form mest muligt. Det danske ord afsmag siges normalt at være et lån fra tysk Abgeschmack. Men det danske ord hedder ikke *abgesmak. Det tyske ords første led Ab- er ikke lånt som *ab-, men som den tilsvarende oversættelse af-; og det tyske ords andet led –geschmack er ikke lånt som *-gesmak, men som den tilsvarende oversættelse –smag. Tilsammen kaldes et lån som afsmag fra tysk Abgeschmack et oversættelseslån. At et ord er et oversættelseslån fra et andet sprog, er endnu tydeligere hvis sprogene er ubeslægtede eller fjernere beslægtede med hinanden end dansk og tysk. Det tyske ord Abgeschmack er tydeligvis et oversættelseslån fra fransk dégoût, idet Ab- gengiver dé- 'fra-, af-' og -geschmack gengiver -goût '-smag'.

Oversættelseslån som særlig tydeligt gengiver sammensætningen af meget specielle fraser eller ordsammensætninger i et långivende sprog, kaldes kalker. Det danske ord halvø er således en kalke af tysk Halbinsel. En halvø er i virkelighedens verden ikke 'en halv ø', og begrebet 'halvø' udtrykkes på andre sprog anderledes, på latin fx som paeninsula, egl. 'næsten-ø', hvad der på fransk er kalkeret som presqu'île.

Fremmedord

Kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog. Mange låneord fra kildesprog der ligger langt fra dansk, er kommet ind som 'fremmede fugle' i kulturens og videnskabernes skriftsprog, det er dem vi typisk kalder fremmedord. De långivende sprog kan være de klassiske videnskabssprog græsk og latin, men i visse tilfælde også mere eksotiske sprog uden for Europa.

 

Semantisk forskydning

Ændring at et ords betydning, således at den nye betydning er radikalt forskellig fra den oprindelige. Eks. bjørnetjeneste, lokum (er oprindelig latin i betydningen stedet)

Eufemisme

En eufemisme er et ord, der bruges som omskrivning for et andet, der er uønsket eller tabubelagt. Årsagen kan være, at det oprindelige ord opfattes som ubehageligt, vulgært, negativt eller nedsættende.

Eksempler på eufemismer er: sove ind og afgå ved døden, stille træskoene,  i stedet for at sige , sort og farvet i stedet for neger, toilet i stedet for lokum, lønmodtager i stedet for arbejder.

 

 

Arveord og låneord

 

Fra indoeuropæisk og germansk kendes ca. 2000  arveord, og de fleste  bruges stadig i nudansk.

I skemaet kan man se eksempler på arveord og låneord.

Indoeuropæisk og fællesgermansk

 

Arveord (ord der uden afbrydelse er bevaret i sproget) fra indoeuropæisk og germansk

Låneord (ord der er indlånt fra
andre sprog,  og som ikke føles fremmede)

legemsdele

hoved, øje, øre, næse, mund, hals, arm, hånd, ben, fod, hjerte, nyre, blod

 

familiemedlemmer

mand, kone, moder, barn, søn, datter, broder, søster

 

personbetegnelser

brud, brudgom, konge, gæst, ven, fjende

 

håndværkerbetegnelser

smed

 

metaller

 

fra keltisk: jern

hus og hjem

stald, gård, have, gade, vej, skål, kande, fad, nål, tråd, skovl, hammer, kniv, økse

fra latin: kedel

dyrenavne

fæ, svin, so, galt, okse, tyr, ko, kalv, hane, høne, bjørn, ulv, hjort, rå, hare, stork, ørn, spurv, due, laks, torsk, ål, orm, bi, flue

ukendt oprindelse: kat, abe

planter

træ, busk, urt, bøg, eg, birk, fyr, rod, aks, blad, frø, bønne, æble, byg, havre, hvede, rug, halm, sæd

 

fødevarer

flæsk, salt, smør, mælk, øl

 

beklædningsgenstande

hat, hue, skjorte, sko, vanter, uld, skind

 

tidsbetegnelser

dag, nat, uge, måned, år

 

naturbetegnelser

jord, bjerg, ø, sø, å, jord, vand, sten

 

vejrlig

vind, regn, sne, is, blæse, fryse, regne, tø, sol, måne

 

religion, lov og ret

gud, hellig, ed, bod, dom, sag, ret, lov, tinge, sogn, land, folk

fra keltisk: rige, embede

krig og kamp

våben, sværd, hjelm, bue, spyd, skib, åre, ror

 

søfart

skib, åre, ror, læ, bør

 

ord fra andre ordklasser

pronominer:
jeg, du, vi, den

præpositioner:
af, for, med, i, til de fleste talord

konjunktionen:
end

verber:
æde, male (mel), kværne (smør), brygge, bage, sy, væve, skyde

fra latin: købe

fra keltisk: rig

suffikser

substantiver:
-dom, -skab, -(n)ing, -ing, -sel, -er, -en
adjektiver:
-et, -ig, -lig, -sk, -som

 

præfikser

mis-, sam-, u-, van-

 

stednavne

- sted, -lev, -løse, -um, -inge

 

 

Fra fællesnordisk og olddansk kendes ca. 1200 fællesnordiske arveord

Fællesnordisk og olddansk  - til 1100

 

Arveord fra fællesnordisk og olddansk

Låneord især fra latin

personbetegnelser

dronning, enke, bonde, nabo, dreng

fra oldsaksisk: herre, frue, menneske

metaller

 

kobber

hus og hjem

seng, dyne

 

dyrenavne

gris, ræv, ugle, sild

 

planter

lyng, gran, valmue

 

fødevarer

kød, ost, grød, brød

vin

beklædningsgenstande

   

tidsbetegnelser

jul, i betydningen: årets hjul, årets kreds

ugedagenes navne (dog ikke lørdag- "vaskedag")

naturbetegnelser

skov

 

vejrlig

mørke, sky

 

religion, lov og ret

himmerig, helvede, arv, drab, nævning, vidne, bryllup, barsel

kirke, kristen, biskop, præst, degn, prædiken, engel, djævel, fanden, dåb, sjæl

andre erhverv

 

mølle, tegn, mønt, pund

ord fra andre ordklasser

adjektiver:
fattig, mæt, ræd, træt, gal, lodden

pronominer:
han, hun, denne, ingen, nogen

adverbier:
aldrig, ej, ikke

konjunktioner:
at, da, og, om, som

verber:
angre, elske, kræve, døbe, i betydningen: neddyppe

skrive, læse, døbe (forstået som en religiøs handling)

stednavne

-by, -tofte, -torp, -rup, -drup, -trup, -rød

 

personnavne

Arne, Bo, Erik, Helge, Karl, Knud, Sven, Torben, Åge, Ragnhild, Tove, Åse

fra hebraisk, græsk, latin:

Andreas (Anders), Johannes (Jens), Peter (Per), Nikolaus (Niels), Helene (Ellen), Katarina (Katrine, Karen), Kristine (Kirsten), Margrete (Grete)

Middelalderdansk - 1100-1500

Låneord fra:

plattysk

latin

græsk

personbetegnelser

borger, borgmester, hertug, greve, ridder, kejser, hof

person

 

håndværkerbetegnelser

maler, slagter, skomager, skrædder, snedker, værksted

mur, kalk

 

hus og hjem

køkken, tallerken, gaffel, kop

   

planter

 

plante, pære, rabarber, rose, lilje

 

beklædningsgenstande

bukser, skørt, støvle, bukser

   

religion, lov og ret

 

kloster, bibel

demokrati, anarki

krig og kamp

krig, orlog, bøsse, fane, flag, krudt

   

søfart

mast, sejlads

   

andre erhverv

handel, told, regnskab, rente, vare, hof

skole, pen, doktor, historie, papir

drama, lyrik, tragedie, meter

ord fra andre ordklasser

adjektiver.
fremmed, fri, stolt, skøn, smuk, fin, bange, angst, kort, rund

verber:
arbejde, blive, digte, fatte, føle, mene, håbe, ægte, bruge, smage, spille, øve

adverbier:
dog, ganske, jo, straks

   

abstrakte substantiver

angst, fare, frygt, kunst, lykke, magt, straf, vilkår

   

suffikser

substantiver
adjektiver
-agtig, -bar

   

præfikser

an-, bi-, und-, for-

   

personnavne

Ernst, Frederik, Hans, Henrik, Kasper, Jesper, Anneke, Gertrud, Mette

Martinus (Martin, Morten)
Severin (Søren)

 

Ældre nydansk -1500-1700

Låneord fra:

(høj)tysk

fransk

latin

italiensk

andre sprog

fødevarer

kartoffel

     

mexicansk: tomat
kinesisk: te
arabisk: kaffe, alkohol
vestindisk: tobak

tids-
betegnelser

   

måneds-
navne

   

religion, lov og ret

gesandt

ambassadør

minister

   

krig og kamp

oberst, kaptajn, fænrik, soldat, artilleri, kanon, gevær

officer, rekrut, garde, infanteri, ammunition, pistol

 

kommando

arabisk: admiral (emir)

søfart

kabys, kahyt, køje, dæk, trosse, fartøj, matros, kompas, fragt, kyst

       

andre erhverv

 

avis, garage, ordre

professor, universitet, obligation, termin, spektakel

bank, konto, saldo, valuta, teater, komedie, opera, ballet, virtuos

arabisk: algebra, alkymi, eliksir, ciffer

ord fra andre ordklasser

adjektiver: 
billig, fornem, flot, flink, hurtig, munter, rigtig, tapper, gemen

verber:
bringe, erfare, erhverve, erklære, erindre, slutte

adverbier:
omtrent

       

abstrakte substantiver

fornuft, iver

affære

     

 

Ordforrådet efter 1700

Fra omkring 1700 foregår der stadig stærk påvirkning fra tysk og fransk, men efterhånden tager engelsk over. Fra ca. 1750 forsøger man at undgå græske, latinske og franske fremmedord ved at danne nye ord med tysk som forbillede: brintkærtegn, lidenskab, retskrivning, tyngdekraft, virksom, vægtfylde.

Det er engelsk der dominerer, og dannelsen af nye internationale kunstord (neologismer) af latin og græsk er stigende. 

Eksempler på låneord fra engelsk: Klub, strejke, smart, drible, score, single, stationcar, scooter, babylift, bestseller, goodwill, sweater, cottoncoat, shorts, speaker, producer, teenager, t-shirt...

Eksempler på internationale kunstord: antropofagi, antropofobi, antropomorf, antropolog, apopleksi, misantrop, misogyn , filantrop, kirurg, pædiater, gynækolog, psykiater, oftalmologi...