SEMANTISK SKEMA

Når vi ser eller hører et ord, vækker ordet et kompliceret system af forbindelser til andre ord i os. Det kaldte den russiske psykolog Alexander Luria et semantisk skema (egl. semantisk felt) eller et betydningsområde. Hører vi f.eks. ordet natsværmer forbinder vi det måske med andre ord som insekt, vinge, blomst, sommerfugl, himmel og nat. Hvilke ord vi forbinder med hinanden afhænger af den kulturelle sammenhæng, vi indgår i. Ifølge Luria er semantiske skemaer derfor aldrig helt tilfældige, selv om de også kan bestå af ord, der er betinget af vores helt personlige erfaringer. De semantiske skemaer består grundlæggende af situationsbestemte, begrebsmæssige og konnotationsbestemte ord.

 

Semantiske skemaer, konnotation og denotation

Semantik beskæftiger sig med ordenes betydning. Et ords semantiske indhold er dets betydning.

Ordets grundbetydning eller kernebetydning, ordbogsdefinitionen, er ordets denotation. Hest, krikke, øg og ganger er synonymer og har samme denotation, men forskellige konnonationer, de associationer vi tillægger ordene, medbetydninger/bibetydninger.

Et semantisk skema er et skema over de begreber som man associerer til et andet begreb.

Semantiske skemaer kan gå i alle mulige retninger, kategoriserende eller associerende. I eksemplet

herunder er der to mulige semantiske skemaer over ordet rød:

Ellipse: gul
grøn
blå

grøn
r

 

 

Ellipse: blod
forbud
fare

 

 

Ellipse: rød

 

 

Hvis man har en tekst, fx et digt, vil der næsten altid være mulighed for at finde ord der indgår i

samme semantiske skema. Ofte vil det overordnede begreb i et sådant skema være lig med digtets

tema. Hvis en række ord fx alle refererer til kærlighed, er et kvalificeret gæt at temaet er kærlighed.