skriftlige opgaver

SKRIBENTENS 10 BUD

OPGAVENØGLEORD

CHECKLISTE TIL DANSK STIL

 

               OPGAVER FAGKONSULENTEN OM SKRIFTLIG EKSAMEN
DET ANALYSERENDE OPLÆG

DEN INTRODUCERENDE ARTIKEL

DEN ARGUMENTERENDE ARTIKEL

 

 

EKSAMENSOPGAVE HF MAJ 2006 - vejledende opgavesæt   hent pdf-fil her!

EKSAMENSOPGAVE HF  21. august 2006   hent pdf-fil her!

EKSAMENSOPGAVE HF 10. maj 2006   hent pdf-fil her!

EKSAMENSOPGAVE HF 9. maj 2008  hent pdf-fil her!

EKSAMENSOPGAVE HF 11. august 2008  hent pdf-fil her!

EKSAMENSOPGAVE HF 9. august 2011  hent pdf-fil her!

 

EKSEMPLER PÅ OPGAVEBESVARELSER

EKSEMPEL PÅ EN INTRODUCERENDE ARTIKEL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skribentens 10 bud

1. Saml stof så du ikke glemmer noget som du synes er væsentligt til belysning af sagen!
 

2. Fokuser på det du vil i forhold til læserne!
 

3. Udvælg stoffet således at det er nyt og interessant for læserne!
 

4. Vælg altid den stærkeste formulering af forhold og omstændigheder som du ved du kan stå inde for.
 

5. Ordn stoffet systematisk således at det samme ikke omtales to steder.
 

6. Bring stoffet i en sammenhængende rækkefølge så læseren hele tiden i højst 5 afsnit på samme niveau kan forstå det nye i sammenhæng med det gamle.
 

7. Brug typografiske tegn til at gøre niveauerne i indholdet overskuelige! Brug: a) overskrifter, b) afsnit med dobbelt linjeafstand, c) afsnit med enkelt linjeafstand og 3 anslags indrykning, d) punktum, e) kolon og semikolon og f) komma og g) nummerering! Marker parentetisk stof med h) tankestreg, i) kommaer og j) parenteser!
 

8. Brug eksempler, sproglige billeder og også rigtige billeder til at gøre teksten interessant og anskuelig.
 

9. Formuler teksten sprogligt kort og klart, og så den ikke kan misforstås!
 

10. Vælg en stil som signalerer hvordan du vil have det med læserne!


Nu følger så en nærmere omtale af hvert af de 10 bud i 5 afsnit. De to første bud handler om hensigten som skribenten har med teksten, 3 og 4 giver råd om relevansen som enhver tekst bør have for læserne. Nr. 5 og 6 handler om hvordan man skaber sammenhængen i stoffet, og 7 og 8 om at indholdet både skal være overskueligt og anskueligt. Endelig handler 9 og 10 om sproget og stilen. Rådene skal nogenlunde bruges i den rækkefølge de er anført, men man kan godt hoppe lidt frem og tilbage mellem dem.


 

I. Hensigten
 

1. Saml stof så du ikke glemmer noget som du synes er væsentligt til belysning af sagen!
Noget af det væsentligste ved at skrive godt er at have noget væsentligt at meddele. Brug derfor megen tid og mange metoder til at finde stof således at du ikke kommer til at glemme noget som du selv synes er væsentligt til belysning af det som du skriver om. Du skal ikke bruge alt det stof som du finder, men du skal finde så meget stof så du har nok at bruge af når du skal vælge det uvæsentlige fra, og fremhæve hvad du vil fokusere på.

De forskellige metoder til at finde stof er følgende:
 

a) Opsøg kilder! Slå op i bøger, klip avisartikler ud, gå på biblioteket for at læse om det du skal skrive om.

Man kan fx slå op i et leksikon hvis man skal skrive om teknikken i et fjernsyn eller om befolkningsgrupperne på Shri Lanka.
 

b) Lav interviews med folk der har forstand på sagen! I mange tilfælde kan man få helt aktuelle informationer ved at ringe og spørge folk om det som man vil skrive om. Det er det journalister altid gør.

Man kan fx lave et interview med sin bedstemor hvis man skal skrive om forskellen på levefoden i gamle dage og nu.
 

c) Lav brainstorming og tegn mentale kort! Det er en god idé at lave brainstorming hvor man bare hulter til bulter skriver ned på et papir alle de ideer man får. Der skal ikke være nogen form for orden i det man skriver ned, man skal blot så hurtigt man kan, skrive ned alt hvad der falder en ind.

Det er ofte godt at være flere om det; to der taler sammen får mange flere ideer end to som tænker hver for sig. Man får nemlig nye ideer som associationer til de andres ideer.

Det er også en god metode at tegne mentale kort over det som man skal finde stof til. Man skal skrive det man skal finde stof til på midten af et stort papir, og så skal man tegne et kort over hvordan de forskellige associationer man får, ligger i forhold til den oprindelige emne i bevidsthedens landskab.

Her er der et eksempel på et mentalt kort tegnet i forhold til emnet: 'flygtninge':

 


 

d) Find stederne! Man kan ikke finde mere stof end man har fantasi til, men der er mange som ikke får fundet det stof som de faktisk har forudsætninger for at finde. Det gælder altså om at finde de steder i ens egen bevidstheds landskab hvor stoffet ligger gemt. Ofte tænker man ikke over hvad man faktisk godt ved, og som er væsentligt for emnet. Derfor kan man med fordel bruge et katalog over de 'steder' i bevidstheden hvor der normalt ligger stof gemt. I den klassiske retorik brugte man denne metode og kaldte stederne for topoi det græske ord for 'steder'.

De mest kendte steder eller topoi er hv-spørgsmålene:

HVEM, HVAD, HVOR - HVORNÅR, HVORDAN OG HVORFOR? Disse seks spørgsmål kan man stille til ethvert emne. Tag eksemplet med flygtninge igen:

HVEM: iranere, libanesere, tamilere, de unge mænd, dem fra modstandsbevægelsen, kvinder og børn, de der har penge til at komme afsted, kontraspionerne, og mere personligt: Achmet henne om hjørnet, Aravan som var på besøg i lørdags.

HVAD: det at flygte er at forlade sit hjem, sin familie, sit arbejde, sit land, at rejse med få ejendele fra land til land, søge asyl og hjælp i fremmede lande, blive kontrolleret og afvist af myndigheder og sendt tilbage.

HVOR: I Iran, Libanon, Shri Lanka, Vietnam, fra syd til nord, fra øst til vest, over grænser, i flygtningelejre, i vestlige asyllande, fx Tyskland, Danmark, Sverige - men ikke Irland. Mange flygtninge i Iran fra Afghanistan, i Hong Kong.

HVORNÅR: Efter krige og borgerkrige, i en tid hvor der er stor forskel på politiske, sociale og økonomiske vilkår forskellige steder i verden (nord-syd øst-vest) dvs. der skal være et sted at flygte hen. Flygtninge igennem historien. Var der flygtninge efter Napoleonskrigene? Er problemet blevet større i dag - eller blot mere synligt?

HVORDAN: med fly, båd, til bens, med få ejendele på ryggen, kvinder og børn, de unge mænd alene, med falske papirer, uden noget bestemt mål, i frygt og usikkerhed.

HVORFOR: på grund af borgerkrig, tortur, religiøs forfølgelse, undertrykkelse af etniske mindretal, fattigdom, hungersnød - bekvemmelighed, ønske om lykke og rigdom; fordi muligheden er der for at komme til et andet land.

Læg mærke til at der med topos-metoden ofte kommer mange flere ideer frem end med det mentale kort og brain-stormingmetoden alene.



2. Fokuser på det du vil i forhold til læserne!
Når man har fundet en mængde stof, skal man vælge hvad det egentlig er man vil med det man skriver. Man skal jo ikke bare belyse en sag alsidigt, man skal også ville meddele modtagerne noget som de ikke vidste i forvejen; man vil måske overbevise dem om noget, eller give dem en oplevelse af noget som de ikke kunne få uden.

Af alt det stof som man har samlet ind, skal man altså fokusere på noget - det man vil bevæge læserne med - og skære andet bort fordi det ikke er væsentligt i den sammenhæng man selv ønsker at skabe. Fx kan man ikke skrive om alle de ideer man har fået om flygtninge. Det ville også blive kedeligt hvis man skrev om det hele - det ville blive svært at få det til at hænge sammen.

At fokusere vil sige at gå i dybden med visse ting, mens man skriver mere overfladisk om andet, mens man udelader andre ting igen. At fokusere er altså at vælge på grundlag af hvad man vil med sine læsere. Tekster der ikke har noget fokus er skrevet af folk der ikke vil deres læsere noget, og de bliver uinteressante for læserne.

Der er faktisk ikke så mange ting man kan ville med en tekst i forhold til læserne. Man kan ville overbevise dem om noget. Det er i situationer hvor man mener noget andet end de gør - eller end man mener de gør. Så gælder det om at fremsætte sin hovedpåstand eller tese så skarpt som muligt således at uenigheden mellem skribent og læser bliver så stor som mulig.

Det vil fx næppe være særlig kontroversielt at fremsætte følgende påstand: 'det er ulykkeligt at der er så mange flygtninge'. Det kan de fleste nok skrive under på. Derimod er det helt anderledes kontroversielt og derfor interessant for læserne hvis man påstår: 'De skandinaviske lande afviser alt for mange flygtninge.' Eller: 'Alt for mange flygtninge er bekvemmelighedsflygtninge'. Eller: 'Flygtningestrømmen, som nu hovedsageligt går fra syd til nord, er tegn på at I-landenes økonomiske udbytning af U-lande er ved at blive for stor'.

Hvis man har valgt et fokus i form af en hovedpåstand, bliver det meget let at vælge det stof som der skal bores i og det stof som skal udelades. Alt skal jo så vælges som argumenter (evt. modargumenter) eller præmisser i forhold til hovedpåstanden.

Man kan også ville bevæge læserne ved at skildre flygtningenes ulykke. Så skal man fokusere på nogle konkrete begivenheder for nogle konkrete flygtninge. Man skal ikke argumentere, men beskrive eller skildre. Man skal ikke finde de mest generelle beskrivelser, men vise de mest konkrete og bevægende scener. Man skal beskrive forholdene anskueligt og levende og få prægnante detaljer med. Man kan beskrive hvordan de levede i frygt i borgerkrigens rædsler, hvordan de ved list og under dramatiske begivenheder undslipper og hvordan de er kastebold for kontrollerende myndigheder flere steder i verden og må kæmpe med andre flygtninge og kontraspioner.

Man kan som det tredje ville oplyse om nogle bestemte forhold som man ved at læserne ikke kender, fx gøre op hvor mange flygtninge der er kommet til landet i løbet af de sidste 5 år; her skal man vise at de færreste har sikre forestillinger om hvor mange det er; man skal dokumentere alle sine oplysninger, man skal angive sine kilder og vurdere pålideligheden af dem; man skal definere de kategorier man opererer med og modbevise falske oplysninger og skæve kategorier. Igen kommer udvælgelsen af stof helt af sig selv.

 


II. Relevansen

3. Udvælg stoffet således at det er nyt og interessant for læserne!
 

Når man har valgt hvad man vil fokusere på, kommer udvælgelsen helt af sig selv - skrev jeg. Men det er ikke helt rigtigt. Ikke blot i valget af fokus, men også i valget af stof til hver eneste sætning skal man tage hensyn til hvad læserne (på dette tidspunkt i læsningen af teksten) ved og mener, og hvad de med sætningen skal bringes til at vide og mene. Man skal jo nemlig kun fortælle folk noget som de ikke ved, og man skal kun overbevise dem om noget de ikke mener på forhånd, og man kan kun bevæge deres følelser hvis de ikke er i bevægelse i forvejen.

Med hver eneste sætning i en tekst skal skribenten tage udgangspunkt i noget som læserne kender og accepterer, og meddele dem noget som de ikke kender eller accepterer. Der må altså være en vis ligevægt mellem gammel og ny information. Tager skribenten ikke udgangspunkt i noget som læserne kender, kan de ikke forstå hvad sætningen handler om, og meddeler skribenten ikke noget nyt, har læserne ingen interesse i at læse teksten og holder op.

Eksempel 1: Hvis man skal skrive et referat af hvad der skete i en historietime, er det ikke interessant for læserne at man skriver: Læreren kom ind, hun fortalte først hvad dagens emne var, klassen lavede så gruppearbejde i en halv time og så aflagde grupperne referat af hvad de var nået frem til. Det er jo nemlig ikke nyt og interessant for læserne. Sådan forløber over halvdelen af historietimerne måske.

Det er meget mere interessant at skrive: Emnet var tiden efter den russiske revolution, grupperne diskuterede om stalinisterne eller trotskisterne var mest demokratiske, og alle grupper holdt med trotskisterne fordi de gik ind for fraktionsdannelse og internationalisme. Læserne kan være dem der var fraværende, eller eleverne selv når de skal repetere ved eksamen, eller læreren. Og de ved ikke, eller kan måske ikke huske med hvilke begrundelser grupperne gik ind for et bestemt standpunkt. Det er de oplysninger der er relevante for læserne.

Eksempel 2: En pige der skulle skrive om at hun i julegave havde fået en hundehvalp pakket ind i papir, skrev:

Den bedste julegave lå under juletræet, men det er jo ikke på nogen måde interessant for læserne, for det gør de fleste gaver jo. Hun skulle hellere have skrevet: Under juletræet lå der en pakke der bevægede sig.
 

4. Vælg altid den stærkeste formulering af forhold og omstændigheder som du ved du kan stå inde for.
 

I Engelske retssager skal vidner sværge på at de vil sige sandheden, hele sandheden og kun sandheden. Det gælder også når man skriver. Man må kun - hvis man ikke skriver fiktion - skrive det som man tror på er sandt. Dvs. man må ikke skrive noget som man ved er lodret forkert. Det ved og accepterer de fleste, så det behøver ikke nogen nærmere omtale.

Men det er faktisk også således at man skal skrive hele sandheden. Dvs. man må ikke tilbageholde oplysninger som man ved er sande, og som er af vigtighed for belysning af sagen - heller ikke selv om de kunne skade ens sag. Det er ikke usandt at sige: Hun har 3 børn selv om man ved at hun har 4. Men det er faktisk strafbart at sige: Jeg har 3 flasker vin når man ved at man har 4 mens man går igennem tolden.

Hvis man argumenterer, betyder det at man ikke skal tilbageholde argumenter der går imod det man mener. Ens hovedpåstand bliver faktisk stærkere formuleret af at den er holdbar på trods af nogle modargumenter. Man må jo have så mange flere og bedre argumenter for det man går ind for.

Og hvis modtagerne opdager at man har udeladt nogle modargumenter, kan de let komme til at tro at man også har udeladt andre modargumenter som de bare ikke har opdaget.

Eksempel: Hvis man mener at de fleste flygtninge er bekvemmelighedsflygtninge, skal man ikke tilbageholde den oplysning at nogle flygtninge faktisk risikerer at blive henrettet hvis de sendes hjem til det land hvorfra de er flygtet.

Stærke formuleringer forpligter meget mere end svage formuleringer. Men det er jo netop det der er spændende for læserne: 'Kan skribenten opfylde de forpligtelser til argumentation og dokumentation der ligger i den stærke formulering?' Og det er det der er udfordringen for skribenten: 'Kan jeg nu argumentere overbevisende eller skildre bevægende det som kan formuleres så stærkt?'

Princippet om den stærkeste formulering gælder hver eneste sætning. Eksempler: Hvis man faktisk synes at racister burde spærres inde, skal man ikke skrive: Der bør gribes ind over for racister. Hvis man faktisk mener og kan argumentere for at regeringens uddannelsespolitik er en katastrofe for landets økonomi og for de unges liv og velfærd, skal man ikke skrive: Regeringens uddannelsespolitik kan evt. kritiseres. Hvis man faktisk kender en historie om en flygtning der blev tortureret ved at bødlerne slukkede cigaretter på hendes kønsdele, skal man ikke skrive: Hun blev tortureret på en grusom måde. Den konkrete og anskuelige beskrivelse er altid stærkere end den generelle og abstrakte.


 

III. Sammenhængen

5. Ordn stoffet systematisk således at det samme ikke omtales to steder.
 

Når man skal skrive ca. 7 sider om et emne bliver man nødt til at ordne stoffet systematisk således at det kan bringes i en rækkefølge der ikke giver gentagelser. Man må altså ud fra indholdet efter et gennemgående princip ordne stoffet i forskellige dele, grupper, områder eller kategorier og så skrive om hver del i sit afsnit.

Hændelser og begivenheder kan ordnes i tid, det ene sker før det andet. Argumenter for en hovedpåstand kan ordnes efter deres karakter: handler de om årsag eller virkning, er det argumenter for eller imod, er det argumenter for hovedpåstanden, eller argumenter af 2. grad for (eller imod) et argument for hovedpåstanden. Beskrivelser af en sag eller et forhold kan ordnes og inddeles efter hvilke dele eller underkategorier eller faser eller aspekter af sagen de handler om.

En ofte forekommende fejl i skriftlige arbejder fra skribenter der ikke er så øvede, er inddelinger med: 'De røde for sig og de lange for sig'. Man tænker sig at man har nogle klodser af forskellig form og farve. Når man skal inddele klodserne i kategorier, må man ikke bruge forskellige kriterier samtidig. Man må altså ikke bruge kriteriet farve (de røde) til den første kategori man vil skrive om, og kriteriet form (de lange) for den næste kategori man vil skrive om. For hvor kan læseren så vente at de klodser som både er lange og røde skal omtales?

Eksempler: Hvis man skriver om Flygtninge, kan man ikke i første afsnit skrive om bekvemmelighedsflygtninge og i næste afsnit om bådflygtninge. Enten skriver man om bekvemmeligedsflygtninge og flygtninge der hører til forfulgte mindretal, eller også skriver man om bådflygtninge, folk der flygter med fly og folk der flygter til fods. Man må ikke blande inddelingerne efter to forskellige kriterier.

Hvis man skal skrive om Overgangen fra barn til voksen, kan man ikke i første afsnit skrive om at reklamebranchen udnytter de unge, og i det næste at det er en omvæltning når drengene skal være soldater. Enten skriver man om hvordan forskellige institutioner i samfundet behandler de unge forskelligt: reklamen, skolen, forældrene, militæret; eller også skriver man om hvilke problemer de unge mænd støder på i tiden for overgangen mellem barn og voksen: de kommer i modsætning til deres forældre, de skal ud af skolen, de bliver forelskede, de skal være soldater. Man kan ikke blande kategorierne.
 

6. Bring stoffet i en sammenhængende rækkefølge så læseren hele tiden i højst 5 afsnit på samme niveau kan forstå det nye i sammenhæng med det gamle.
 

Når man har fået inddelt stoffet i passende afsnit skal afsnittene sættes i en bestemt rækkefølge. Der er 3 principper som det kan være klogt at tage hensyn til når man skal sætte afsnittene i rækkefølge: a) Afsnit hænger sammen på forskellige niveauer således at enhver tekst er bygget op som en pyramide. b) Mere end 5 afsnit på samme niveau kan hverken skribent eller læser overskue. c) Tidligt bringes de afsnit som er forudsætningen for forståelsen af de senere afsnit; og sent bringes de afsnit som de tidlige er forudsætningen for.
 

a) Alle tekster er ordnet som en pyramide, eller efter parentesprincippet:



 


 

Tekster hænger sammen og har organiseret sit indhold på flere forskellige niveauer: to sætninger (a og b) hænger fx sammen og udgør et afsnit, tre afsnit (1, 2 og 3) hænger sammen og udgør en paragraf, tre paragraffer (A, B og C) hænger sammen og udgør et hovedafsnit, og fem hovedafsnit (I, II, III, IV og V) hænger sammen og udgør et kapitel. Et afsnit eller en paragraf kan i visse tilfælde bestå af kun én sætning.

Tekster der ikke har flere niveauer opfattes ikke som sammenhængende tekster. Eksempel 1: Et katalog til en maleriudstilling har som regel kun inddeling i ét niveau, nemlig nummereringen af billederne: Billede 1: Forårssol, olie på lærred, 1988, 4000 kr. Billede 2: Anger, olie på lærred, 1988, 3200 kr. Billede 3. ... Men sådan et katalog anses faktisk ikke for en tekst. Der er for få ordnende principper.

Eksempel 2: En protokol hvor man hver dag noterer hvem der er til stede og hvem der er fraværende, regnes heller ikke som en sammenhængende tekst. Der er for få niveauer, og for mange afsnit på hvert niveau (nemlig 20-30 dage pr. måned og 20-30 elever pr. klasse).
 

b) Dette kan formuleres på en anden måde: Normalt bør indholdet af en tekst ikke deles ind i flere end 5 dele på samme niveau. Hverken læseren eller skribenten kan nemlig huske mere end 5 størrelser på samme niveau, det gælder både hvordan sætninger hænger sammen til afsnit og hvordan afsnit hænger sammen i paragraffer. Men læsere kan godt overskue 5 paragraffer med 5 afsnit i hver paragraf.

Se fx den lille historie i næste afsnit. Den består af 8 sætninger, men de er ordnet på flere niveauer således at man kun skal overskue 3 afsnit på det øverste niveau.

c) For al rækkefølge gælder det om at man skal tage hensyn til at folk læser fra venstre til højre. Det lyder måske trivielt, men mange glemmer det faktisk når de skriver. Når vi taler kan de fleste finde ud af at man ikke kan fortælle folk noget som de ikke har forudsætninger for at forstå. Derfor må man først give dem disse forudsætninger, og så bagefter fortælle det som de første oplysninger er forudsætninger for.

I en beretning må man i en indledning fortælle læserne om tid, sted og personer, og om de modsætninger der findes i denne verden; først derefter fortæller man i den rækkefølge de sker, om hændelserne i den episode som hele historien handler om; og til sidst uddrager man moralen af historien. (Der findes dog også formen 'in medias res' dvs. fortælleren indleder historien med en konkret scene hvis forudsætninger først senere fortælles.)
 

Eksempel:
 

Min lillebror og jeg gik en gang ude på en mark. Indledning

Så skulle han tisse og samtidig så vi et hus der brændte. Episode

(med komplikation) Min lillebror tissede hen mod ilden, men han kunne ikke nå.

(og heltens reaktion) Så løb han hen og tissede på ilden,

og så var ilden slukket. (og resultatet deraf)

Det reddede huset. Slutning med vurdering og morale
 

I en argumentation må man enten fortælle hvad man vil argumentere for, eller hvad problemet er, før man bringer argumenterne for og imod. Man behøver ikke nødvendigvis at røbe konklusionen med det samme, men man bliver nødt til at angive hvad argumenterne skal ses som argumenter i forhold til, dvs. hvad det er for et spørgsmål der argumenteres om.

Eksempel: Argumentet om at unge mænd har det svært når de kommer ind i militæret, giver ikke nogen mening før man ved om det er et argument for en påstand som: Drenge har det værre end piger på overgangen fra barn til voksen, eller et argument mod følgende teori: Ungdommen ikke er hvad den har været.

I en beskrivelse må man først fortælle hvad det er for en helhed man beskriver, dernæst kan man så beskrive detaljer og enkeltheder. Helheden kan jo nemlig godt forstås og genkendes uden detaljerne, men detaljerne giver ingen mening uden man ved hvilken helhed de indgår i. Man kan fx ikke beskrive den lille udstansede metalsplit der markerer midten af bundpladens overside, før man har fortalt at det er en hullemaskine man beskriver.

Princippet om det kendte først og det nye sidst gælder også hver enkelt sætning. Det giver ikke rigtig god sammenhæng hvis man i den lille historie om de to drenge konsekvent bringer det nye først og det kendte sidst:
 

Ude på en mark gik min lillebror og jeg en gang.

Tisse skulle han så

og et hus der brændte så vi samtidig.

Hen mod ilden tissede min lillebror,

men nå kunne han ikke.

Løbe han hen og tisse på ilden gjorde han så,

og slukket var så ilden.

Huset reddede det.


 

IV. Overskuelighed og anskuelighed
 

7. Brug typografiske tegn til at gøre niveauerne i indholdet overskuelige! Brug: a) overskrifter, b) afsnit med dobbelt linjeafstand, c) afsnit med enkelt linjeafstand og 3 anslags indrykning, d) punktum, e) kolon og semikolon og f) komma og g) nummerering! Marker parentetisk stof med h) tankestreg, i) kommaer og j) parenteser!
 

Når man først har ordnet stoffet systematisk som en pyramide og sammenhængende, skal man i teksten signalere hvordan ordenen er. Det bruger man en række typografiske tegn til. Der findes forskellige systemer hvormed man kan signalere den indholdsmæssige orden. Det der bringes her, er et blandt flere mulige, men et som er forholdsvis udbredt. Det kan genkendes af mange.

Inddelingen i kapitler (på højeste niveau) markeres efter dette system med:


 

IV, 2. Kapiteloverskrifter

Det er overskrifter med fed understreget skrift efter to tomme linjer. Kapitler kan nummereres med store romertal.Inddelingen på de næsthøjeste niveau, inddelingen i hovedafsnit, sker med dobbelt linjeafstand men uden indrykning og med en ikke understreget overskrift, således:




 

B. Hovedafsnit

Dette er altså et hovedafsnit. Hovedafsnit kan nummereres med store bogstaver. Enhederne på næste niveau hedder paragraffer. De kan markeres ved dobbelt linjeafstand uden overskrift og uden indrykning. Paragraffer nummereres med arabertal og - hvis man synes om det - med paragraftegn:
 

§ 4. Paragraffer deles ind i afsnit som markeres ved enkelt linjeafstand og 3 anslags indrykning; hvis de skal nummereres kan det ske med små romertal:

i. Som regel består afsnit af helsætninger (hovedsætninger inklusive deres bisætninger) der hænger sammen; men nogle helsætninger hører nærmere sammen end andre. Man markerer den tætteste sammenhæng mellem to helsætninger med komma, man markerer en tæt sammenhæng mellem to helsætninger ved at bruge kolon og semikolon, og man markerer sammenhæng på et højere niveau med punktum.

ii. Det er faktisk ret væsentligt at man bruger komma, kolon, semikolon og punktum så de markerer forskellige niveauer i indholdspyramiden, gør man ikke det; kan teksten blive meget svær at finde rundt i for læserne, fx burde kommaet foran gør i foregående sætning have været et semikolon. Og kommaet foran fx burde have været et punktum. Ligesom dette punktum burde have været et komma, i det hele taget bruger folk tegnene kolon og semikolon alt for lidt (kommaet foran iburde have været et punktum).

iii. Inden for et afsnit kan man således finde underafsnit; de er afgrænset udadtil med punktummer, og består af flere helsætninger som indadtil er opdelt i sætninger og og sætningsled adskilt med kolon, semikolon eller komma.

iv. Kommaer bruges inden for to punktummer til to forskellige ting: ét komma kan markere at det for læseren er tid til at sammenfatte meningen med det foregående led, fordi der nu kommer et andet led på samme niveau i pyramidestrukturen; og to kommaer markerer at hvad der er mellem dem, er parentetisk i forhold til den øvrige tekst, dvs. uden nødvendig funktion som forbindelse mellem det foregående og det efterfølgende. (Bemærk den hemmelige regel som siger at der ikke sættes komma hvis der står et tegn i forvejen, fx ikke lige foran et punktum).

Sammenfatningsprincippet bruges i følgende 4 tilfælde: sæt komma mellem helsætninger, fx Datteren er i lære, og sønnen går i skole, sæt altid komma efter en ledsætning, fx Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr, sæt komma foran men, fx Vi ser ikke fjernsyn, men læser avis, og sæt komma i opremsninger, fx Han købte kartofler, gulerødder og blomkål

Parentesprincippet bruges i følgende 4 tilfælde: sæt komma ved forklarende og præciserende tilføjelser, fx Vi tror vi får regn, bl.a. fordi svalerne flyver lavt, sæt komma omkring uafhængige sætningsdele, fx Jeg er ikke spor træt, endnu. Ja, nu kommer vi, sæt komma foran parentetiske relativsætninger, hvori man for øvrigt altid kan indsætte et for øvrigt fx Det er svære tider for kaniner, som (for øvrigt) udelukkende lever af planteføde, og sæt komma omkring appositioner, fx Den størte danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.

v.Parenteser, og tankestreger kan bruges til at markere to forskellige typer af indskudt information: parenteser bruges til informationer som slet ikke passer ind i den meningsmæssige sammenhæng, og tankestreger bruges til at markere indskud hvormed skribenten vil noget andet end med resten af teksten, fx drille læserne ved at tilføje noget der betyder det modsatte af resten - eller måske sige en vittighed som helt går på tværs af sammenhængen.

Det er en god idé i saglige tekster at nummerere, om ikke andet så til ens eget brug - så kan man altid stryge nummereringen hvis man synes det ser grimt ud. Og man kan så markere niveauet med tegn fra følgende hierarki:

romertal: I, II,

store bogstaver: A, B, C

arabertal: 1, 2, 3, 4

små bogstaver: a, b, c, d, e,

små romertal: i, ii, iii, iv, v, vi.

Man behøver ikke at bruge lige dette hierarki, men det har den fordel at det er kendt fra mange andre steder. Så ved læserne hvilket niveau de befinder sig på i læsningen.
 

8. Brug eksempler, sproglige billeder og også rigtige billeder til at gøre teksten interessant og anskuelig.
 

Når man med disposition og typografi har gjort indholdet overskueligt, skal man også gøre indholdet anskueligt.Man skal sørge for at der i alle paragraffer er konkrete og anskuelige eksempler. Uden dem bliver teksten kedelig og uinteressant. Det er især vigtigt i mere saglige og tørre tekster at have mange og gode eksempler.

Eksempel: Man kan fx ikke skrive en artikel om skribentens 10 bud uden at have en masse eksempler på det man skal, og det man ikke skal, når man skriver - læg mærke til at dette er et eksempel på et eksempel og på en vittighed markeret med en tankestreg!

Uøvede skribenter er som regel meget tilbageholdende med at bruge sproglige billeder, dvs. analogier, metaforer og metonymier; det er en skam for det er en af de bedste måder at fremstille noget nyt, ukendt og uafgrænset ved hjælp af det gamle, kendte og veldefinerede.

Tænk blot på hvor mange billeder der har været brugt i denne artikel: Man skal samle stoffet på de steder i bevidsthedens landskab hvor det ligger gemt; man skal opsøge kilder, lave brainstorming osv. Det at tænke fremstilles således gennemgående som en fysisk aktivitet; tankekategorier fremstilles som ting fra virkeligheden. På den måde forstår man det ukendte og uafgrænsede ved hjælp af det velkendte og veldefinerede.

Eksempel: Lille Ulla har siddet på sit ben, og da hun rejser sig, sover benet, dvs. det er følelsesløst og det prikker ubehageligt. Hun ved ikke hvad dette nye, ukendte og uafgrænsede fænomen er. Hun siger så: Uh, nu har jeg fået sodavand i benene igen. Det er et billede, en metafor. Og den forklarer meget levende og forståeligt hvad det er hun er ude for, og hun har på udmærket vis fået meddelt det der for hende var nyt, ukendt og uafgrænset. Og for modtagerne er det jo meget levende og engagerende.

En god måde at træne til at lave sproglige billeder er at lave rigtige billeder. Det kan være diagrammer, egne fotografier, fotografier klippet ud af aviser, eller tegninger af situationen - og alle kan tegne blot de har fået den rigtige idé. Prøv fx at tegne de to små drenge der slukker ildebranden ved at tisse på den, eller den lille pige hvis ben sover.

 

 

 

V. Sproget

9. Formuler teksten sprogligt kort og klart, og så den ikke kan misforstås!

10. Vælg en stil som signalerer hvordan du vil have det med læserne!
 

Hvis man ikke har en bestemt hensigt med en omstændelig, vag eller upræcis formulering, bør man altid vælge den korte, klare og præcise formulering i stedet for. Reglen om den stærkest mulige formulering betyder også den korteste og mest præcise. Man kan kalde det skriveøkonomi; det gælder om at kommunikere hvad man vil med så få ord som muligt.

Forstærkende ord, som er almindelige i talesprog, bliver devalueret i skrift og kan med fordel udelades. Det er bedre at sige: Burger King har lavet en reklamekampagne om udseende og spisevaner, end: Burger King har lavet den helt store reklamekampagne om ...

Forbindere som idet, mens, hvorved, hvilket, hvad, så angiver ikke noget præcist forhold mellem to sætninger og sætninger med disse ord kan let misforstås; de bør udelades eller erstattes med mere præcise angivelser af forholdet. Det er bedre at sige: Overgangen kan gøres lettere end nu, for nu snakkes der for meget (hvis det er det der er meningen), end: overgangen kan gøres lettere end nu, idet der snakkes for meget.

Udelad indholdstomme ord, dvs. ord der ikke i sig selv betyder noget, men kun bruges til at give mulighed for andre ord som ofte er substantiverede verber; det er bedre at sige: at se ud som, end at have et udseende som, bedre at sige: der snakkes, end der foregår snak. Ordet foregår er helt indholdstomt.

Stil er valg mellem to formuleringer som betyder det samme, men som signalerer forskellige forhold mellem skribent og læsere. Nogle ord er mere formelle, andre er mere slangagtige, nogle er gammeldags og andre er klicheer, nogle er konkrete og personlige andre er generelle og upersonlige. Man kan ikke sige at nogle ord er bedre end andre i enhver situation.

Men man bør vælge den stil som signalerer det forhold som man gerne vil have til læserne. Skolebørn skal således nok ikke vælge en alt for formel stil - især ikke hvis de skriver til andre børn. Og offentlige myndigheder skal ikke vælge en alt for skødesløs og slangpræget stil. Børn skal fx ikke skrive: diskotekernes tilstedeværelse, men snarere: da diskotekerne kom frem; og kontorchefen i ministeriet skal ikke skrive: hvis samfundet blev lavet bare "lidt" om, men snarere: hvis samfundet ændres.

Det barn der skriver om overgangen fra barn til voksen skal nok undgå den helt upersonlige stil med man og passiv former; i stedet for: Overgangen fra barn til voksen ville kunne gøres meget lettere end den er nu, idet der foregår forfærdelig meget snak på dette felt, kan hun skrive: Overgangen fra barn til voksen kan af de voksne gøres lettere for os børn end den er nu. Hvis de snakkede mindre, ville det hjælpe.

Det er også vigtigt at skribenten signalerer det samme forhold til læserne igennem hele teksten; læserne er jo de samme hele vejen. Signalerer skribenten ikke det samme forhold hele vejen, kalder man det et stilbrud. Hvis man har valgt en mere gemytlig stil på et sted i teksten er det ikke just tillidvækkende at vælge en formel eller gammeldags stil et andet sted. Det er fx et uformelt modeord at sige: de snakkede så enormt meget, og hvis samfundet blev lavet bare lidt om, mens det er formelt og bureaukratisk at sige: såfremt, min formening, afhjælpe, og læserne bliver i tvivl om hvilket forhold der egentlig skal være mellem afsenderen og læserne. Er det et skolebarn der skriver til et andet barn, eller er det en kommunal embedsmand der skriver til et ministerkontor?

Her kommer et eksempel med så mange uheldigt valgte ord som muligt, og derefter følger en omskrivning hvor der er taget hensyn til alt hvad der er sagt ovenfor. Prøv at sammenligne de to stykker tekst. Det er ikke noget tilfælde at den gode er kortere end den dårlige.

Overgangen fra barn til voksen ville kunne gøres meget lettere end den er nu, idet der foregår forfærdelig meget snak på dette felt. Det er egentlig min formening at hvis man ikke snakkede så enormt meget ville det afhjælpe lidt. Hvordan den burde laves om kommer vel an på ens politiske indstilling idet jeg mener at såfremt samfundet blev lavet bare "lidt" om var overgangen ikke nær så svær. Med diskotekernes tilstedeværelse er også forretninger som Burger King dukket op, og de har iværksat den helt store reklamekampagne om at man skal have et smart udseende og spise den rigtige mad, så alle der ikke følger dette, må blive en smule deprimeret.
 

Overgangen fra barn til voksen kan gøres lettere end den er nu. Hvis de voksne snakkede lidt mindre, og hvis samfundet politisk blev ændret, ville det hjælpe, så overgangen ikke var så svær for os børn. Diskotekerne og en forretning som Burger King prøver med deres reklamekampagner at bestemme hvordan man skal se ud, og hvad man bør spise. Men det gør kun at alle der ikke følger moden, bliver mere deprimerede.
 

Litteratur:

Henning Vagn Jensen og Ole Togeby, 1981: Brug sproget! Om skriftlig fremstilling. Teori, analyse og praksis, Hans Reitzel, København.

Ole Togeby, 1986: Sprogbog, Dansklærerforeningen, København.

Christian Kock & Birthe Tandrup, 1989: Skriv kreativt. Skriftlig fremstilling: sagprosa/fiktion, Gyldendal, København.

 -------------------------

Ole Togeby

 

 

 

 

 

 

 

 

Væsentlige opgavenøgleord:

- referér / skriv et referat af

- resumér / skriv et resumé af

- beskriv / giv en beskrivelse af

- gør rede for / giv en redegørelse for

- karakterisér / giv en karakteristik af

- analysér / giv en analyse af

- fortolk / giv en fortolkning af

- kommentér / skriv en kommentar

- perspektivér / giv en perspektivering af

- diskutér / giv en diskussion af

- vurder / giv en vurdering af eller tag stilling til

... og herunder kan du læse, hvordan de oftest bruges:

Et referat af en tekst er en kortfattet og neutral gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du skelne væsentligt fra uvæsentligt (eller meget væsentligt fra mindre væsentligt) og sammenfatte det væsentlige på en måde, der er loyal overfor teksten.

Et resumé af en tekst er en meget kortfattet, neutral og loyal gengivelse af de absolutte hovedpointer eller -begivenheder i en tekst. Du skal vise, at du kan fremdrage det allermest væsentlige i teksten.

En beskrivelse er en ordnet opregning af, hvad du f.eks. kan iagttage på et billede eller læse i en tekst. I en beskrivelse inddrages også formen; f.eks. hvordan er billedet malet? Du skal vise, at du systematisk kan ordne iagttagelser af både indholdsaspekter og formaspekter på en fornuftigt og fagligt begrundet måde.

En redegørelse for en teksts indhold er en fornuftigt fagligt begrundet sammenfatning af, hvad teksten handler om og hvori dens hovedsynspunkter består. Det er vigtigt at du ved at bruge dine egne ord viser, at du faktisk har forstået tekstens synspunkter. Start evt. med tekstens konklusion(er) og vis derefter, hvorledes teksten argumenterer for denne (eller disse) konklusion(er). I en redegørelse må du ikke give udtryk for dine egne holdninger.

En karakteristik er en beskrivelse på et højere niveau. Når du skal karakterisere f.eks. en fiktiv person eller en fortæller, skal du fremhæve netop de specielle og særprægede træk, som i sammenhængen gør personen eller fortælleren interessant.

En analyse er en grundig og metodisk undersøgelse af en teksts indholdsmæssige og formmæssige aspekter og deres indbyrdes samspil. Hvad handler teksten om, og hvordan er den skrevet? Du skal vise, at du kan gøre præcise iagttagelser af de betydningsfulde og særlige træk ved din tekst. Det er meget vigtigt, at en analyse ikke fremstår som en uordnet opremsning af detaljeobservationer. Du skal vise, at du har en idé med at fremhæve netop de detaljer, du har valgt, og lade denne idé skinne igennem undervejs.

En fortolkning af en litterær tekst er et bud på, hvad tekstens mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten selv sine personer og sit emne? Har teksten et budskab og i givet fald hvilket? Du skal vise, at du kan vælge en tolkning, der får enkeltiagttagelserne fra analysen til at hænge sammen. Mange (især nyere) tekster kan lægge op til mere end én bestemt tolkning. I de tilfælde skal du være opmærksom på, at selve denne uafgørlighed kan være en væsentlig pointe.

Når du skal kommentere noget, skal du skrive, hvad man på et fagligt grundlag kan mene om f.eks. nogle synspunkter eller en måde at argumentere eller overtale på. Du skal vise, at du kan komme med relevante, velargumenterede kommentarer.

I en perspektivering sættes et emne eller en tekst ind i en eller flere større, mere overordnede sammenhænge. Litterære tekster kan f.eks. sættes ind i et forfatterskabsperspektiv, et genreperspektiv, et litteraturhistorisk perspektiv eller måske et filosofisk eller religiøst perspektiv.

En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder sættes op overfor hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle kriterier, som tydeligt angives. Èn af kilderne til synspunkter kan evt. være dig selv, hvis diskussionen skal handle om noget, du selv har en kvalificeret opfattelse af, som er relevant i sammenhængen.

En vurdering er en stillingtagen til et emne eller en problemstilling, hvor det er vigtigt, at du meget nøje angiver, hvilke kriterier du lægger til grund. Du skal f.eks. nøje angive, hvilke særlige træk ved en tekst der gør, at den passer til karakteristikken "romantisk".

Hvis opgaven er mere eller mindre fri, er det her du selv skal få nogle gode idéer!

Kilde: Ole Pedersen 

 

Checkliste til dansk stil

 

A: Stavefejl (grove):

1: Genitiv:

Ender som hovedregel på s (en drengs cykel. Ikke: en dreng’ s cykel)

Ord der ender på s, z eller x tilføjer dog ’ eller ’s. Hvis disse ord også ender på en s-lyd i udtalen, kan der tilføjes es, fx:

Jens’, Jens’s eller Jenses (alle er rigtige)

2: Udsagnsord

Vær omhyggelig med endelserne. Udsagnsord ender på r i nutid. Det hedder: Jeg reagerer på fejlen.

I sammensatte tider bruges navneformen. Det hedder: Jeg vil reagere på alle stavefejl. Ikke: Jeg vil reagerer på fejlene.

3: Sin, sit og sine

Sin, sit, og sine viser tilbage til sætningens grundled: Han kyssede sin kone. Men: Han kyssede hans kone (en andens kone).

Supplerende regel: Sin, sit og sine kan også henvise til det logiske grundled i en skjult sætning: Jeg så Ole tænde sin cigaret. (Det skjulte sætning er: Ole tændte sin cigaret).

Ved sammenligninger kan man komme i tvivl: Jensen så Olsen kysse sin

kone. Præciser eller omskriv sådanne sætninger.

4: De eller dem

De er grundled; dem er genstandsled. Det hedder:

De, der kommer sidst, får ingenting

Du kan stille dem, der er færdige, væk.

5: Kongruens (overensstemmelse i køn og tal)

Det hedder: Kagen er god, slipset er grimt, fejlene er grove.

Der kommer ofte fejl i sætninger, som lyder ulogiske.

Det hedder ikke: Vi ringede efter politiet, og de kom straks. Det hedder: Vi ringede efter politiet, og det kom straks. Denne sætning lyder ulogisk (men er den korrekte!), og den bør omgås ved at omskrive den på forskellig vis: og betjentene kom straks/ og politibilen kom straks etc.

6: Sammenblanding af /fejl i endelserne: ene/ende

-ene er en navneordsendelse i flertal bestemt form (stolene).

-ende er lang tillægsform, altså et udsagnsord (syngende, kørende, rørende)

7: Komma foran "at"

Der skal komma foran at, når ordet indleder en ledsætning. Der skal ikke komma foran, når at er en del af en navneform.

Det hedder: Jeg vidste, at det ville blive hårdt at lave om på.

Ikke: Jeg vidste at det ville blive hårdt, at lave om på.

8: Betydningsbærende stavefejl:

Tryg/tryk. Tryg handler om tryghed; tryk handler om kraft (at trykke noget).

Synes/syntes. Synes er nutid; syntes er datid. (Jeg synes godt om teksten)

Ligge/lægge. Lægge tager altid genstandsled. Jeg lægger den tilbage. Jeg ligger ned.

Nogen/nogle. Nogen er ental; nogle er flertal. Eks.: Kender du nogen i

Toftlund? (nogen overhovedet). Ja, jeg har nogle venner

der. (Flere end én)

For/får. Det er for dårligt. Jeg får en dårlig løn på tanken.

B: Andre typiske stavefejl (mindre alvorlige):

i dag, i morgen, i øvrigt etc. staves altid i to ord. (Bemærk at ifølge er i et ord).

edb, tv (fjernsyn), hf skrives med små bogstaver!

C: Semantiske fejl/skævheder:

Når ord får et forkert betydningsindhold (fx: Der er rimelig langt til månen)

D: Idiomatiske fejl:

Forkert brug af almindelig sprogbrug. Fx: Hans holdninger fik et skud for borgen.

Han bakkede tilbage.

E: Sætningsdannelse:

At kunne afgrænse sætninger korrekt er vigtigt, især brugen af punktum.

Mangelfuld brug af spørgsmålstegn og udråbstegn samt forkert brug af /forveksling af kolon og semikolon er også større fejl.

Komma: Både nyt komma og grammatisk komma er tilladt, hvorimod pausekomma ikke længere er tilladt. Læseforstyrrende kommatering indvirker negativt på karakteren.

F: Sætningssammenbrud:

Læs evt. teksten højt for dig selv inde i hovedet.

1: husk at toleddede formuleringer ikke må adskilles (dels…dels, både...og,

hverken…eller, jo…jo/desto, for det første…for det andet etc.)

2: Pas også på betingelsessætninger (begynder for eksempel med : da, eftersom, hvis). Disse sætninger kræver en følgesætning (enten foran eller bagefter)

Eks.: Hvis menneskene ikke snart forstår, at man skal være varsom med at fælde træerne langs Sydamerikas kyst, fordi disse opsuger kystvindens nedbør, som ellers ville løbe tilbage i havet uden at gøre gavn.

Sætningen er ikke komplet. "Hvis" skal efterfølges af et "så" – sætningen kan fx afsluttes sådan: Hvis menneskene…. gøre gavn, (så) risikerer man at få store ørkenområder i Sydamerika.

G: Indledning:

Lav en fængende indledning, der gør læseren interesseret i teksten.

Undlad at gentage opgaven (Jeg vil nu lave en analyse og fortolkning af novellen).

Undlad at begynde med "Adam og Eva", "Allerede de gamle romere" etc.

H: Afslutning:

en konklusion ud fra det foregående

en spidsformulering, som gentager besvarelsens hovedsynspunkt

personlig kommentar til et emne, der ellers har været behandlet neutralt

en udvidelse af perspektivet, hvor emnet sættes ind i en større sammenhæng(politisk, moralsk, globalt etc.). Men undgå ligesom i indledningen for generaliserende betragtninger.

I: Navne:

Man er ikke på fornavn med forfatterne – stort set alt andet kan bruges. Eks:

Pia Fris Jensen kan skrives: Pia Fris Jensen, Fris Jensen, PFJ, til nød Pia Fris.

J: Andet:

Skriv "man"- ikke "du". Redegørelser og referater skrives i nutid.

 

 af Finn Eriksen

 

 

Det analyserende oplæg

Hvad er det analyserende oplæg?
Det analyserende oplæg er den stilegenre, der mest minder om litteraturgennem-gangen i timerne. Den afgørende forskel er, at du her skal skrive dine iagttagelser ud i fulde sammenhængende sætninger. Desuden skal du være opmærksom på formidlingssituationen – du skriver til et HF-danskhold.
At analysere betyder at "splitte ad". Du skal derfor øve dig i at dele den tekst, du skal analysere, op i mindre bidder. I stilesættet er der oftest givet et tema og dermed et fokus, du skal koncentrere dig om. Dette tema skal du hele tiden have som omdrejningspunkt. Det betyder i praksis, at hver gang du har gjort dig nogle iagttagelser, så skal de sættes i relation til det givne tema. Det kan du gøre ved løbende at lave delkonklusioner.

Hvordan skriver du et analyserende oplæg?
Følgende gennemgang tager udgangspunkt i opgaveformuleringen til det analyserende oplæg fra stilesættet om sproglig fornyelse (21. august 2006)
Opgaveformuleringen lyder således:

"Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om sproglig kreativitet. Som del af besvarelsen skal du analysere og fortolke Klaus Rifbjergs tekst (tekst 4) med særlig vægt på, hvordan sproget bruges til at tegne et portræt af en ungdomsgruppe. Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1"

Allerede i første linie bliver stilegenren præsenteret: det analyserende oplæg. Du får også din modtager at vide: et HF-hold. Dvs. din modtager ligner dig: Du skal derfor bruge et helt naturligt ordvalg, bruge fagudtryk som I har lært på holdet, men tænk på at det til tider kan være svært for et HF-hold at holde koncentrationen. Gør derfor meget ud at dit sprog og din struktur i opgaven. Dette kan være med til at holde koncentrationen hos din modtager.

Næste sætning fortæller, at du skal lave analyse og fortolkning af en Rifbjerg tekst (i dette tilfælde er det et digt), og at fokus skal være hvordan sproget bruges til at tegne et portræt af en ungdomsgruppe.  Det betyder, at Rifbjergs digt er din hovedtekst, og altså den tekst, du skal skrive mest om i din besvarelse. Det er også den tekst, der danner udgangspunkt for din videre behandling af emnet. Du skal nu forsøge at lave delspørgsmål til en analyse af teksten (se opgave 3 til den analyserende genre). Det vil være oplagt at se på ordvalget - herunder valget af engelske ord og fremmedord -  og billedsproget i digtet. Husk: det er fint at lave iagttagelser og skrive det ned i fuldendte sætninger, men det er altafgørende, at der bliver konkluderet på iagttagelserne. Du kan konkludere ved hele tiden at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvilken effekt har det, at Rifbjerg har valgt at gøre sådan? Hvad opnår Rifbjerg ved at gøre sådan? Alt sammen i forhold til, hvordan man kan karakterisere en ungdomsgruppe ud fra sproget.

I sidste del af opgaveformuleringen står der, at du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Dette svarer i praksis til den traditionelle perspektivering til andre tekster. Når der står skal, er det altså et krav, at mindst en tekst fra hæfte 1 inddrages. (Derudover må du naturligvis gerne inddrage de andre tekster i hæfte 2, hvis du ønsker.) Inddragelsen kan ske både før og/eller efter din analyse af Rifbjergs digt. I teksterne fra hæfte 1 (og 2) kan du finde inspiration til indledning/afslutning, gode citater og synsvinkler på emnet om sproglig fornyelse. Du må naturligvis også gerne fylde på med egne oplevelser, viden og eksempler.

 

Den introducerende artikel

Hvad er den introducerende artikel?
At introducere vil sige at præsentere et emne for en modtager. Du skal sætte dig ind i et tekstmateriale, der fungerer som inspirations- og baggrundsmateriale og præsentere det for en modtager, som ikke har særlig viden om emnet. Du skal også overveje hvilken danskfaglig viden, som vil være relevant at bruge. Du skal udvælge og præsentere stoffet på en måde, som er egnet til at fange din modtagers interesse. Her skal du f.eks. bruge sproglige virkemidler og rubrikker/overskrifter.

Hvordan skriver du den introducerende artikel?
For at forstå hvordan du skriver en introducerende artikel, er det nødvendigt at undersøge, hvilke krav opgaveformuleringen stiller til den artikel, du skal skrive. Følgende gennemgang tager udgangspunkt i opgaveformuleringen til den introducerende artikel fra et stilesæt, der handler om sproglig fornyelse (21.august, 2006). Opgaveformuleringen lyder således:

Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk.

Som en del af besvarelsen skal du karakterisere Henriette Lind og Lotte Thorsens romanuddrag (tekst 6) med særlig vægt på sammenhængen mellem sprog og personskildring.

Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1.

Allerede i første linie bliver stilegenren præsenteret: en introducerende artikel, dvs. at din modtager ikke ved noget særligt om emnet i forvejen.  Det skal du tænke på, når du bruger fagudtryk og lignende. Artiklen er til et almentkulturelt tidsskrift; dvs. at du får en oplysning om hvilket medium, din artikel skal formidles i. Her er det tidsskrifter som f.eks. DSBs "Ud & Se" eller COOPs "Samvirke". Du får også at vide at emnet er sproglige nydannelser i dansk. Emnet er en del af hæftets overordnede tema, hvor du tit kan finde gode formuleringer, som kan bruges i din artikels indledende overvejelser.

Næste del af opgaveformuleringen handler om, at du skal karakterisere tekst 6 med særlig vægt på, hvordan forfatterne til Nynnes Dagbogs anvender sammenhængen mellem sprog og personskildring; altså hvordan de bruger sproget til at beskrive Nynne som person. Med særlig vægt betyder, at det er det, du skal bruge mest tid på i dit arbejde med tekst 6.

Til sidst i opgaveformuleringen står der, at du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Dette svarer i praksis til den traditionelle perspektivering til andre tekster. Når der står skal, er det altså et krav, at mindst en tekst fra hæfte 1 inddrages. Derudover må du naturligvis gerne inddrage de andre tekster i hæfte 2, hvis du ønsker.  Inddragelsen kan ske både før og/eller efter du karakteriserer Nynnes Dagbog. Hæfte 1 (og 2) er de tekster, som du skal bruge til inspirations- og baggrundsmateriale til din artikel. Her kan du finde inspiration til indledning og afslutning, gode citater og synsvinkler på emnet om sproglig fornyelse. Du må naturligvis også gerne fylde på med egne oplevelser, viden fra undervisningen og eksempler.

Når du arbejder med teksterne fra hæfterne, skal du huske, at din modtager ikke kender teksterne.

 

Den argumenterende artikel

Hvad er den argumenterende artikel?
Den argumenterende artikel skaber et overblik over en given problemstilling ved at gøre rede for synspunkterne og evt. argumentationsformen i en eller flere tekster. På baggrund af redegørelsen skal du diskutere synspunkterne og perspektivere dem. Din egen holdning kan inddrages i diskussionen, men det er ikke et krav.

Hvordan skriver du en argumenterende artikel?
For at forstå hvordan du skriver en argumenterende artikel, er det nødvendigt at undersøge, hvilke krav opgaveformuleringen stiller til den artikel, du skal skrive. Følgende gennemgang tager udgangspunkt i opgaveformuleringen til den argumenterende artikel fra et stilesæt, der handler om sproglig fornyelse (21.august, 2006). Vi opløser opgaveformuleringen i mindre dele, og ser på, hvad det er, vi bliver bedt om:

Første formulering i opgaven lyder: "Skriv en argumenterende artikel til avisen om ændringer i det moderne danske sprog." Allerede her får du tre vigtige oplysninger (understreget): Du skal skrive en argumenterende artikel – dvs. du får at vide, hvilken genre, du skal skrive. Artiklen er til avisen – altså en oplysning om, hvilket medium din artikel formidles i, og du får til sidst at vide, at artiklen skal være om ændringer i det moderne danske sprog. Den sidste oplysning fortæller dig noget om, hvad artiklen skal handle om. Denne del understøttes af hæftets overordnede tema, som i øvrigt ofte rummer gode formuleringer og ord, som kan bruges i din artikels indledende overvejelser.

Næste ordlyd i opgaveformuleringen er: "Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for synspunkterne i Frits Bredals kronik (tekst 5)" Her får du oplyst, at du SKAL lave en redegørelse for Bredals synspunkter. Det betyder, at Bredal-teksten er din hovedtekst, og det er den, der danner grundlag for din videre behandling af emnet om ændringer i det moderne danske sprog. Behandlingen af særteksten er din artikels fundament.

Tredje formulering i opgaven fortæller dig, at "du skal debattere og perspektivere synspunkterne". Første oplysning går på, at du skal debattere Frits Bredals synspunkter – det vil sige, du skal stille dem op imod nogle andre (evt. anderledes) synspunkter.

Hæfte 1 rummer en række fællestekster, der forholder sig til samme tema, som din argumenterende artikel handler om. Derfor skal du her inddrage noget af materialet fra hæfte 1, som opgaveformuleringen kræver. Debatten/diskussionen skal vise, at du kan nuancere den problemstilling, du arbejder med – og nu skal du - som det sidste, perspektivere synspunkterne – altså sætte dem ind i en større sammenhæng.

I din debat har du bragt flere forskellige synspunkter på problemstillingen om ændringer i det moderne danske sprog i spil. Dem skal du nu samle og afrunde ved at formulere de nye vinkler på problemstillingen om sproglig fornyelse, der formodentlig er opstået undervejs i debatten.  Du har eksempelvis gennem din behandling af teksterne opdaget, at sproglig fornyelse ikke kun er aktuelt for det moderne danske sprog, men at sproglig fornyelse også var til debat i 1911, som de to kronikker fra Politiken viser? Eller afslører din diskussion af teksterne, at sproglig fornyelse er en nødvendighed i et globalt samfund?

Nye vinkler som disse skal du vise i din perspektivering. I perspektiveringen skal du hæve dig over debatten og se, hvad der egentlig udløser den! Perspektiveringen bør give svar på dine indledende overvejelser omkring artiklens problemstilling, så du sikrer, at der er en rød tråd (kohærens) gennem hele artiklen.

· Du må gerne tilkendegive din egen holdning, men husk – den skal være velargumenteret og der skal være noget "kød" på den!

· Husk at materialet i begge hæfter forudsættes ikke kendt af dine læsere!

 

 

 

 

Vedr. vejledende eksempler på opgaven i skriftlig dansk på hf efter reformen

 

 

Til rektor/forstander

 

Om kort tid fremsendes til skolerne to vejledende eksempler på opgavesæt til den skriftlige prøve i dansk på hf. Opgavesættene og nærværende følgebrev bedes venligst videreformidlet til skolens dansklærere.

 

De to sæt vejledende eksamensopgaver fastlægger rammer, inden for hvilke de kommende eksamenssæt fra maj 2006 og frem vil optræde. Dog må man operere med en vis margin for variation, hvad f.eks. angår tema, fællestekster og særtekster, antal opgaver samt præciserende anvisninger i opgaveformuleringerne.

 

Af Undervisningsvejledningens pkt. 4.2 om den skriftlige prøve i dansk fremgår det, at:

”Et vigtigt sigte med prøven er (således), at eksaminanden skal demonstrere sin færdighed i at gennemføre hensigtsmæssige skriftlige kommunikationsstrategier i den udpegede konkrete formidlingssammenhæng.”

 

Og endvidere:

”Som grundlag for formidlingen skal eksaminanden demonstrere sine kompetencer i f.eks. tekstanalyse, fortolkning, perspektivering, vurdering, sproganalyse, argumentationsanalyse og behandling af skriftlige og elektroniske medier. Hertil kommer evnen til at vælge det fokus, den afgrænsning og de sproglige virkemidler, der kan fungere optimalt over for den givne målgruppe. Der er således tale om en flerdobbelt danskfaglig opgave: dels en faglig behandling af et danskfagligt stof/emne, dels en praktisk formidling, hvor eksaminanden skal vinkle stoffet og udtrykke sig præcist, nuanceret og målrettet i den givne kommunikationssituation.”

 

Om prøveformen hedder det dernæst:

Prøven består af to dele, en kollektiv og en individuel. I den indledende del af prøven, der varer 1½ time, arbejdes der i grupper på normalt 3-4 personer, der får udleveret oplysninger om genre og formidlingssituation, væsentlige dele af det tekst-/billedmateriale, der skal bearbejdes, samt oplysninger om formidlingsproduktets karakter og hensigten med det. Ud fra dette kan gruppemedlemmerne nærmere drøfte kommunikationsforholdet, afgrænse genren, analysere stoffet og diskutere, hvordan man bedst vinkler og formidler det til målgruppen. Den individuelle del af prøven, der varer 4½ time, indledes med, at eksaminanden modtager den resterende del af opgaven. Det kan være en tekst, der skal indgå centralt i formidlingsproduktet, samt eventuelt en tilhørende supplerende opgaveformulering. Hensigten er at give eksaminanden mulighed for at vise sine individuelle færdigheder som tekstlæser og som tilrettelægger af det samlede materiale. I den individuelle del af prøven foretager eksaminanden det endelige valg af opgave samt den endelige udformning af besvarelsen ud fra sine notater fra den kollektive del af prøven og fra den individuelle behandling af det nye tekstmateriale.”

 

De udsendte vejledende opgavesæt er en konkretisering af disse bestemmelser, og i det følgende skal sættets enkelte indholdselementer beskrives.

 

Opgavesættet

Det enkelte opgavesæt er opdelt i to hæfter:

Hæfte 1 udleveres ved prøvens start og indeholder:

  • en præsentation af det overordnede tema
  • et tekst- og billedmateriale bestående af fællestekster, som udfolder hæftets overordnede tema og udgør en referenceramme for hæftets opgaver
  • et antal opgaveformuleringer, som hver fastlægger emnebehandlingen, skrivegenren, formidlingssituationen, mediet og modtagergruppen
  • oplysning om den enkelte særteksts forfatter og genre (se Hæfte 2).

 

Hæfte 2 udleveres efter 1½ time og indeholder:

  • en række særtekster, der hver knytter sig til en bestemt opgave, og som præsenterer en bestemt vinkel på det overordnede tema.

 

Forberedelsesfasen (1½ time)

Det overordnede tema, det fælles tekstmateriale, opgaveformuleringerne samt oplysning om forfatter og teksttype vedr. de enkelte særtekster udleveres ved prøvens begyndelse og udgør grundlaget for gruppeforberedelsen (Hæfte 1). Det er hensigten, at eksaminanderne på dette grundlag diskuterer det overordnede tema under de særvinkler, som de enkelte opgaver anlægger. Ud fra den enkelte opgaves konkrete anvisninger (krav til genre og oplysning om formidlingssituation, medie, modtagergruppe mv.) drøfter eksaminanderne den nærmere tilrettelæggelse af besvarelsen.

 

Skrivefasen (4½ time)

Som indledning til den individuelle skrivefase udleveres det resterende prøvemateriale, særteksterne (Hæfte 2). Herefter vælger den enkelte eksaminand opgave. Centralt i opgaven vil være et krav om en behandling af den respektive særtekst samt et krav om inddragelse af aspekter fra det fælles tekstmateriale.

 

Opgaveformuleringer

I den enkelte opgaveformulering fastlægges den skrivesituation, som besvarelsen tænkes udarbejdet ud fra, den genre, som besvarelsen skal udformes i, mediet, som besvarelsen tænkes formidlet i, og den intenderede modtagergruppe. Opgaveformuleringen indeholder videre et krav om et tekstarbejde i forhold til den pågældende særtekst og dermed en udfoldelse af den særlige vinkel, som opgaven lægger på temaet. Disse krav indbefatter demonstration af faglig viden, tekstanalytiske færdigheder og faglig indsigt samt færdigheder i formidling, herunder genrebeherskelse og tilpasning til formidlingssituationen, mediet og modtagergruppen.

 

Genren

I opgaverne opereres der med fire skrivegenrer:

  • den analyserende genre
  • den diskuterende genre
  • den introducerende genre
  • den kommenterende genre

 

De fire genrer er dem, der vil indgå ved den kommende eksamenstermin (maj 2006). De kan siges at være autentiske i den forstand, at de i forskellige varianter optræder i konkrete samfundsmæssige sammenhænge, men i relation til prøven i skriftlig dansk på hf er de brugt i en skærpet betydning ved at være underlagt særlige form- og indholdsmæssige bestemmelser. I det følgende beskrives de fire genrer, således som de optræder i skriftlig dansk på hf.

 

Det er et fællestræk ved de fire genrer, at de i sammenhængende form og i ræsonnerende prosa fremstiller og behandler et danskfagligt stof. De betjener sig endvidere af en række fælles grundlæggende fremstillingsformer, som f.eks. at resumere, at redegøre, at karakterisere og at sammenfatte, men adskiller sig ved hver for sig at gøre brug af en særlig dominerende fremstillingsform, f.eks. at analysere og fortolke, diskutere, introducere og kommentere.

 

Den analyserende genre

Genren har til formål at formidle en danskfaglig behandling af en tekst, og i genren er således analyserende, karakteriserende og fortolkende aktiviteter fremherskende. Det drejer sig ikke om at skrive en fuldstændig analyse og fortolkning af teksten, men om at præsentere udvalgte dele af en tekstanalyse med henblik på at foretage relevante og interessante perspektiveringer inden for det tema, som er angivet i opgaveformuleringen. Genren er karakteriseret ved tekstanalytisk tyngde, samtidig med at den via sin argumentation, perspektiveringer og konklusioner virker igangsættende og pointeret.

 

Den diskuterende genre

Hensigten med den diskuterende genre rækker fra ønsket om at undersøge en sag gennem diskussion af den til at tage stilling til den eller til at ægge til videre debat. Genren forholder sig kritisk undersøgende til et fagligt emne eller en faglig problemstilling og demonstrerer neutral saglighed ved loyalt at fremlægge kendsgerninger, gøre rede for andres synspunkter samt vise evne til at anskue en sag fra flere synsvinkler. Dette udelukker imidlertid ikke muligheden for inddragelse af skribentens egen begrundede holdningstilkendegivelse, f.eks. ud fra en analyse af modpartens argumentationsstrategi.

 

Den introducerende genre

Den introducerende genre præsenterer et fagligt emne – en tekst, en diskussion eller en problemstilling – som læseren ikke forventes at have et indgående kendskab til på forhånd. Sigtet er på hensigtsmæssig måde at informere læseren om det pågældende emne. Den introducerende genre behandler emnet ved at definere, karakterisere og eksemplificere med inddragelse af viden hentet fra andre tekster eller medier. I forlængelse af præsentationen af emnet følger en saglig vurdering, der eksempelvis peger på problemfelter eller relevante perspektiver i forlængelse af emnet.

 

Den kommenterende genre

Formålet med den kommenterende genre er at fremlægge en argumenteret stillingtagen til et fagligt emne eller en faglig problemstilling. Genren indeholder en række delelementer, som f.eks. præsentation, karakteristik, problematisering, vurdering, perspektivering og konklusion. Den tager udgangspunkt i det foreliggende emne, en tekst, en diskussion eller en problemstilling. Den fremlægger kortfattet emnet ved at fokusere på de centrale aspekter, og den sætter spørgsmålstegn ved emnet ved at fremlægge dets grænser, dets uudtalte forudsætninger og dets konsekvenser. Dette fører frem til en samlet vurdering og en angivelse af de perspektiver, der ligger i denne vurdering, hvilket gerne har karakter af en egentlig konklusion.

 

Mediet

De fire ovennævnte genrer optræder i forskellige medier og antager herved bestemte former. I avisen og i tidsskriftet fremtræder de som artikler, i undervisningsrummet som skriftlige oplæg. Eksamensopgaverne vil ved eksamen maj 2006 operere med følgende tre typer medier:

 

Avisen

Kendetegnende for avisen er, at den henvender sig til en bred offentlighed, og at den udkommer daglig. I avisen optræder diskuterende, introducerende og kommenterende artikler, hvori den behandler forhold og begivenheder af offentlig betydning. Der er markante forskelle på de enkelte avisers målgrupper og dermed på artiklernes sprog og øvrige virkemidler, men fælles er en udstrakt brug af rubrikker og illustrationer samt bokse med citater og fakta.

 

Afgørende for den skriftlige prøve i dansk på hf er, at avisgenrerne her først og fremmest retter sig mod den alment kulturinteresserede og den informationssøgende målgruppe. I besvarelsen kan indgå brug af rubrikker, underrubrikker og mellemrubrikker, som understøtter besvarelsens overskuelighed og sammenhæng, samt eventuelt brug af bokse med citater, men ikke illustrationer, billeder eller øvrige layoutmæssige tiltag.

 

Tidsskriftet

Et tidsskrift udkommer periodisk med kortere eller længere mellemrum, og det henvender sig til en afgrænset målgruppe med fælles interesser omkring et emne. Ved prøven i skriftlig dansk optræder tidsskriftgenrerne i form af analyserende, diskuterende, introducerende og kommenterende artikler, der er skrevet til læsere med en fælles interesse, et fælles politisk ståsted, en fælles institution, et fælles erhverv, en fælles tro osv. Tidsskriftartiklen er generelt mere snæver og dybtgående end avisartiklen, men der kan være stor forskel på målgruppernes størrelse og faglige forudsætninger og hermed på den måde, hvorpå sproget og de andre formidlingsmæssige virkemidler anvendes.

 

Undervisningsrummet

Der foregår megen kommunikation i undervisningssituationen, og en af typerne er det skriftlige oplæg, der indgår i et fagligt forløb. Ved prøven i skriftlig dansk vil der primært være tale om det analyserende oplæg (som ved tekstlæsning), men også diskuterende, introducerende og kommenterende oplæg kan forekomme. Formålet er i skriftlig form at opsamle, behandle og eksemplificere et givet danskfagligt stof, så klassen får den fornødne faglige indsigt i emnet og præsenteres for relevante og interessante perspektiveringer. Det skriftlige oplæg skal være sammenhængende og klart disponeret, evt. med strukturerende overskrifter, og det skal virke fagligt engagerende, så modtagergruppen bliver ansporet til at tænke videre. I den forbindelse kan der f.eks. gøres brug af delvis åbne konklusioner og perspektiverende, uddybende spørgsmål, men sådanne bør ikke træde i stedet for formulerede sammenhænge.

 

Det formidlingsmæssige aspekt

Et vigtigt element i formidling er at skabe interesse for emnet. Dette opnås bl.a. ved, at skribenten vinkler sit stof, så det appellerer til den intenderede målgruppe, f.eks. ved at betone emnets relevans og genkendelighed eller ved at lægge op til identifikation. Modtagergruppens forudsætninger vedr. kendskab til de inddragede tekster og billeder skal indgå i eksaminandens overvejelser over tilrettelæggelsen af besvarelsen, men denne skal under alle omstændigheder kunne læses og give mening, uden at læseren er nødt til at have enten primær- eller sekundærtekst foran sig under læsningen.

 

Hvad angår afsenderpositionen, er det vigtigt, at eksaminanden hverken påtager sig en fiktiv afsenderrolle eller skriver som sig selv som privatperson. Besvarelsens afsender er den danskfagligt velfunderede og alment orienterede kursist, hvis tilgang til skrivesituationen kan være yderligere præciseret i opgaveformuleringen.

 

Gennem sammenkædningen af de faglige og de formidlingsmæssige præmisser for fremstillingen skal besvarelsen dernæst kvalificeres gennem et autentisk og et professionelt præg og gennem et intenderet sigte på udgivelse/anvendelse. Besvarelsen har således karakter af et færdigt manuskript, men skal ikke have layout som et færdigt medieprodukt.

 

Bedømmelseskriterier

Læreplanens pkt. 4.3 fastlægger følgende om bedømmelseskriterierne:

”Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i:

-         skriftlig fremstilling

-         kommunikations- og mediebevidsthed

-         emnebehandling

-         at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.”

 

Undervisningsvejledningens pkt. 4.3 foretager følgende uddybninger:

”Ved vurderingen af den skriftlige fremstilling lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden er i stand til at formulere sig på et klart velformuleret dansk, og i hvilken grad fremstillingen er sprogligt korrekt, herunder demonstrerer en sikker brug af tegnsætning. Der lægges tillige vægt på, om fremstillingen overholder opgavens genremæssige krav, samt om fokus er fastholdt, og der vises overblik over struktur og progression.

 

Ved vurderingen af kommunikations- og mediebevidsthed lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden i formidlingsformen har taget højde for den definerede kommunikationssituation, den udpegede genre og den tiltænkte målgruppe.

 

Ved vurderingen af emnebehandlingen lægges der vægt på, om den foretages i overensstemmelse med opgaveformuleringen, om emnet vinkles på relevant måde, og om det tilknyttede tekstmateriale inddrages med fornøden vægt.

 

Ved vurderingen af eksaminandens færdighed i at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden demonstrerer relevant danskfaglig viden og er i stand til at anvende fagets grundlæggende metoder i tekstlæsningen og i tekstformidlingen.”

 

Sammenfattende lægges der vægt på, i hvor høj grad besvarelsen fungerer i sit valg af emneafgrænsning, sprog, argumentation, opbygning og evt. brug af rubrik, underrubrik, mellemrubrikker mv. Centralt i bedømmelsen indgår, i hvilken grad emnet behandles med overblik, indsigt og forståelse samt formidles i en struktureret fremstilling. Det forudsættes således, at eksaminanden kan analysere, fortolke og perspektivere teksterne og placere dem i relevante litteraturhistoriske og kommunikative sammenhænge, og at dette demonstreres i et omfang, som opgaveformuleringen tilsiger det. Det afhænger bl.a. af formidlingssituationen, i hvilken grad det er relevant at gengive f.eks. detaljerede tekstanalytiske mellemregninger, og i hvilket omfang der bør tilstræbes en strengt logisk eller en mere personligt tonet fremstillingsform, men det er i alle tilfælde afgørende, at der ikke skrives indforstået, at der f.eks. altid foretages præcise angivelser af de tekster, der arbejdes med/refereres til.

 

Særlige bestemmelser vedr. prøvens afvikling

I forberedelsesfasen må eksaminanderne på særskilt papir udarbejde noter, som medbringes til den individuelle del af prøven. Noterne afleveres ved prøvens afslutning, men de indgår ikke i det materiale, som skal bedømmes. Noterne opbevares af skolen og sendes på opfordring til ministeriet. Ark til brug ved den endelige besvarelse udleveres først 1½ time efter prøvens start.

 

For prøvens afvikling gælder de regler for brug af hjælpemidler, som er angivet i de gældende eksamensbestemmelser. Dog må der ikke anvendes computer under gruppeforberedelsen.

 

Grupperne, hvis størrelse normalt er på 3-4 personer, nedsættes på forhånd af læreren efter samråd med kursisterne. Grupperne skal være dannet inden terminsprøven og bør kun i særligt (over for rektor/forstander) begrundede tilfælde ændres.

 

 

Ulrik Herskind, 4. november 2005

 

 

 

OPGAVER:

SKRIFTLIG DANSK                         august 2017

Skriv en jobansøgning til nedenstående stillingsopslag. Du kan finde inspiration på http://www.google.dk til udformningen.

ER DU EN VUGGESTUEPÆDAGOG!!!

Vi tilbyder et job som pædagog i vuggestuegruppe hvor der er 12 børn og 4 voksne. Stillingen er på 30-37 timer og til ansættelse hurtigst muligt.

I vores hus lægger vi vægt på, at du kan give omsorg og udfordringer under en rar og glad omgangstone. Vi er positive overfor pædagogiske læreplaner, vi har alleredeen kultur for at lade børnene fordybe sig i projekter og har natur/udeliv som en del af vores pædagogiske værdier.

Vi har et tæt forældresamarbejde i hverdagen, til møder og til fester. Vi synes, at psykisk arbejdsmiljø bliver bedre hvis de ansatte er åbne, forstående, og aktiv lyttende. At det er rart med kollegaer, der er engageret, ansvarsbevidste, stabile i sit fremmøde, og afbalanceret.

Ansøgning sendes til os senest onsdag d. 31. august med samtaler i uge 36.

Rosalie, Helgesensgade 2, 2100 København Ø

(Ordret gengivet - Politiken den 21./8.)

 

 

Dansk stil                              august 2017

Skriv en levnedsbeskrivelse. Brug nedenstående vejledning fra Uddannelsesguiden.

Levnedsbeskrivelse

til kvote 2-ansøgning

 

Levnedsbeskrivelsen indgår ofte i den samlede vurdering i kvote 2. Vær opmærksom på, at en levnedsbeskrivelse ofte er et krav ved ansøgning gennem kvote 2.

 

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at forskellige uddannelser kan have forskellige krav og forventninger til, hvad de gerne vil have at vide i levnedsbeskrivelsen. Så spørg altid på den uddannelse, du vil søge ind på. Det er også meget forskelligt, hvordan vi hver især formulerer os. Så der er ikke én rigtig måde at udfærdige en levnedsbeskrivelse på.

 

Nedenstående er generelt for, hvad en levnedsbeskrivelse er og normalt bør indeholde.

 

Motivation og kvalifikationer

Som hovedregel kan man sige, at levnedsbeskrivelsen skal være din personlige redegørelse og sige noget om to forhold:

 

  • Din motivation og dine grunde til at søge denne uddannelse – altså hvorfor du har valgt uddannelsen
  • Dine kvalifikationer, evner og egenskaber der er vigtige og relevante i forhold til uddannelsen

 

Du skal altså sætte dig grundigt ind i, hvad det er for en (eller flere) uddannelse(r), du søger. Ellers kan du ikke være sikker på, at det du skriver i levnedsbeskrivelsen faktisk passer med uddannelsens indhold, sigte, form mv.

 

Levnedsbeskrivelsen skal nemlig være målrettet til den enkelte uddannelse. Hvis du søger flere forskellige uddannelser, skal du altså lave en levnedsbeskrivelse til hver.

 

Levnedsbeskrivelsen er ikke en dataliste (et CV), hvor du skriver alle aktiviteter på. Tværtimod er det din personlige beskrivelse, hvor du fremdrager det vigtigste og mest relevante. Den kan bedst sammenlignes med en stillingsansøgning.

 

Levnedsbeskrivelsen bør højst fylde 1-2 A4-sider.

 

 

 

 

SKRIFTLIG DANSK               august 2017

Skriv i mindre grupper et referat og dernæst et resume af Naja Marie Aidt: Som englene flyver 

Et referat af en tekst er en kortfattet og neutral gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du skelne væsentligt fra uvæsentligt (eller meget væsentligt fra mindre væsentligt) og sammenfatte det væsentlige på en måde, der er loyal overfor teksten.

Et resumé af en tekst er en meget kortfattet, neutral og loyal gengivelse af de absolutte hovedpointer eller -begivenheder i en tekst. Du skal vise, at du kan fremdrage det allermest væsentlige i teksten.

 

 

 

Skriftlig dansk                                            september 2017

Oversæt følgende grammatiske begreber og giv eksempler på dem:

substantiv, adjektiv, verbum, adverbium, pronomen, interjektion, konjunktion, verballed, subjekt, subjektsprædikat, objekt, objektsprædikat, adverbialled, helsætning, ledsætning

Brug følgende link til online grammatikkursus: http://fjern.egl.ku.dk/quiz/index.php?directory_id=72

 

 

Skriftlig dansk                                                            september 2017

Søg på nettet.

Beskriv ud fra søgningen: et arveord, et låneord, en kalke, en neologisme.

Giv dernæst et eksempel herpå.

 

 

SKRIFTLIG DANSK      september 2017

Skriv en novelle.

Vælg en personbunden, alvidende trediepersonsfortæller.

Du skal beskrive personen og miljøet, og du skal skifte mellem fremstillingsformerne . Brug f.eks. beretning, fortællerkommentar, direkte tale og indre monolog.

Følgende sætninger skal indgå ordret:   

Hun greb ham hårdt i armen.     

Der burde have været roser, gule roser.

 

 

 

Skriftlig dansk  oktober 2017

Omskriv nedenstående folkeeventyr til en nyhedsartikel.

(Du skal ikke nødvendigvis følge eventyret slavisk, men blot lade dig inspirere af problemstillingen.)

1. Brug nyhedstrekanten* som kompositionsmodel

2. Sæt nyhedshistorien op med rubrik og underrubrik, samt mindst to afsnit med mindst to mellemrubrikker

 

 

Den lille rødhætte og ulven

Der var engang en sød, lille pige, som alle mennesker holdt meget af, men ingen elskede hende som hendes bedstemor, der slet ikke vidste, hvor godt hun skulle gøre det for hende. En gang gav hun hende en lille rød fløjlshue, der klædte hende så godt, at hun altid gik med den, og derfor blev hun kaldt Rødhætte. En dag sagde hendes mor til hende: “Se her, lille Rødhætte, her har du et stykke kage og en flaske vin, kan du bringe det hen til bedstemor. Hun er syg og svag, så det vil nok styrke hende. Du må helst gå med det samme, før det bliver alt for varmt, men gå nu pænt den lige vej og pas på, du ikke falder og slår flasken itu. Og husk så at sige goddag straks, når nu kommer ind i stuen, og stå ikke først og se dig om.”

“Jeg skal nok huske det altsammen,” sagde Rødhætte og gav sin mor hånden på det. Bedstemoderen boede ude i skoven, en halv times gang fra landsbyen. Da Rødhætte kom ind i skoven mødte hun ulven, men hun var slet ikke bange, for hun anede ikke, hvor slem den er. “Goddag, Rødhætte,” sagde den. “Goddag,” svarede hun. “Hvor skal du hen så tidlig?” - “Jeg skal til bedstemor.” - “Hvad er det, du har under forklædet?” - “Det er kager og vin. Vi har bagt i går, og nu skal stakkels, gamle bedste også have noget med.” - “Hvor bor din bedstemor, lille Rødhætte?” - “Åh, det er vel et kvarters gang herfra. Hendes hus ligger under de tre store egetræer, du ved nok.” - “Dét er én rigtig lækker lille mundfuld*,” tænkte ulven ved sig selv, “hun vil nok smage bedre end den gamle. Nu vil jeg bære mig rigtig snildt ad, så jeg får fat i dem begge to.” Den fulgte nu Rødhætte et lille stykke på vej, og lidt efter sagde den til hende: “Se engang de dejlige blomster, Rødhætte, du ser dig slet ikke om. Du hører vist ikke engang, hvor kønt fuglene synger. Du skynder dig ligeså meget, som om du skulle i skole, og der er dog så dejligt herude i skoven.”

Rødhætte så sig om. Solstrålerne skinnede mellem bladene ned på de mange kønne blomster, og hun tænkte: “Bedstemor ville sikkert blive glad for en buket blomster. Det er så tidligt, så jeg kan godt nå at plukke nogle.” Hun gik nu ind mellem træerne og begyndte at plukke, men når hun havde plukket en, syntes hun, at der stod nogle meget kønnere længere borte, og på den måde kom hun dybere og dybere ind i skoven. Ulven gik imidlertid den lige vej til bedstemoderens hus og bankede på: “Hvem er det,” spurgte hun. “Det er mig, lille Rødhætte, med kager og vin til dig,” svarede ulven. “Tryk på klinken,” råbte bedstemoderen, “jeg er så dårlig, at jeg ikke kan stå op.” Ulven trykkede på klinken, så døren gik op, og uden at sige et ord gik den lige hen til sengen og slugte den gamle bedstemor. Så tog den hendes klæder på, lagde sig i sengen og trak forhænget for.

Rødhætte havde imidlertid plukket lige så mange blomster, hun kunne bære, og kom langt om længe hen til huset. Hun kunne ikke forstå, at døren var åben, og da hun kom ind i stuen, blev hun så underlig til mode, og det kunne hun slet ikke begribe, for hun holdt ellers så meget af at være hos sin bedstemor. “Goddag,” sagde hun, men der var ingen, som svarede. Hun gik så hen til sengen og trak forhænget til side, og der lå bedstemoderen med natkappen trukket dybt ned i panden og så så underlig ud. “Sikke lange ører du har, bedstemor,” sagde Rødhætte. “Det er for at jeg bedre kan høre, hvad du siger.” - “Og sikke store øjne du har, bedstemor.” - “Det er for at jeg bedre kan se dig.” - “Men sikke store hænder du har, bedstemor.” - “Så kan jeg bedre holde på dig.” - “Men, bedstemor, sikken en forfærdelig stor mund du har.” - “Det er for at jeg bedre kan æde dig,” sagde ulven, og i samme øjeblik sprang den ud af sengen og slugte den stakkels lille Rødhætte.

Da ulven nu havde fået sin lyst styret, lagde den sig igen i sengen og snorkede så huset rystede. Jægeren gik netop forbi og tænkte: “Det er dog løjerligt, så den gamle kone snorker. Det er bedst, jeg går ind og ser, om der er noget i vejen.” Han gik ind i stuen og fandt ulven liggende i sengen. “Nu har jeg dig da endelig, din gamle synder,” sagde han, “jeg har rigtignok længe søgt efter dig.” Han skulle lige til at skyde den, da han kom i tanker om, at ulven kunne have slugt den gamle bedstemor, og at hun måske var levende endnu. Han tog derfor sin kniv og begyndte at skære ulvens bug op. Da han havde gjort et par snit, så han den røde hue skinne, og lidt efter sprang den lille pige ud og råbte: “Nej, hvor jeg var bange. Der var så mørkt i ulvens mave.” Den gamle bedstemor kom også ud, men hun var meget forpustet og kunne næsten ikke få vejret. Rødhætte hentede i en fart nogle store sten og puttede dem ind i maven på ulven, og da den vågnede og ville løbe sin vej, faldt den om og var død med det samme.

De var alle tre meget glade. Jægeren trak skindet af ulven og tog det med sig hjem, bedstemoderen spiste kage og drak vin og kom igen til hægterne, og lille Rødhætte lovede sig selv, at hun aldrig mere ville løbe ind i skoven, når hendes mor havde forbudt hende det.



Man fortæller også, at da Rødhætte en anden gang ville bringe sin bedstemor nogle kager, mødte hun igen en ulv, som ville lokke hende ind i skoven. Men Rødhætte tog sig vel i agt og gik lige hen og fortalte sin bedstemor, at hun havde mødt en ulv. “Den så så ond ud,” sagde hun, “så jeg er vis på, den havde spist mig, hvis det ikke havde været på den vej, hvor der kommer så mange mennesker forbi.” - “Lad os lukke døren, så den ikke kan komme herind,” sagde bedstemoderen. Kort efter bankede ulven på døren og sagde: “Luk op, bedstemor, det er Rødhætte der kommer med kager til dig.” De svarede ikke, og ulven listede sig nogle gange rundt om huset, men sprang til sidst op på taget for at vente der, til Rødhætte gik hjem om aftenen, og så snige sig efter hende og æde hende i mørket. Men bedstemoderen mærkede nok, hvad den havde i sinde. Udenfor huset stod der et stort stentrug, og hun sagde nu til pigen: “Jeg har kogt pølser i går, lille Rødhætte. Tag det vand, jeg har kogt dem i, og hæld det ud i truget.” Rødhætte gjorde det, og lugten af pølserne trængte op til ulven. Den snusede og kiggede ned, og strakte til sidst hals, så den tabte ligevægten og gled ned ad taget, lige i det store trug og druknede. Men Rødhætte gik glad hjem, og der var ingen, som gjorde hende noget.

 

*Nyhedstrekanten:

 

DANSK 2017

Gruppearbejde. (5grupper)

Hver gruppe analyserer et billede efter analysemodellen til billedanalyse. Læg især mærke til lineærkomposition og farvekomposition.

Herefter fremlægges analysen for de andre grupper

 

 

 

 

Gruppearbejde:

Massekommunikation – avisen og dens genrer.     

                

 

1) Gå ind på aiu.dk (Avisen i Undervisningen) og gå til (mediehåndbogen - medier -) genrer.

2) Forklar forskellen på informationsgenrer og opinionsgenrer

3) Læs om de 11 forskellige genrer, som gennemgås her.

4) Giv en definition af:

 a) Nyhedshistorien b) Reportagen c) Featuren d)Lederen

 e) Kronikken

5) Hver gruppe får til opgave at præsentere en eksempeltekst fra enten nyhedshistorien, reportagen, featuren,lederen eller kronikken og vise, hvorledes denne tekst er i overensstemmelse med definitionen.

 

Se evt. følgende hjemmeside for flere links: da-net under journalistiske genrer.

 

 

GRUPPEARBEJDE MED MUNDTLIG FREMLÆGGELSE

 

 

MASSEKOMMUNIKATION:

 

REKLAMER

 

Hver gruppe vælger et tema, som den undersøger nærmere og beskriver. Man kan her komme ind på, hvad der er det karakteristiske for de reklamer, man har valgt i temaet, hvilke virkemidler annoncørerne benytter sig af, og hvad der er varens sekundære brugsværdi.

 

Udvælg en enkelt reklame til nærmere analyse. Den reklame, I udvælger, skal være repræsentativ for den tematik, I beskæftiger jer med i det materiale, I har udvalgt. Den skal også danne grundlaget for jeres fremlæggelse.

 

 

I kan frit bevæge jer rundt på nettet og finde temaer. Som udgangspunkt, og til lidt inspiration, har jeg nedenfor givet et bud på nogle temaer som man kan  arbejde med.

 

 

 

Kvindekroppen i sportsreklamer

Øl, vin og spiritus

Transport

Sport

Mode

Reklamer og børn

 

 

 

Skriftlig dansk  november 2017

 

Der ønskes en redegørelse for teksten: Hjerneforskere på fucking arbejde (findes i "tekstarkiv")

 

En redegørelse for en teksts indhold er en fornuftigt fagligt begrundet sammenfatning af, hvad teksten handler om og hvori dens hovedsynspunkter består. Det er vigtigt at du ved at bruge dine egne ord viser, at du faktisk har forstået tekstens synspunkter. Start evt. med tekstens konklusion(er) og vis derefter, hvorledes teksten argumenterer for denne (eller disse) konklusion(er). I en redegørelse må du ikke give udtryk for dine egne holdninger.

 

 

Skriftlig dansk                         november 2017

Hvilken historie fortæller billedet?

Formuler i grupper en historie der inkluderer begge billeder.

Formuler den som en artikel i et nutidigt dameblad.

 

Retorik.

Skriftlig opgave

Du skal skrive en politisk tale eller en lejlighedstale. Anvend så mange retoriske virkemidler som muligt og beskriv efterfølgende , hvilke du har anvendt og med hvilken effekt. Talen fremføres efterfølgende mundtligt.


 

 

 

Journalistisk retorik


Lær at afkode argumenter i avisen
 

Troværdighed er altafgørende for avisen. For at opnå den, gør journalister og debattører dagligt brug af retorisk argumentation, der appellerer til modtagernes følelser og forstand ved hjælp af den klassiske og moderne retoriks begreber og metoder.

Lær de retoriske grundbegreber at kende, og gå bagefter selv på jagt i aviserne efter eksempler på vellykket og dårlig argumentation.

 

Opgaven

En række retoriske begreber og udtryk præsenteres i Weekendavisens artikel, "Reglerne" (se nedenfor). Forklar skriftligt med dine egne ord, hvad de retoriske begreber betyder. Find gerne selv på eksempler der illustrerer begreberne. Din forklaring skal være så god, at en klassekammerat ville kunne forstå den uden at læse artiklen:

  • Pars-pro-toto-fejlslutning (Pars pro toto: del frem for for helhed)
  • At ”staldfodre sin modpart til nedslagtning”
  • Argumentum ad hominem
  • Argumentum ad populum
  • Argumentum ad baculum
  • Argumentum ad verecundiam
  • Ignoratio elenchi (uvidenhed i gendrivelsen)
  • Stråmand

 

Læsetip

  1. Skim teksten hurtigt igennem
  2. Genlæs opgaven herover
  3. Læs teksten igen og løs opgaven. Du behøver ikke kunne referere teksten i dens helhed, og du behøver ikke forstå alle detaljer.

Mere om journalistisk retorik

Læs mere om analyse af opinionsjournalistik her...

 

 

Opgaven er udarbejdet af Anne Sofie Overgaard Lif og Karin Breinholt, Frederiksborg Gymnasium og HF.

 

 

Weekendavisen: Reglerne


Tonen er skinger og hadefuld, klager debattørerne, som selv burde huske at »staldfodre modstanderen til nedslagtning«.
 

Af Carsten Juul, freelancejournalist


 

I alle aviser finder man vidunderlige eksempler på dårlig argumentation. Lærere i argumentationsteori sidder og sætter røde streger og kan ikke lade være med klippe artiklerne med de mest hjerteskærende fejlslutninger ud til undervisningen. De kan bare tage sidste uges Weekendavisen og læse artiklen om, hvordan Greenpeace nu gør det igen - udvælger en enkelt tilbagetrukken gletcher i det sydlige Patagonien for at påvise menneskeskabte klimaændringer til trods for, at andre gletchere i samme område er blevet længere. Nogle vil mene, at her er et groft eksempel på manipulation, men ser man bort fra sådan et ucharmerende motiv, foreligger der en klassisk pars pro toto-fejlslutning i stil med, at finner har let til kniven, og fede mennesker er muntre.
»Det er det samme som at tage ét råddent æble op af kassen og slutte, at alle æbler er rådne. Man skal virkelig have sans for, hvornår man kan generalisere, men det er en træningssag,« siger filosofiprofessor David Favrholdt og påpeger, at det på den anden side er legitimt at sige: løver er farlige - man lever længst med den type generaliseringer.
[...]
Dialogen går tabt, når debattørerne bruger usaglige argumenter ubevidst eller mod bedre vidende. Debatten mister lynhurtigt kvalitet. Ifølge Favrholdt kunne mange lære af middelalderens skolastikere, der havde en formidabel evne til at diskutere. Skolastikkens 1) strenge tænkemåde var skabt for at yde klarhed. Man skulle altid først gengive modstanderens synspunkter og argumenter for at vise, at man havde forstået sagen. Først derefter kunne man gå i kødet på modstanderen.
»Den danske filosof Kristian Kroman (1846-1925) sagde, at man skal staldfodre sin modpart til nedslagtning - det vil sige gøre sin modpart så god, som han kan gøres - inden man begynder at argumentere mod hans synspunkter. Kroman kom fra landet, så det var hans måde at sige det på. Desværre staldfodrer få politikere deres modstandere, når deres mål kun er at samle stemmer.«


Gennemgående uskik
Fejlslutningerne er nøje klassificeret og har fået faste betegnelser, fordi de begås så ofte. Det mest udbredte er uden tvivl argumentum ad hominem, hvor man går efter manden for eksempel efter hans politiske fortid i stedet for at høre på det, han siger i dag. Et argumentum ad populum - appel til folket - vækker folks ængstelse eller fordomme. Det sker, når politikerne spiller på nationalfølelsen, og det er beslægtet med argumentum ad baculum - stokkemetoden - når danskerne trues med økonomisk nedtur og arbejdsløshed i tilfælde af et nej ved en EU-afstemning. Også argumentum ad verecundiam - appel til autoritet - er i konstant omløb.
Det forsøger at overbevise ved brug af pseudo-autoriteter som garanti for ægtheden af et synspunkt, selv om autoriteterne dybest set ikke har forstand på emnet. 999 kunstnere og forfattere var så flove over at være danske, at de på grund af regeringens udlændingepolitik indrykkede helsides-annoncer i de landsdækkende aviser. Sådan påvirker man debatten, men det er bare ikke noget argument, at man er en kulturpersonlighed.
»Det undrer mig, at man i et demokratisk samfund, hvor debatten antages at være afgørende for udviklingen, ikke er mere opmærksom på, at der faktisk er nogle elementære grundregler for argumentation. Og enhver kan lære dem,« siger Jens Hebor, lektor i filosofi på Syddansk Universitet og en af mange danske filosoffer, der går ind for at undervise børn i argumentation i folkeskolen.
Hebor peger på fænomenet ignoratio elenchi - uvidenhed i gendrivelsen - som den mest gennemgående uskik i debatten.
»Tricket består ganske enkelt i at undvige argumenter og tale om noget andet. Man kan ikke undgå at få det indtryk, at især politikerne opfatter dette som meget elegant. Men de vil formentlig påstå, at det er nødvendigt for at begå sig i det politiske liv.«
[...]
Vi skal ikke være så bange for, at anerkende modpartens gode argumenter på sin side. Det ville måske gøre det lettere at finde ind til sagens kerne og give debattørerne mulighed for at diskutere i stedet for at fortegne, forvrænge og parodiere modparten.
»Hvis bare folk kunne indse, at det at acceptere et enkelt argument, ikke nødvendigvis tvinger dem til at acceptere konklusionen, men man er så utrolig bange for at anerkende modpartens gode argumenter af frygt for at blive taget til indtægt for hele hans politik,« siger Christian Kock, professor i retorik på Københavns Universitet. »Det er i høj grad tilfældet i udlændinge-debatten, hvor den humanistiske fløj har meget svært ved at anerkende problemer med kultursammenstødet, mens højrefløjen nødig vil indrømme, at det går dårligt med integrationen på arbejdsmarkedet.«
Ifølge Kock kortslutter debatten især, fordi folk konstruerer stråmænd - synspunkter som modparten overhovedet ikke står for. Stråmanden har alene det formål at blive slået ned ud fra en skummel strategi, som kun opstiller to muligheder: modpartens langt-ude-i-hampen synspunkt og så ens eget. Stråmanden var på banen under Irak-krigen, hvor man kun kunne være for eller imod, det var stort set umuligt at diskutere under hvilke omstændigheder, man kunne gå i krig.
[...]
Der var både gode argumenter for og imod at tilslutte sig krigen i Irak - men ingen af parterne kunne fremføre tvingende argumenter. I politik handler det om at prioritere og i sidste instans at overtale folk.«
[...]

[I den udeladte passage interviewes advokaten Tina Monberg. Hun siger bla.:]
»Moral og etik er kommet på dagsordenen, og derfor vil vi se meget mere til den type konflikt i fremtiden. Debatten kommer ikke tilbage på sporet, før parterne indser, at man godt kan rumme uenighed og debattere på en måde, hvor det ikke gælder om at få ret, men om at forstå hinandens intentioner og interesser.«
Men er det ikke naivt at forestille sig i den politisk debat?
»Ikke hvis man går ud fra, at politikere er mennesker, der brænder for nogle sager og som ønsker at arbejde for et bedre samfund. De har en klar interesse i at fortælle, hvad der er deres intentioner og i at få en oprigtig og åben debat.«

Debatten kommer ikke tilbage på sporet, før parterne indser, at det ikke gælder om at få ret, men om at forstå hinandens intentioner og interesser.

 

Noter

Skolastik: En filosofisk retning fra middelalderen.

Pseudo-: falsk, uægte. Pseudo-autoriteter giver sig altså ud for at være autoriteter uden at være det – ihvertfald er de det ikke inden for det felt, de udtaler sig om.

 

 

Weekendavisen den 27.  februar 2004.

Artiklen er forkortet af AiU.

 

 

 

 

 

Skriv en introducerende artikel til et almenkulturelt tidsskrift (f. eks. "Ud & Se", DSB's tidsskrift) om retoriske virkemidler. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for centrale virkemidler i Ulla Dahlerups tale. Formuler en overskrift som led i din besvarelse.

 

Ulla Dahlerup: Tale på Dansk Folkepartis

landsmøde

Teksten er et uddrag af en tale, som blev optrykt i Politiken 23. september 2003.

Ulla Dahlerup, journalist og kandidat for Dansk Folkeparti til Europa-Parlamentsvalget.

 

Først vil jeg gerne sige tak for EU-kandidaturet og for invitationen til at tale her i

dag.

Nå, så er vi her. Så er vi kommet så langt op ad bakken.

Vi har alle sammen været igennem en ond tid i 1980´erne og 90´erne. Vi har

alle sammen stridt os fremad i isnende stormvej, vi er blevet frakendt ære og værdighed

i årtiers ophidsede og uforsonlige multietniske klima. Med hadefulde ord

er vi blevet anklaget for dit og dat. De stoppede vores ører fulde med ondt.

Hadet stod næsten stille som en mur omkring os i 1980’erne og 90’erne og kom

fra de kulturradikale og venstrefløjen. Deres kulde, deres velplejede intolerance,

deres mørke midt på dagen. De skabte et samfundsklima af verbal vold. I årtier

har de sat deres hånlige ord fast på vores hjerter med sikkerhedsnåle.

Vi kan se på hinandens ansigter, hvad kampen har kostet.

Vi kan høre på hinandens historier, hvad kampen har kostet.

Vi har betalt prisen for det, som vi troede på var bedst at gøre for Danmark. Vi

er gået den tunge vej, som vi måtte gå, fordi der ikke var andet at gøre.

I de 35 år jeg har været udgående journalist, har jeg aldrig mødt en politisk

leder, der er blevet så gement behandlet som Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard.

Jeg havde flygtninge- og indvandrerstoffet på Ekstra Bladet fra 1992-2001 i

de tider, hvor angsten og taleforbudet bed befolkningen i struben. Jeg husker en

reception på Ekstra Bladet i marts 1998, ind ad døren til den larmende mængde

journalister kom en rystet og stille Pia Kjærsgaard, som dagen i forvejen var blevet

fysisk overfaldet af en flok såkaldt antiracistiske på Nørrebro og måtte søge tilflugt

i en nærliggende bank, indtil politi i kampudstyr nåede frem i udrykningsvogne.

Men Pia Kjærsgaard ankom til Ekstra Bladets reception med rank ryg. ”Jeg troede,

jeg skulle dø,” sagde hun sagte til mig. Jeg gav Pias arm et klem og tænkte:

”Hun er godt nok en rigtig Gøngehøvding med et løvehjerte.”

”Modet er ingenting værd, veninde,” skrev digteren Nis Petersen. Han tog fejl.

Modet er alting værd.

I sorte sværme kom hadet flyvende ligesom ravne. Dansk Folkeparti fik usigeligt

hårde livsbetingelser, folk i og omkring partiet blev stemplet som undermennesker,

isoleret, hånet og tillagt alverdens dårlige menneskelige egenskaber.

De etablerede partiers strategi var at lægge en ring af foragt omkring oprøret,

så folket skulle blive trætte af det. Men strategien slog fejl, på trods af indsats fra

Danmarks Radio og dagbladet Politiken, hvor stort set alle redaktioner, undtagen

sporten, nonstop i otte år har sendt/skrevet negative, fordomsfyldte og uforsonlige

programmer/artikler om DF i en uhørt stil, som vi i fagsproget kalder kloakjournalistik.

Men ord giver alvor i uenigheden. Det er en rå lektion i indoktrinering. Journa-

listerne fylder sproget med emotionelle klicheer og bruger et begrænset antal

adjektiver og substantiver, som dømmer uden dokumentation. Klicheerne er: ”racister/

fremmedhadere/ klaphatdanskere/ svineædere/ bleghuder“ osv. Bang. Et

stempel på ryggen, et sviende brændemærke, og så behøver ’de gode’ med det fine

menneskesyn ikke at begrunde deres onde had, for undermennesker behøver man

ikke at debattere med.

Intet andet politisk parti i nyere historie er blevet så massivt forfulgt, skønt det

er et folkevalgt parti lige efter bogen.

 

multietniske: flerkulturelle.

Gøngehøvding: tilnavn for Svend Poulsen, dansk officer og folkehelt under Svenskekrigene

i 1600-tallet.

 “Modet er ingenting værd, veninde”: citat fra digt af Tom Kristensen (1893-1974).

 Nis Petersen: dansk forfatter (1897-1943).

 

 

Argumentationsanalyse: Rap & respekt


 

 

Forløbet tager udgangspunkt i en diskussion mellem forfatteren Hanne Vibeke Holst og rapperen Niarn.

Grupperne arbejder med de fire tekster. Der redegøres for synspunkterne i hver af teksterne. Dernæst inddrages arbejdsspørgsmålene.

Produktet fra hver gruppe er en synopsis ( en udførlig disposition ) der skal danne baggrund for en mundtlig fremlæggelse.

 

Arbejdsspørgsmålene er udarbejdet af Birgit Heinskou.

 

1. Sprog/holdning

Afspejles ens holdninger i det sprog, man bruger

eller

påvirker sproget ens holdninger?

 

2. Politikens rolle/mediernes rolle

  • har den/de en dagsordensættende funktion
  • lederens budskab og rolle (hvad er holdningen?)
  • bærer pressen musikken frem (fx at klip fra debattens vedlægges som reklame for Jokerens nye CD)?

 

3. Argumenter for at anvende denne sprogbrug

  • kvinderne opfører sig, som dem, der rappes om
  • de unge bruger meget one night stands, så de er selv ude om det
  • unges sprog har ændret betydning (jf. retssagen om anvendelse af "racisme").
  • de vil bare chokere med ordene.

 

4 . Kunstnerens rolle

  • skildrer de bare virkeligheden eller skaber de nye holdninger med deres kunst?

 

5. Kritikerne af Hanne Vibeke Holsts og andres argumenter

  • de skal bare have afløb for deres frustrationer
  • de har brug for en sorte Per
  • det er krampetrækninger fra feminismen i 70' erne
  • de vil reklamere for sig selv

 

6. Den psykologiske forklaring på rappernes kvindesyn

  • det er oprør mod rundkredspædagogikken, ekspertvælde, akademikervælde og moderoprør
  • fyrene er underlegne, afmægtige og reagerer ved at træde på pigerne

 

7. Er det paralleller til den visuelle måde at fremstille unge kvinder på i reklamerne?

 

Politiken, debat: Du er fucking sexistisk, Niarn!


 

Af Hanne-Vibeke Holst, forfatter


 

Anmelderne føler sig åbenbart vældig underholdt af dine beskrivelser af det modsatte køn som kællinger, ludere, bitches og babes. Våde og villige, skabt til at opgejle de rappende stådrenge. Men ord kan sive ned og sprede gift i fællesbevidsthedens grundvand. Før eller siden må også du tage ansvar.

 

 

Kære Niarn!! Tillykke med modtagelsen af dit nye album ´Årgang 79´. Selv er jeg årgang 59, og ligesom du fra Nordjylland, så hvis Skoda-terningen var kastet anderledes, kunne jeg næsten ha' været din bekymrede mor deroppe, mens du fuckede rundt som småkriminel badazz.
Derimod er jeg for gammel til at have været »hende kællingen, der skred fra mig i Aalborg«, og i det hele taget er jeg nok for outdated til, at du gider høre på mig.
Faktisk gider jeg heller ikke, indrømmet, høre på en gangstarapper som dig og de andre forskruede hiphopdrenge. Og hvis jeg ikke havde både en teenagedatter og -søn, gad jeg næppe hidse mig op. Måske ville jeg så knap have opdaget, hvordan sådan én som dig forurener det, som vi voksne, kalder 'det offentlige rum'.
For nu at blive i jeres terminologi, så lukker I så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lydisolere sig for ikke at blive sølet til. Og det gør et normalt ungt menneske, der ikke kan lave fysikrapport uden selskab af MTV, Boogie eller P3, jo ikke.
Så hvad får de fra dig, Niarn? Ja, f.eks. disse lyriske strofer »Baby så' det op og stå klap dig selv i røven so/Rul den op og la' den gå la' mig se dig rippe de skrå/ Tjek to flex ho baby oser af sex yo/Niarn han er altid på så ryst den til du ik' ka' gå«.
Eller denne: »Dig og de andre to gays dør med en pik i munden/Men I er stadig ik' de eneste på min hadeliste/KDL, du ka' stadig få nogle flade, bitch«.
Sådan fortsætter det skæring efter skæring - ikke kun hos dig, retfærdigvis, men også hos bl.a. dine homies L.O.C. og Jokeren, der også beskriver det modsatte køn som kællinger, ludere, hos, bitches og babes. Våde og villige, skabt til at opgejle de rappende stådrenge, der frit kan udnytte enhver so efter behov, så som til »at sniffe en streg i din røvspræk«.
Nu vil du protestere og sige, at det bare er for sjov, at det bare er noget, du leger, når du påstår, at »Jeg har ik' rappet om en bitch, jeg ik' har kneppet«, og at du er følsom og forvirret og bare stiver dit vaklende maskuline ego af ved at nedgøre de kællinger, der har taget røven på dig, som hende kæresten i Aalborg.
Du gider heller ikke tage ansvaret for den skade, som dine tekster måtte forvolde. Som du selv siger: »Hvis en eller anden går ud og gør en tosset gerning, så er det ikke min musiks skyld ...«.
Hvordan kan du vide det med sikkerhed? Når politiet her på Frederiksberg, hvor jeg bor, og min datter færdes efter vintermørkets frembrud, alarmeret melder, at de ser flere og flere grove voldtægter, hvor netop den fornedrende vold er påfaldende, kan det så ikke hænge sammen med bl.a. din måde at fremstille pigerne på?
Jeg hører også, at flere og flere onenight-stands ender i deciderede voldtægter, fordi fyren simpelthen ikke kan styre sig, men går langt over grænsen for, hvad pigen forventer sig af 'almindelig sex'.
Måske er hun ikke en frækkert, der er med på at »ryste røven for en ORB gang-banger«? Hvis du har en søster, forstår du nok, hvad jeg mener. Især hvis det var din søster, der blev hevet ind i kassevogn en søndag aften, da hun skulle i kiosken, for at blive misbrugt i timevis af to forstyrrede stoddere, der åbenbart mente, de havde ret til lidt lir.
Om det foregik til det indre soundtrack af din musik, er ikke sikkert. Men kan det udelukkes, Niarn? Kan det udelukkes, at sådan en som dig tvinger neglebidende tøser tilbage i stereotypen, som enten luder eller snerpe? Kan det udelukkes, at din attitude og dine rå tekster er med til at opildne unge drenge til at dyrke en destruktiv machoidentitet som sexfikserede storbykrigere med den ene hånd på knivskæftet og den anden nede i trussen? Kan det?
Eftersom jeg kunne være din mor, fristes jeg til at bære over alene på grund af din ungdom. Men som årgang 79 er du jo i enhver forstand over den kriminelle lavalder. Gør, hvad du vil, men du må være gammel nok til at stå ved dine gerninger.
Det plejer vi at forlange, med tilbagevirkende kraft, af voksne mænd midt i tyverne, hvad enten de engang drog af sted til Østfronten, var stalinister eller maoister. Dog mener jeg, at du kan dele ansvaret med de voksenautoriteter, der ikke tør give dig (jer) modspil. Hermed er vi tilbage ved anmeldelserne: »Fandenivoldsk og charmerende« klappede f.eks. Information, mens du her i avisen fik fire stjerner hæftet op med roser (»hans skuespiltalent beånder de nådesløst direkte tekster ...«).
Anmelderne føler sig åbenbart vældig underholdt af dit vulgære kvindesyn. Så hvordan kan du tro andet end, at du kan gå på Limfjorden efter sådan en omgang strintende ungdomslefleri?
Kære Niarn, det er cool nok, at du kan gøre nordkraft til ordkraf. Men så må du også vide, at ord ikke bare forsvinder sporløst i atmosfæren. Ord bliver ikke bare til jord, men kan sive ned og sprede gift i fællesbevidsthedens grundvand. Det gælder ikke mindst for kælling, luder, so. Så før eller siden må også du tage ansvar. I hvert fald har det hidtil været dansk miljøpolitik, at forureneren betaler.
debat@pol.dk
 

Fakta: Ny cd
Rapperen Niarn har netop udgivet cd'en 'Årgang 79'. Om den skrev anmelderen i Politiken, Ralf Christensen: »Årgang 79 er moderne gangstarap, b-boy-hjemstavnsdigtning og bekendelses-hiphop i overhalings- og cokebanen (...) Som pæn eksprovinsdreng i 30'erne er man en kende fortumlet efter at have været i kløerne på Niarn, kvalm over volden, sexismen, stofmisbruget, men også renset efter en tur i et smukt gennemlyst himmel & helvede. Og oplyst. For Niarn er ærlig (...)«.

 

Hanne Vibeke Holsts indlæg har været bragt i Politiken 13. november 2004

 

 

Politiken: Respekt, dér


Rappere holder liv i det danske sprog
 

Leder

 

HIPHOP-miljøet har givet det danske sprog en ny melodi; en fabulerende hjerterytme, som forhåbentlig kan bringe vores modersmål gennem overgangsalderen. Ingen tvivl om, at de fleste danske raptekster er sygt platte, vulgære og pubertært umodne. Og hvad værre er: Attituderne er ofte pinagtigt påtagede. De fleste danske rappere har levet en alt for tryg middelklassebarndom til for alvor at kunne træde i karakter; de har ganske enkelt for lidt at fortælle. Ikke desto mindre fremstår rapmusikken i dag som det vigtigste sproglaboratorium. Ironien krølles ofte så mange gange rundt om sig selv, at man virkelig skal være nede med sine hjemmedrenge for overhovedet at kunne fatte, hvad der er op og ned; hvem der er venner og fjender. Rapperne formår at bringe det danske sprog derud, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde.
Forfatteren Hanne-Vibeke Holst har valgt et tredje ståsted: Hun er vred, edderspændt arrig. Hun angriber de unge danske rappere - med den 25-årige nordjyske rapper Niels 'Niarn' Roos som eksempel - for at lukke »så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lydisolere sig for ikke at blive sølet til«. Og videre: »Kan det udelukkes, at din attitude og dine rå tekster er med til at opildne unge drenge til at dyrke en destruktiv machoidentitet som sexfikserede storbykrigere med den ene hånd på knivskæftet og den anden nede i trussen?«, spørger den 45-årige forfatter og svarer dermed selv indirekte - og helt forudsigeligt.
MED SIN moralske opsang går Hanne-Vibeke Holst - og med hende millioner af bekymrede husmødre - imidlertid skævt af et ungdomsfænomen, der stikker langt dybere end det rå sprog og de provinsielle gangsterattituder: I Danmark har rapmusikken sat gang i en kædereaktion af skæve rim og underfundige ordlege blandt unge. Den danske hiphop har haft en afsmittende effekt på glæden ved ordspil, rim og rytme, der næsten kan måle sig med Halfdans 'ABC'. I modsætning til de fleste andre musikgenrer har rappens rimsmede nemlig insisteret på at bruge det danske sprog. Og dét bør altså give lidt 'gadetroværdighed'.
Rapperne har selvsagt et ansvar for - i det mindste - at kunne forstå, hvad de sætter i gang, når de uddeler lyriske lussinger til 'kællinger' og andet godtfolk. Men fri os så i øvrigt fra tantemoralen og stillekupeerne.

 

Leder i Politiken 18. november 2004.

 

Politiken: Vi er ikke sexister, bitch!


Dansk rap er endnu en gang under anklage for sexisme. Denne gang med forfatteren Hanne-Vibeke Holst som afsender. Men hvordan ser hovedpersonerne selv på kvinder - og hvad mener sprogvidenskaben? To r
 

Af Janus Køster-Rasmussen


 

Er det i orden at bruge ord som 'luder', 'so' og 'kælling'? Og hvad betyder de ord egentlig?
Den danske forfatter Hanne-Vibeke Holst stod i lørdags for en genoplivning af spørgsmålet om, hvorvidt dansk rap er en platform for sexisme. I et debatindlæg her i avisen henvendte hun sig direkte til den debuterende rapper Niarn under overskriften 'Du er fucking sexistisk, Niarn'. Indlægget har siden lørdag kastet en heftig reaktion af sig på rapkulturens debatfora på internettet, især fordi Holst antyder et forhold mellem tekster som Niarns og de senere års gruppevoldtægter. Desuden mener hun, at Niarn samt kollegerne L.O.C. og Jokeren beskriver kvinder som »våde og villige, skabt til at opgejle de rappende stådrenge, der frit kan udnytte enhver so efter behov«.
Men det er et scenario, som flere rappere har svært ved at genkende sig selv i. Niarn, der i oktober udgav den kritikerroste debut 'Årgang 79', vil gerne frabede sig anklagerne.
»Jeg er bestemt ikke sexist. Jeg har utrolig stor respekt for kvinder. Men i min branche er der mange kvinder, der opfører sig på den måde, som jeg rapper om - der er løse på tråden og så videre. Det er jo ikke bare noget, jeg finder på. Men det er ikke det samme, som at jeg mener, at kvinder skal være sådan nogle sexobjekter, der bare skal tilfredsstille mig og mine venner, når vi har lyst«.
Det kunne man ellers godt fristes til at tro?
»Nej da. Når jeg er sammen med en pige, er det under forudsætning af, at pigen også er interesseret i det. Hverken jeg selv eller mine venner har lyst til at påtvinge piger noget. Det er noget totalt bøvl at sige. Hanne-Vibeke Holst citerer i sit indlæg meget fra et nummer, som hedder 'Ryst Din ... !!', og det er jo nærmest en hyldestsang til kvinder! Det handler om at gå i byen og fyre den af, om at »ryst din røv til beatet, so«! Det kan jeg sgu ikke se noget galt i. Det er gak og gøgl og sjov«.
Det er jo nok det der 'so', der virker stødende ...
»Det kan godt være, at det er groft, men sådan tales sproget nu. Det er ikke min intention som kunstner at ændre verden, jeg er interesseret i at skildre den, som den er - om det sprog, jeg bruger, så er rigtigt eller forkert. Jeg rapper for at nå nogle mennesker, og hvis jeg skal nå dem, så skal jeg snakke på den måde, jeg gør - og ikke som Hanne-Vibeke Holst«, siger Niarn.


Møgluder
L.O.C.s 'Undskyld' (også markedsført som 'Undskyld So'), Jokerens 'Kvinde Din - Møgluder' og Niarns 'Kælling' har pådraget sig opmærksomhed inden for de seneste 18 måneder. Men grovheder og nedladenhed over for kvinder er ikke noget nyt i kunstens verden - litteraturen og rockmusikken er spækket med eksempler. Der er dog en særlig årsag til, at netop rapmusik er debatskabende lige nu, mener Pia Quist, der er i færd med at skrive ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet om, hvordan dansk tales blandt unge i tosprogede miljøer.
»Voksengenerationen har altid haft den her angst for, hvad de unge nu kunne finde på. Det er en gammel historie, at de ældre synes, at ungdommen taler grimt. Men rap er ekstra fremmed for voksengenerationen. Det er for dem en helt ny måde at bruge musik på. Mange synes sikkert slet ikke, at det er musik - 'de snakker jo bare hen over rytmerne'. Og kritikken af rapmusik er et sted, hvor man kan få afløb for sine frustrationer over de unge - at man ikke forstår dem og føler sig langt fra dem«, siger hun.
»Så siger man: 'Jamen, de unge ved slet ikke, hvor forfærdelige de ord, de bruger, i virkeligheden er'. Men det er jo en sjov forestilling, at ord 'i virkeligheden' betyder noget bestemt. Sådan fungerer sproget ikke. Ordenes betydning afhænger af, hvordan mennesker bruger dem i forskellige sammenhænge, og betydning kan skifte fra generation til generation. Det er en frustration, jeg godt kan forstå, men det giver ikke megen mening at se sådan på sproget«, siger Pia Quist.
Hun forklarer, at det er nemt at tage ord ud af sammenhængen og få dem til at tage sig voldsomme ud. Men virkeligheden er mere kompleks:
»De to ord, der konstant bliver fremhævet, er 'fuck' og 'luder'. Men det er jo ikke ord, der bliver brugt bogstaveligt. De betyder andre ting nu, end de gjorde tidligere. Når Anja Andersen skriver 'Fuck Janteloven' på sin trøje, betyder det jo ikke, at hun vil i seng med janteloven«.
Hvad betyder et ord som 'luder' så for de unge?
»Det kommer fuldstændig an på sammenhængen, men det skal sikkert mange gange forstås som 'dumme idiot' og ikke én, der sælger sin krop for penge. Men for mange kvinder på min alder og opefter vil det sikkert være det allerværste, man kan sige. Og jeg tror også, at det er derfor, at unge er begyndt at bruge det: Det har den der meget voldsomme chokeffekt på voksengenerationen, og den effekt har ungdommen altid søgt«, siger Pia Quist.
Hendes beskrivelse af ordet 'luder's rummelighed er i overensstemmelse med Niarns opfattelse. Han svarer på denne måde, når han bliver bedt om at definere ordet:
»Jamen, det kan betyde alle mulige ting. Det kan være en kvinde, der står nede på Skelbækgade og tager 200 kr. for et blowjob. Men det kan også være ham ekspedienten i drive in-skranken hos McDonald's, der har glemt at give én salatmayonnaise med, selv om man har betalt for det. 'Arrrh, den fucking luder!', kan man så sige, når man kommer hjem og opdager, at det mangler. Det kan være ens bankrådgiver, hvis hun ikke vil give én et overtræk på 6.000 kr. Det kan også være noget, man siger til en fyr, man er ved at komme op at slås med inde i byen: 'Din lille luder!'. Det er nærmest et almindeligt skældsord, åbent for betydning. Man kan sige det om alt og alle, man ikke kan lide«, siger han.


Censur
Også Niarns kollega Jokeren melder hus forbi i forhold til Hanne-Vibeke Holsts kritik. Det har ellers vakt forargelse, at den bedst kendte sang fra hans album 'Alpha Han' bærer titlen 'Kvinde Din - Møgluder'. Men selv har Jokeren ingen betænkeligheder ved ordvalget.
»Jeg opfatter ikke mig selv som sexist. Den sang handler om et forlist kærlighedsforhold, om at være vred, ked af det og komme videre. Jeg har et glimrende forhold til min ekskæreste i dag, og jeg synes overhovedet ikke, at hun er en møgluder. Men da jeg skrev sangen, var den udtryk for den følelse, jeg havde på det tidspunkt. Og hvis vi skal til at censurere følelser i kunsten, så synes jeg virkelig, at vi er ved at være ude, hvor vi ikke kan bunde«, siger Jokeren, der opfordrer kritikere af hans musik til at se på hele billedet frem for løsrevne ord:
»Nu kan jeg kun tale for mig selv, men jeg bruger kun ordet 'møgluder' i netop den sammenhæng. Jeg har for eksempel lige udsendt et nummer, der hedder 'Hey Smukke', der handler om at være forelsket på den helt dumglade måde. Der skal være plads til både had og kærlighed, vrede og glæde i min musik. Men desuden vil jeg gerne sige, at det er sjovt, at denne debat finder sted mellem nogle rappere og så de der gamle feminister. Jeg synes mest af alt, at det minder om en krampetrækning fra 1970'erne. Det ville være meget mere relevant, hvis nogle kvinder fra vores egen generation kom ind i debatten«, opfordrer han.
Diskussionen om rapsprog er altså væsentlig nok at tage, mener Jokeren. Men ikke på de præmisser, den foregår på nu. Faktisk ser Jokeren en reel fare i Hanne-Vibeke Holsts debatform:
»Hun trækker paralleller til de der gruppevoldtægter, der har fundet sted. Det er rimelig vildt, hvis hun vil give dansk rap skylden for det - at de, der begår gruppevoldtægter, står og synger Niarn- eller Jokeren-sange, mens de voldtager hendes datter. Det er jo rent gætteri og fuldstændig grebet ud af den blå luft. Jeg har set en masse eksperter udtale sig om, at det i virkeligheden er mediernes dækning, der trigger flere af de voldtægter. Men som det er nu, er vi nærmest skyldige, indtil det modsatte er bevist, og der mener jeg, at debatten tager en meget farlig retning. Men det er en værdikamp, som jeg er villig til at tage del i«.
Her står debatten nu: Hver generation, sin sprogopfattelse. To generationer, der begge føler, at deres grænser bliver overskredet: Hanne-Vibeke Holst bliver ramt på sit køn. Rapperne føler sig uretmæssigt anklaget. En fastlåst konflikt lige efter bogen, hvis parterne ikke forsøger at se sagen fra den anden side, mens de stadig kan. På denne plads lader vi, af høflighed, den yngste løbe med det sidste ord. Niarn:
»Jeg kørte for nylig med en meget gammel taxachauffør. Han var 76, og jeg fik hele livshistorien, dér. Det var sjovt at høre, hvordan han snakkede - meeeget artikuleret, du ved. Når han fortalte om det firma, han arbejdede i, så sagde han 'direktøren og jeg'. Hvor man nu til dags siger 'marj og direktøren'. Men derfor sagde han sgu stadigvæk 'lort', og han fortalte om en, der var 'rap i kæften'. I hans generation har det været nye ord, rigtig uartige, men de var også lige så stille blevet integreret i hans sprog. Så det vil sige, at om 50 år, så sidder 70-årige og siger: 'Åeeh, jeg glæder mig så fucking meget til det royale bryllup, det bli'r bare go' stil!'«.
Det var i går ikke muligt at komme i kontakt med Hanne-Vibeke Holst.
janus.koster@pol.dk


Fakta: Hanne-Vibeke Holst
» ... hvis jeg ikke havde både en teenagedatter og -søn, gad jeg næppe hidse mig op. Måske ville jeg så knap have opdaget, hvordan sådan én som dig forurener det, som vi voksne kalder 'det offentlige rum'. For nu at blive i jeres terminologi, så lukker I så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lydisolere sig for ikke at blive sølet til. (...) Du gider heller ikke tage ansvaret for den skade, som dine tekster måtte forvolde. (...) Når politiet her på Frederiksberg, hvor jeg bor, og min datter færdes efter vintermørkets frembrud, alarmeret melder, at de ser flere og flere grove voldtægter, hvor netop den fornedrende vold er påfaldende, kan det så ikke hænge sammen med bl.a. din måde at fremstille pigerne på? (...) Hvis du har en søster, forstår du nok, hvad jeg mener. Især hvis det var din søster, der blev hevet ind i en kassevogn en søndag aften, da hun skulle i kiosken, for at blive misbrugt i timevis af to forstyrrede stoddere, der åbenbart mente, de havde ret til lidt lir. Om det foregik til det indre soundtrack af din musik, er ikke sikkert. Men kan det udelukkes, Niarn?«


Fra debatindlægget 'Du er fucking sexistisk, Niarn!', Politiken, 13. november 2004.

 

Artikel fra Politiken 18.  november  2004.

Bragt med tilladelse fra Dansk Journalistforbund.

 

Politiken, debat: Ho, ho, ho. Rappernes hårde ord er en gammel opfindelse


 

Af Mette Kirkegaard og Birgitte Raben


 

 

De hårde ord, der flyver som kugler gennem luften, når ungdommens rapmusik brager ud af højttalerne, har deres udspring i gamle afrikanske fortællinger. Oprindelig er ordene et redskab til at forsvare resterne af mandlig selvfølelse.

 

Danske gangsta-rapperes sprogbrug er i den seneste tid blevet anklaget af forfatteren Hanne-Vibeke Holst og andre for at være sexistisk og voldelig. Men de unge håndtegnskastende rapkunstnere er slet ikke så hårde i filten, som det umiddelbart kan se ud til.
Debatten om den brutale sprogbrug blev affødt af, at rappere som Niarn og albummet 'Årgang 79' fik anmelderroser på trods af voldsomme og voldelige tekster med et tilsyneladende nedværdigende syn på kvinder.
Det har tydeligvis været svært for de ældre generationer at forstå sprogets uundgåelige udvikling - selv om man faktisk netop skal tilbage til forfædrene for at finde baggrunden for sprogbrugen.
Hvis man inddrager de kulturhistoriske aspekter i analysen af rapmusikernes hårdtslående ordvalg, fremkommer et helt andet billede af, hvordan den mere eller mindre vulgære sprogbrug har fundet vej til den danske ungdomskultur. Den kan nemlig spores helt tilbage til gamle afrikanske fortællinger.
Grove ord som 'bitch' og 'ho', som især kendes fra nummeret 'Undskyld' af rapperen L.O.C., blev oprindelig brugt som udtryk for, at mændene følte sig truet af kvindelig dominans. Fænomenet med at anvende sådanne nedgørende ord findes i dag i den danske gangsta-rap, men har sit udspring i afrikanske myter.
Da afrikanerne blev sejlet over Atlanten som slaver, bragte de den mytiske 'mundtlige bog' med sig til den nye verden. Denne mundtlige bog indeholdt blandt andet fortællinger om aben, der i junglen kunne snakke løven ud af sit gode skind, fordi den tog det hele bogstaveligt.
I de afroamerikanske kredse udviklede aben sig med tiden til en mytisk hero ved navn 'The Signifying Monkey', som den stadig kaldes den dag i dag i dette miljø. Den var en mester udi retorik. Med sin veltalenhed, frækhed og hurtige tale kunne den fælde selv den stærkeste modstander.
Et af abens mange virkemidler var 'doing the dozens', som går ud på at fornærme modstanderens nærmeste slægtninge, hvilket ofte var moderen. 'Doing the dozens' er meget fremtrædende i den afroamerikanske kultur, da den blev og bliver anvendt i de verbale dyster. Her udkæmpes et slag, hvor deltagerne skiftevis fornærmer hinandens mødre, indtil én giver op eller lader sig følelsesmæssigt påvirke. Fra denne tradition stammer blandt andet det meget anvendte 'motherfucker'.
Efter at slaverne genvandt deres frihed i 1865 i kølvandet på Den Amerikanske Borgerkrig, blev familiemønstret meget matriarkalsk. Kvinden var typisk sikret arbejde som hushjælp. Dermed stod den afroamerikanske kvinde for den faste indtægt og måtte ofte holde husstanden selv, da manden rejste rundt efter arbejde.
Manden måtte acceptere kvindens magtposition, og i et forsøg på at skabe en form for balance mellem den åbenlyse kvindelige dominans og mændenes mere usikre situation blev udtryk som 'ho' og 'bitch' en del af mændenes interne sprognorm. På den måde er ordvalget i sin traditionelle betydning altså ikke et udtryk for sexistisk angreb, men tværtimod et forsøg på at forsvare resterne af mandlig selvfølelse. Kvinden skal i dette tilfælde ikke ses som offer, og desuden holdt hun sig ikke tilbage fra at give igen fra samme retoriske skuffe.
Signifying' var og er en vigtig del af de afroamerikanske omgangsformer. Der er desuden blevet udviklet en anden type hero, der er typisk for gangsta-rappen, og som kaldes pimp.
Denne hero er fokuseret på at være udseendemæssigt stilig, men dyrker ligeledes den verbale dyst og bygger på den måde videre på forfædrenes sprogbrug. Han er altid kampberedt ud fra mottoet om, at den, der manipulerer flest og bliver manipuleret mindst, er den stærke.
Bandemiljøerne i Los Angeles tog denne pimp til sig i 1980'erne med gruppen NWA (Niggaz With Attitude), som var de første egentlige gangstas. De sagde tingene ligeud, var provokerende og kontroversielle. Alligevel lancerede MTV i begyndelsen af 1990'erne rap-programmer, hvorved særligt gangsta-rappen blev populær og kendt i hele den vestlige verden og også i Danmark. NWA blev dog mødt med kritiske røster fra toppen af samfundet. Men som de unge gangsta-rappere sagde: »We are critisized - and for what? Telling it like it is«.
I forsøget på at formidle den oplevede virkelighed har mange rappere et alter ego, som er en rolle, de påtager sig. Dette er også et traditionelt afroamerikansk retorisk virkemiddel. For den danske rapper Niarns vedkommende spiller han rollen som Glenn Francisco, når han spiller op til kamp med verbale dask.
For at nå ud til publikum og skabe opmærksomhed anvender de provokationens kunst. Den antikke græske dramatiker Aristofanes overskred grænser i sine satirer for at skabe en reaktion hos publikum, og det samme gør sig altså gældende i dag i gangsta-rappen.
Flere unge danske mænd har taget den afroamerikanske gangsta-rap, pimp-figuren og de hårde, ligefremme udtryksformer til sig. Heriblandt er Jokeren og Den Gale Pose, som i nummeret 'D. G. Players' iscenesætter sig i rollen som den kampklare, attitudebevidste pimp.
»Jeg træder/ Ind ad døren - holder mit fokus/ Jeg' skarp - lugter af Versace og kokus/ Ny barberet - med et plaster på stiksåret/ Og halv tube Brylcreme i slikhåret«.
At de danske gangstas sværger til at sige tingene uden omsvøb i lighed med NWA, kan ses i rapduoen Johnson og Malones seneste udspil:
»Jeg rapper om hvad jeg ser/ Fuck hvordan de reager'/ Metaforer og komplekse tekster/ Siger mig det samme som at ha' sex med ex'er/ Så jeg holder mig til det jeg kender/ Mens du prøver at rime fedt/ Men du ville os' rappe om ho's/ Hvis du havde nogen på din pik«.
Her er det klart, at det er et mand til mand-opgør, hvor rapperen forsøger at være først med at affyre sin ladning af fornærmende manipulation. Men at dysten udelukkende foregår med knivskarpe ordkaskader, høres, når duellanten fra Suspekt udslynger:
»Har fået min rivaler kvalt i fråde/ Så sa' du noget - det tror jeg ik'/ Sig noget, der får slået dine tænder væk/ Min ammunition er pen og blæk«.
Det at kunne improvisere, manipulere og provokere verbalt opfattes som en kunst. Heri indgår også de ord og vendinger, som mange finder anstødelige. Men internt i rapmiljøet har disse ord ikke det samme semantiske indhold, som de har for kritikerne.
Rappens sprogbrug handler om at kunne skelne mellem det umiddelbare og det bagvedliggende. Men hvis man som den afrikanske løve tager det hele alt for bogstaveligt, er man et let offer for rappernes abekattestreger og ordkugler, som får lov at ramme plet på provokationens skydeskive.
analyse@pol.dk


Mette Kirkegaard er stud.mag. i dansk og engelsk på Københavns Universitet, og Birgitte Raben er stud.mag. i dansk og medievidenskab på Københavns Universitet.


 

Artikel fra Politiken 7.  januar  2005.

 

 

SKRIFTLIG DANSK januar 2018

Omskriv nedenstående tekst  (eller en anden som du finder på nettet) til et neutralt sprog

Beskriv de ændringer du har foretaget.

Skriv dernæst et indlæg til en avis, hvor du vurderer rap som kunstform.

 

Lørdag Aften (skrevet af jokeren
(fra "Clemens Show")

 

Det var en lørdag aften alting var som det plejer
Gik ned på den lokale og drak noen bajer
Blev rimeligt fuld og en lille smule skæv
Så tog jeg en lille nar og gav ham noen tæv
Mon ik det var på tide at skride – så jeg gik hjem
Sku til at stikke nøglen i døren – den havde jeg glemt,
   så jeg
Bankede på og min mor hun kom ud
Før jeg vidste af det havde hun løsnet et skud
Fra sin Glock – "Mor fuck mand ta og chill"
Men du kender min mor hun er fuldstændig vild
Hun sagde: "Jeg ved hvem du er, men hvem faen er hun?"
Jeg vendte rundt og kigged ind i 300 pund
Jeg sværger mand – den kælling var fed
Måske tog jeg hende med fra baren da det gik ned,
   men jeg var
Liderlig, så jeg sagde: "Baby, tar du piller?
For i aften ska du klemmes ned over min diller"
Vi ventede lidt og sneg os op til mit rum
Kællingen snakked – hun var temmelig dum
Var ved at miste lysten mens jeg langsomt blev ædru
Min mor hopped ind, smadred rummet, råbte: "Hey HO"
Hun hopped op uden respekt
Så jeg var nødt til at sætte den fede luder i tjek, jeg sagde:
"Ét skridt til og så får du en kugle
For jeg har ikke lyst til fisse ik engang en lille smule"

Og cheeba cheeba y'all

Det var en lørdag aften som sædvanlig var jeg fuld
Lommen fuld af penge og masser af guld
Hang ud på et hjørne midt i mit kvarter
Pelly Pel og Montell sagde: "Hva så der?"
Men der sto også en ho og hun begyndte at glo
Jeg sagde: "Hva så baby? Ska det være os to?"
Hun vendte sig rundt og alt hun sagde var: "Hvad?!"
Jeg sagde: "Mit navn er Joker J og mon ikke jeg gad
At gi dig noet pik lige her og nu!"
Før jeg vidste af det kom hele det gale crew
Ubehageligt stive, jeg sagde: "Prøv og stands!"
For det jeg troede var en ho var ikke andet end en svans

Og cheeba cheeba y'all

Noen kalder det for skunk andre kalder det græs
Vær dog nede med den fede knægt la' vær og få pres

Og cheeba cheeba y'all

Lad mig fortælle en historie om en luderkarl jeg kender
Hun cruised rundt på Vesterbro med alle sine venner
Blev taget af panserne for der var et kamera
Da ham og hans drenge gol ind og røved en bar
Dommeren sagde: "Knægt, hva tænker du på?"
"Han sagde jeg fik vin og kokain og noet at ryge på"
Så dommeren sagde: "Knægt slap nu af og snup en bajer
For du får dig et par år i skyggen som du plejer"

Og cheeba cheeba y'all

 

 

Opgave i taksonomi

 

En opgave i dansk kunne se ud som nedenstående:

 

Redegør kortfattet for tekstens indhold.

Analysér teksten med særligt henblik på form og sprog

Vurder  symbolikken i teksten.

Diskuter om en psykologisk tolkning kan skabe bedre forståelse for folkeeventyrets univers.

 

Beskriv forskellene mellem: at redegøre for, at analysere, at vurdere og at diskutere og giv eksempler derpå i forhold til nedenstående tekst.

 

 

 

Slangen og den lille Pige

Teksten er et dansk folkeeventyr, udgivet af Svend Grundtvig, 1861.

Der var engang en lille Pige, der skulle bringe Mad ud til sin Fader, som pløjede i

Marken. Da hun kom ud til ham med Maden, bad han hende hente sin Trøje, som

han havde lagt ved et Træ. Pigen gik for at hente den; men da hun kom derhen,

saae hun en gruelig stor Slange, som laa paa Trøjen, og hun tog en Kjæp og ville

jage den væk, men Slangen blev liggende. Saa bad hun, at den dog endelig ville

gaa, at hun kunde faa Trøjen til sin Fader. ”Ja”, sagde Slangen, ”dersom du vil

komme hen til mig igjen og sætte dig paa min Ryg, saa skal du faa den.” Det

sagde Pigen Ja til, og saa krøb Slangen af Trøjen, og hun bragte sin Fader den.

Hun kom strax igjen og satte sig paa Slangens Ryg, men aldrig saa snart var hun

der, førend den løb ad Skoven til og blev ved at løbe langt ind i Skoven.

Da den nu havde løbet længe, sagde den: ”Lille Pige, staa op paa min Ryg og

se, om du ser noget!” Pigen stod op paa dens Ryg og sagde: ”Jeg ser noget skinne

som det klare Sølv.” – ”Ja, det er min Moders Slot”, sagde Slangen, ”saa har vi

langt endnu.” Saa løb Slangen langt ind i Skoven, og saa sagde den igjen: ”Lille

Pige, staa op paa min Ryg og se, om du ser noget!” – ”Ja”, sagde Pigen, ”jeg ser

noget, der skinner som det pure Guld.” – ”Ja, det er min Faders Slot”, sagde

Slangen, ”saa har vi langt endnu.” Den løb nu længe igjen, og saa sagde den tredje

Gang: ”Lille Pige, staa op paa min Ryg og se, om du ser noget!” – ”Ja”, sagde

Pigen, ”nu ser jeg noget, der lyser som Diamant.” – ”Ja, saa er vi der straks”,

sagde Slangen. Den krøb nu, til den kom til et dejligt Slot, der lagde den sig ved

Porten, og sagde til Pigen: ”Staa nu op paa min Ryg og ring paa Klokken! og naar

Portneren kommer og spør, hvad du vil, saa sig, at du vil søge Tjeneste paa Slottet,

saa tager han nok godt imod dig.”

Pigen gjorde, som Slangen sagde, og da Portneren kom og spurgte, hvad hun

vilde, sagde hun, at hun kom for at søge Tjeneste paa Slottet. Han spurgte, hvad

hun kunde bestille, og hun svarede, at hun kunde feje Gulv og bære Vand og

hjælpe til i Kjøkkenet. Ja, saa kunne hun gjærne komme ind, for saadan en havde

de netop Brug for, sagde han. Han fulgte hende nu ind paa Slottet og viste hende

det Værelse, hun skulle sove i, og hun gik saa ned i Kjøkkenet og hjalp til med

alting, og Folkene kunde godt lide hende, fordi hun var saa flink.

Om Aftenen, da hun var kommet ind paa sit Værelse, hørte hun nogen banke

paa Døren, og hun spurgte da, hvem det var. ”Aa, det er mig”, sagde Slangen, ”her

er saa koldt, og jeg fryser, maa jeg ikke komme ind og ligge i dit Kammer?” Pigen

syntes det var Synd, den skulde ligge derude og fryse, og saa lukkede hun den ind.

Men saa snart den var kommen ind, vilde den kysse hende; Pigen holdt sit

Forklæde imellem, men den kyssede hende alligevel, og strax blev den til den dejligste

Prinds, man kunne se for sine Øjne. Han takkede hende for sin Befrielse og

fortalte, at han var en Kongesøn, og at det var hans eget Slot, de var paa. Prindsen

og Pigen holdt nu Bryllup med stor Glæde, og derpaa rejste de først til hans Fader

og derpaa til hans Moder, og derfra til den lille Piges Forældre, som de hentede til

sig paa Slottet, hvor de levede i Fryd og Glæde.


 

 

 

Eksempler på besvarelser og bedømmelser af eksamensopgaver

Nye bedømmelseskriterier

De fire hovedkriterier kan opstilles således:

Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression

Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling, modtagerrettethed

Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans

Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber

Disse fire bedømmelseskriterier udpeger fire kategorier for vurderingen af en besvarelse: form, formidling, indhold og faglig tyngde, men der må altid foretages en samlet afvejning af alle fire kriterier, en helhedsvurdering af besvarelsen.

Formidling

Det er afgørende, at der i bedømmelsen tages hensyn til den konkrete formidlingssituation, og at sprog, opbygning, vinkling, indholdsmæssig tyngde, teori, metode og begreber hele tiden vurderes i forhold til, hvad der er relevant og rimeligt i fx en avisartikel. Eksempelvis bør sproget bedømmes ud fra, om formuleringerne er hensigtsmæssige i den givne kommunikationssituation. Det trækker fx ned, hvis man skriver: "Jeg har valgt denne opgave, fordi jeg altid har interesseret mig for…", fordi det hverken hører hjemme i et oplæg eller i en artikel. Hvis man skriver "Bettelheims synspunkt linje 10 i tekst 3", kan det være relevant i et klasseoplæg, men ikke i en artikel. Smarte formuleringer med halve sætninger eller ordleg ("Kan Helle Helle skrive skrive?") kan man jo finde i en del autentiske artikler, og det må afhænge af konteksten, om det trækker besvarelsen op eller ned. Det er jo udmærket med sproglig appel i den udstrækning, den nuancerer eller formidler indholdet, fx hvis man opfindsomt leger med sproget som pointe i en besvarelse om sproglige nydannelser.

Det fjerde kriterium, den danskfaglige tyngde, spiller en stor rolle i fx det analyserende oplæg, hvor man må forvente en metodisk tekstanalyse og fortolkning med termer fra undervisningen, mens fx en introducerende artikel på dette punkt typisk vil have et mindre tekstanalytisk præg. Men da alle opgaveemnerne ligger inden for fagets stofområde, skal der altid demonstreres et danskfagligt niveau i form af fornøden viden, tekstlæsning og systematik mv. Der stilles ikke krav om anvendelse af bestemte litteraturteoretiske metoder, men om en metodisk struktureret tilgang til stoffet. Det er således muligt at demonstrere analytiske færdigheder gennem et prioriteret og kommenteret referat, mens de højeste karakterer normalt tillige kræver inddragelse af en faglig terminologi.

Genre

I bedømmelsen spiller det en central rolle, om kursisten har ramt den rigtige genre og dermed opfylder den grundlæggende hensigt med formidlingen. Man kan danne sig et overblik ved hjælp af disse stikord til de fire genrer:

Analyserende oplæg Diskuterende artikel Kommenterende artikel Introducerende artikel
Præsenterende

Analyserende

Fortolkende

Dokumenterende

Perspektiverende

Præsenterende

Redegørende

Diskuterende

Argumenterende

Sammenfattende

(uden personlig stillingtagen)

Præsenterende

Kommenterende

Argumenterende

Konkluderende

Pointerende

(med personlig stillingtagen)

Informerende

Formidlende med progression

Problematiserende

Vurderende

Sammenfattende

 

De anvendte stikord skal tages med en del forbehold, men de kan bruges som en tommelfingerregel for de fire genrers grundpræg.

Det analyserende oplæg skiller sig klart ud ved sit rapportpræg, hvor besvarelsen eksempelvis er bygget logisk op fra problemformulering til konklusion, og hvori der foretages analyse og fortolkning under anvendelse af relevant danskfaglig terminologi. Modtagerne er en hf-klasse, som i forvejen har gennemgået alle tekster og billeder i hæfte 1, så disse kan man inddrage uden den præsentation og begrundelse, som er naturlig i de tre andre genrer.

Den diskuterende artikel forholder sig først og fremmest til andres synspunkter, mens den kommenterende artikel først og fremmest fremfører sit eget. Som nævnt i tidligere udsendt materiale er den diskuterende artikel således kendetegnet ved en nøgtern fremlæggelse af forskellige synspunkter, som stilles op over for hinanden, og i denne forbindelse er skribentens egen holdning ikke relevant. Den kommenterende artikel er derimod kendetegnet ved skribentens eget ståsted, hvorfra han kritisk vurderer og udtaler sig om en given sag. Hvor den diskuterende artikel tilstræbes at være neutral, er den kommenterende artikel styret af en (argumenteret) personlig stillingtagen. Når dette så er sagt, kan det imidlertid ikke udelukkes, at visse holdninger i den diskuterende artikels argumenterede afvejning af de forskellige synspunkter fremstår mere sympatiske eller velbegrundede end andre, og at skribentens egen holdning derved kan siges at skinne igennem. Det bør ej heller udelukkes, at skribenten i den afsluttende del foretager en konkluderende sammenfatning af sagens elementer og i forlængelse heraf, hvis det falder naturligt, knytter en mere personligt farvet bemærkning, men dette må under ingen omstændigheder anfægte artiklens neutralt diskuterende karakter.

Den introducerende genre henvender sig til en modtagergruppe, der ikke kender noget til emnet i forvejen, og som hjælpes på vej med en artikel, der eksempelvis tager udgangspunkt i noget konkret, enkelt og interessant og derfra gradvist bevæger sig frem mod en mere abstrakt og sammensat oversigt over emnet. Undervejs kan det forventes, at skribenten ikke blot fremlægger emnet neutralt, men også forholder sig kritisk og eksempelvis kan udpege visse problematiske aspekter af emnet. Her kan der opstå visse ligheder med den kommenterende genre, men til forskel fra den er der i den introducerende genre ikke tale om en gennemført subjektiv stillingtagen til emnet fra start til slut, men om en interessevækkende problematisering af visse aspekter undervejs.

Opgaveformuleringer

Opgaveformuleringerne er bygget op, så der er en sammenhæng mellem emne, genre og medie. En redegørelse for eventyrgenren med særlig vægt på H.C. Andersens Springfyrene hører således naturligt sammen med et oplæg til en hf-klasse og den analyserende genre. Et indlæg om børns og unges brug af eventyr og computerspil kunne nærliggende optræde i en diskuterende artikel i en avis. En introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk er derimod mere oplagt til et almenkulturelt tidsskrift. Det betyder, at censorer og lærere ikke behøver at være specielt opmærksomme på, om kursisterne rammer rigtigt i fx forskellen på en avis- og en tidsskriftsartikel. Det vil primært være et spørgsmål om emnet, og grænserne er jo flydende: Selv om avisartiklen typisk er mere aktuel og udadvendt samfundsforandrende end tidsskriftsartiklen med dens mere tidløse og nuancerende præg, kan eksempelvis mange typiske tidsskriftsartikler om almenkulturelle emner i praksis optræde i en avissektion.

 

Af opgaveformuleringerne fremgår det, at besvarelserne skal omfatte dels en behandling af den respektive særtekst i hæfte 2, dels inddragelse af dele af materialet fra hæfte 1. Det forventes, at arbejdet med særteksten har forskellig vægt i de forskellige opgavetyper. Således vil behandlingen af særteksten i det analyserende oplæg og i den diskuterende artikel typisk optage hovedparten af besvarelsen i form af analyse og fortolkning hhv. redegørelse og diskussion, mens det i den introducerende og den kommenterende artikel som hovedregel vil udgøre en mindre (men dog vægtig) del. Når opgaveformuleringen kræver inddragelse af "dele af materialet i hæfte 1", er det tilstrækkeligt, hvis kursisten nævner og bruger én tekst, ét billede eller et centralt citat fra fællesmaterialet. Det er ikke omfanget, der tæller, men om inddragelsen begrundes og bidrager væsentligt til emnebehandlingen.

Nye karakterer

I undervisningsvejledningen til dansk på hf finder man en angivelse af, hvilke krav der stilles i skriftlig dansk for at opnå tre af de syv nye karakterer, nemlig 12, 7 og 02:

 

Karakteren 12:

Sproget er velformuleret, præcist, nuanceret og korrekt, med ingen eller uvæsentlige fejl. Fremstillingen er argumenterende, genrebevidst og velstruktureret med såvel fokus som progression.

Der demonstreres en høj grad af formidlings- og mediebevidsthed samt evne til at kommunikere hensigtsmæssigt.

Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, er udtømmende i forhold til kommunikationssituationen og tilstrækkeligt veldokumenteret med ingen eller kun uvæsentlige mangler.

Der demonstreres fremragende anvendelse af relevant danskfaglig viden, metode og terminologi samt stor sikkerhed i at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte.

Karakteren 7:

Sproget er præget af sikkerhed i syntaks, præcision og sprogrigtighed, men med flere mindre væsentlige fejl. Fremstillingen savner grundighed i argumentation og i nogen grad genrebevidsthed, men har i tilfredsstillende grad fokus og sammenhæng.

Der demonstreres i nogen grad formidlings- og mediebevidsthed samt evne til at kommunikere hensigtsmæssigt.

Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, har flere mangler og savner i nogen grad tilstrækkelig dokumentation.

Der demonstreres god anvendelse af relevant danskfaglig viden, metode og terminologi samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte.

Karakteren 02:

Sproget er præget af tilstrækkelig sikkerhed i syntaks og sprogrigtighed, men med adskillige tyngende fejl og manglende præcision. Fremstillingen savner argumentation og har kun i tilstrækkelig grad fokus og sammenhæng.

Der demonstreres i ringe grad formidlings- og mediebevidsthed samt evne til at kommunikere hensigtsmæssigt.

Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, er meget mangelfuld, men dog tilstrækkelig.

Der demonstreres usikkerhed i anvendelse af danskfaglig viden, metode og terminologi.

Man kan i praksis angive tre hovedområder for karakterer til beståede besvarelser med disse stikord vedrørende de fire bedømmelseskriterier:

Karakterniveau 02 – 4 7 10 – 12
Skriftlig fremstilling Fungerende Sikker Nuanceret
Formidling Fungerende Tilfredsstillende Målrettet
Emnebehandling Tilstrækkelig Tilfredsstillende Omfattende/grundig
Faglig tyngde Refererende Metodisk Nuanceret

Der er nok tale om gummiord, som skal kunne dække en lang række forskellige besvarelser, men tilsammen kan de forhåbentlig give et indtryk af de grundlæggende forskelle på de 3 hovedområder.

Alle fire bedømmelseskriterier indgår altid, og selv om de ofte følges ad, så eksempelvis en nuanceret og målrettet form typisk ledsages af et dybdegående og nuanceret indhold, er det i praksis langt fra altid tilfældet. Når et flydende og fejlfrit sprog ledsages af en misforstået eller overfladisk emnebehandling, må bedømmeren ud i en konkret helhedsbetragtning, som omhyggeligt vejer de positive elementer op mod de negative.

Fem eksempler på besvarelser

På de følgende sider gengives de fem besvarelser, som censorerne fik til opgave at bedømme på mødet. Der er tale om autentiske besvarelser fra eksamen i maj 2006 (A – D) og december 2006 (E), idet de dog alle er anonymiserede.

Besvarelse A

Dansk stil, opgave 1.

10. maj 2006

OPLÆG OM EVENTYRGENREN

Analyse og fortolkning af H.C. Andersen: Springfyrene, 1845.

I dette oplæg vil jeg først præsentere de to vigtigste eventyrgenrer, og derefter vil jeg analysere og fortolke H.C. Andersens eventyr Springfyrene (tekst 4). Her vil jeg give en personkarakteristik af de 3 hovedpersoner og nævne nogle typiske stilistiske træk. Gennem analysen vil jeg henvise til forskelle og ligheder i Slangen og den lille Pige. Formålet er at påvise nogle forskelle på folke- og kunsteventyr, hvor kunsteventyr i højere grad henvender sig til både børn og voksne.

 

Kunst- og folkeeventyr

Man skelner mellem to former for eventyr. Folkeeventyrene har rødder tilbage i middelalderen hvor de blev mundtligt overleveret fra generation til generation. De var brugslitteratur hvis hovedformål var rådgivning omkring de normer der var i samfundet, eller at være et socialt samlingspunkt. Sproget er enkelt og fortællende med faste vendinger. Folkeeventyr begynder gerne med "Der var engang" og de slutter ofte med: "Og de levede lykkeligt til deres dages ende". Handlingen ligger som regel fast: Hovedpersonen starter hjemme, rejser ud og vender til sidst hjem igen. I udefasen udsættes han f.eks. for tre prøver, hvor han skal gøre sig fortjent til at opnå målet, at blive gift med prinsessen eller lignende. Han skal måske besejre en modstander i form af en drage eller trold, og han får til gengæld hjælp fra en gammel kone eller en tryllehat, så eventyret kan ende godt. Eksempler er Askepot, Prins Lindorm og Slangen og den lille pige (tekst 2).

Kunsteventyr kendes bedst fra H.C. Andersen. I romantikken i 1800-tallet kastede han sig over eventyrgenren, han ændrede den væsentligt i forhold til folkeeventyrene. Han udgav sine eventyr, altså er de markedslitteratur og de er beregnet til at kunne læses af både børn og voksne. De er konstruerede eventyr og deraf navnet, kunsteventyr. De er kunstigt lavet og ikke overleveringer igennem mange generationer. Det er en mere kunstnerisk genre, hvor vi kender forfatterens navn, og han forholder sig frit til folkeeventyrets faste formler, f.eks. kan kunsteventyr ende sørgeligt. Forfatteren sætter et personligt præg på sit eventyr og benytter mange beskrivelser og andre stilistiske træk. Eksempler er Skyggen, Den standhaftige tinsoldat og Springfyrene.

Analyse og fortolkning af Springfyrene

Personkarakteristik

Vi bliver præsenteret for hovedpersonerne lige med det samme, de har aftalt en konkurrence om hvem der kan springe højest, og vi er alle inviteret med – det ses humoristisk i linje 2: "hele verden" og "hvem der ellers ville komme". Stedet hvor det foregår er i stuen hos kongen, ergo er vi på et slot, et fornemt sted hvor selv prinsessen sidder på en skammel af guld (linje 36). Symbolsk er det kun en skammel da hun er lavere i hierarkiet end kongen, han sidder sikkert på en guldtrone, og han lover sin datter til vinderen.

Loppen har gode manerer, den er høflig og ved hvordan man gebærder sig i kongelige kredse. Det gør den fordi den kun omgås mennesker, den lever jo af vores blod, men denne lever af jomfrublod som sikkert er prinsessens. Loppen er symbol for en adelig, den er af samme blod. Efter konkurrencen som den selv mener at have vundet, bliver den fornærmet da de andre påstår at den snyder. Da han ikke kan få sin prinsesse, bliver han landsforræder og bliver slået ihjel.

En delkonklusion på loppen, er at den er for ubetydelig til at kunne ægte prinsessen selvom den vandt konkurrencen. En prinsesse kan ikke gifte sig med en ubetydelig person, heller ikke hvis denne har blåt blod i årerne.

Det modsatte ser vi i folkeeventyret Slangen og den lille Pige, her er det den lille pige fra de små kår der ender med at få prinsen på diamantslottet.

I næste afsnit præsenteres vi for græshoppen, den har ikke så gode manere som loppen, men gør alligevel en god figur. Militærperson i sin grønne uniform som den er "medfødt" (linje 10), dvs. at den har arvet sin rang efter faderen eller familien. Den har et stamtræ der fører dens aner langt tilbage både i tid og i sted. Den er symbol på den militære magt. Den føler sig højt agtet i hvert fald her i landet. Den er stolt af at den bor i et treetagers korthus (linje 13). H.C. Andersens beskrivelse af korthuset er et af hans ironiske stiltræk der går igen i hans eventyr. Korthuset er lavet af kulørte herreblade, men de vender de frække billeder indad så de er skjult for omverdenen. Det temmelig ustabile hus kan vælte ved det mindste vindpust, men græshoppen er overmåde tilfreds. Der er nemlig både døre og vinduer i hjerte dame som græshoppen kan bevæge sig ind og ud af, her temmelig erotisk tænkt. Græshoppen er temmelig storskrydende og til grin: "Jeg synger således, at sexten indfødte Faarkyllinger der have pebet fra Smaa af og dog ikke faaet Korthuus, have ved at høre mig ærgret sig endnu tyndere end de vare" (linje 15-18). Den hopper lige i hovedet på kongen, han truer dermed kongens magtposition og det synes kongen er "ækelt" (linje 31).

En delkonklusion på græshoppen er at militærmanden ikke skal true kongemagten. Hvis vi ser historisk på det så er Springfyrene skrevet i 1845, 4 år før vi fik Grundloven og kongen dermed mistede sin enevældige magt. H.C. Andersen har symbolsk også brugt korthuset som et tegn på at militæret skulle passe på de revolutionære tendenser i Europa ikke bredte sig. Uroen sydfra udløste 3 års krigen i 1848.

Springgåsen som kun er et stykke hjemmelavet legetøj får vi kun beskrevet gennem et ydre syn ved det alle andre tænker om den. Loppen og græshoppen bliver beskrevet ved både indre og ydre syn, men her må vi selv tænke os til dens tanker. Springgåsen siges at have spådomskraft og at være den mest tænksomme, men vi ved det ikke. Måske er det bare held at den skubbes i gang af hunden og ryger skævt over i skødet på prinsessen og dermed får kongens velsignelse til at ægte hende.

Delkonklusion på springgåsen må blive H.C. Andersens gøren grin med borgerskabet, ingen af de to andre sprang direkte på prinsessen, og vinderen var den der sprang lavest. Ironisk nok kunne kongen se at gåsen havde ben i panden. Den består faktisk mere af ben end af hjerne, og kongen virker heller ikke for kvik. Temaet bliver altså, at H.C. Andersen problematiserer den gængse opfattelse af magthaverne – nogle år før enevældens ophør.

Stilistiske træk

H.C. Andersen bruger hele tiden ironi. Til slut fastslår fortælleren, at det hele "gjerne kunde være Løgn" (linje 49). Vi skal ikke tage noget for givet, det signalerer han til den voksne læser. Det er også et paradoks at kun et stykke legetøj kan få prinsessen. Prinsesser havde tilsyneladende kun brug for en mand til at lege med. Ikke en mand med krop som både loppen (linje 43) og græshoppen (linje 47): "Krop skal der til! Krop skal der til!". Sådan bruger fortælleren ironi og humor og talesprog der er typisk for personerne i replikkerne. Ses i kongens replik l. 26 "Ja, jeg siger nu ikke noget!" "men jeg går nu sådan altid og tænker mit!". På den måde gør han sproget levende og sjovt for børn. Han bruger besjælinger af loppen, l.6 "nette manerer", "hilsede til alle sider". Lopper kan ikke tale, hilser ikke og har ikke manerer. Også loppen og hofhunden er besjælede og har fået replikker. H.C. Andersen bruger også metafor i "grøn uniform og den var medfødt". Græshoppen er grøn, uniformen skal lede vores tanker hen på militæret og selvfølgelig er græshoppen født grøn, men militære rangpersoner var dengang også født til at gå i deres faders fodspor. Det er ligeledes ironisk at prinsessen får springgåsen der er lavet af et brystben, det leder tanken hen på Adam og Eva hvor Gud skabte Eva af Adams brystben (ribben). Sådan er H.C. Andersens kunsteventyr fuld af detaljer som er sjove for børnene og tankevækkende for voksne.

Slangen og den lille Pige

I dette folkeeventyr er formålet mest at fortælle om de almene erfaringer en pige skal gøre sig når hun bevæger sig fra barnestadiet over i voksenstadiet. Hun forlader sig far og følger en kæmpe slange, og hun gør hele tiden hvad hun får besked på så hun ender med at få en dejlig prins. Her fortælles historien kort og tørt, og der er ingen ironi, men H.C. Andersen er inspireret af folkeeventyrene og får hermed en masse forærende som befolkningen allerede kender. For eksempel det magiske tal 3, i Slangen og den lille pige skal pigen stå op på slangens ryg 3 gange og 3. gang er så den afgørende begivenhed hvor de er fremme. Folkeeventyr fungerede ofte i bondebefolkningen som en flugt fra virkeligheden. Derfor ender de altid godt (modsat den lidt blandede slutning i Springfyrene). I folkeeventyr kunne den fattige blive rig og få prinsessen og det halve kongerige. Der var som oftest en morale om hvordan god opførsel belønnes. Den lydige pige lod sig ikke afskrække af den store slange, og derfor blev hun prinsesse. Det er en enkel og lidt tvivlsom pointe, som ligger langt fra den ironiske anti-morale i Springfyrene.

Eventyrligt

H.C. Andersens kunsteventyr kan altså i modsætning til folkeeventyrene læses af både børn og voksne da der er et plan som børnene forstår og et mere underbevidst plan som de voksne læsere kan lære af.

Dette kendes også i nyere kunsteventyr. I dagens samfund sluger vi Harry Potter, Ringenes Herre, Star Wars-film, diverse rollespil på computeren og ude i naturen hvor vi drømmer os væk og ønsker at vi kan være helte, prinsesser, skurke eller prinsen i slangeham. Men hvor vi også bliver klogere på livet. Som Christian Monggaard skriver i Fantasy (tekst 1) præsenteres vi for "alternative, pirrende verdener fulde af magi og, ja, eventyr, samtidig med at de har tumlet med nogle af livets større spørgsmål: tro, kærlighed, seksualitet, det gode over for det onde etc." (l. 8-10) Der går en lige linje fra H.C. Andersen til vore dages mange forskellige kunsteventyr. J.R.R. Tolkien der har skrevet Ringenes herre skriver i essayet Om eventyr, at formålet med eventyr kan være "satire, spænding, moral, fantasi" (l. 59-60), og det gælder ikke kun hans egne bøger og mange nyere kunsteventyr. Det er samtidig en præcis beskrivelse af H.C. Andersens eventyr, ikke mindst Springfyrene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Besvarelse B

OPGAVE 2

Eventyr & Fantasy, godt eller skidt?

-Eventyr

Fantasy & -

Massemordere

 

 

 

Hvad er et eventyr?

Vi ved alle hvad et eventyr er, men er et eventyr det samme nu som det var engang?

Hvis vi tager de gamle folkeeventyr, blev de brugt til at underholde folket. Folkeeventyrene havde deres storhedstid i middelalderen, hvor det ofte var rejsende der fortalte eventyr når de kom igennem de forskellige landsbyer, og på den måde blev de givet videre. Folkeeventyrene blev først

skrevet ned engang i romantikken, af fx Brødrene Grimm.

Kunsteventyr kom først til senere, og var en ny bevidst og kunstnerisk måde at bruge genren på. Sproget blev mere nuanceret og personerne og miljøet blev mere udbygget.

Hvis man tager H.C. Andersen som er en klassisk Kunsteventyrs-fortæller, så kan man også se at budskabet var tydeligere, og brugen af de psykologiske- og symbolske dimensioner havde større

værdi. H.C. Andersen lagde, bogstaveligt talt, også sin sjæl i sine eventyr, da han kunne identificere

sig med de karaktere han skrev om.

Som Else Marie Nygaard skriver: "Engang var hekse kvinder med krogede næser og hæse slemmer, der kunne få børn til at gyse ,,. Det betyder at eventyrene har ændret sig, nu er det ikke længere "skræmme" historier og underholdning, men fortæl1inger der skal inspirere børn og unge og sætte

gang i deres fantasi. De fleste nymoderne eventyr overlader heller ikke noget til børnenes egen fantasi, da alle de nye store eventyr er filmatiseret, eller lavet til tegnefilm. Dette hjælper på børnenes opfattelse af de enkelte eventyr og historier, men det hæmmer også mange børns kreativitet, da bøger og fortællinger sætter gang i en tankestrøm hos alle der læser- eller hører dem. Når man filmatisere et eventyr eller en fortælling, kunne man lige så godt bare lave en pengemaskine, for jeg mener at der alt for sjældent bliver lagt sjæl i arbejdet.

Et eksempel på et folkeeventyr kunne være Slangen og den lille pige, den handler om en lille pige der skulle hente sin faders trøje som lå ved et træ. Da hun kom derhen lå der en slange på den, og den ville ikke flytte sig, medmindre hun lovede at komme tilbage og ride på hans ryg. Det gjorde hun så, og de red ud i skoven og stødte på nogle forskellige ting, da de til sidst kom til et slot hvor slangen forvandlede sig til en prins. De bliver derefter lykkelig gift. Eventyret indeholder mange af de klassiske eventyrtræk, som "Der var engang.. .", slanger, prinser og store slotte. Det starter med at pigen må træffe et valg, om hun vil gå tilbage til slangen eller ej. Eventyr har det med at skulle udfordre hovedpersonen, og de skal gerne igennem en prøvelse eller to.

Tre gange sagde slangen til den lille pige: " Lille Pige, staa op paa min Ryg og se, om du ser

noget!"

Tallet tre er også med i de magiske eventyrtræk, det hedder sig gerne 3-7-9 (13). Pigen ser både slotte af sølv, guld og diamant, noget der er med til at give det hele et lille ekstra pust af magi. Til sidst kysser slangen pigen, og han blev forvandlet til en smuk prins. Forvandlinger er der også meget med i eventyr, netop for at lave et overraskelsesmoment, og det slutter altid med at de levede

lykkeligt til deres dages ende.

Ved eventyr kan man som regel følge en model, aktantmodellen, den gør sig især gældende ved folkeeventyr. Aktantmodellen er en model der skal illustrere nogle indholdsmæssige fællestræk, der

gør sig gældende for næsten alle fortællingerne.

Aktantmodellen:

Giver → Objekt → Modtager

Hjælper → Subjekt ← Modstander

 

Fantasy eller Eventyr?

Er der forskel på fantasy og eventyr og i så fald, hvad er mest udbredt i det moderne samfund? Encyclopedia Britannica skriver således: "Fantaserende flktionsgenre, der opnår sine effekter i kraft af fremmedartethed i omgivelserne (såsom andre verdener eller tider) eller fremmedartethed i

figurer (såsom overnaturlige eller ikke-naturlige væsener)".

Ex. på fantasy-fortællinger: Harry Potter af Rowling, Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien og Star

Wars af George Lucas.

Eventyr er også en fantaserende fiktionsgenre, men det foregår i kontrollerede omgivelser, noget vi kan sætte ind i vores hverdag, fx skoven og landsbyerne. Dertil er der tilført lidt magi som gør at vi

kan kalde det et eventyr.

Ex. på Eventyr-fortællinger: Den grimme ælling af H.C. Andersen, folkeeventyr som fx Hans & Grethe.

 

 

Fortryllelse eller paranoia?

Bruno Bettelheim (1903-1990) skriver i Eventyrets fortryllelse fra 1975, om hvordan mange

forældre har boykottet eventyr til børnene. Han skriver: "Nogle mennesker hævder, at eventyr ikke

giver et »sandfærdigt« billede af livet, som det er, og derfor er usunde. At »sandhed« i et barns liv kunne være forskellig fra voksnes »sandhed«, falder ikke disse mennesker ind. "

Han mener at nogle forældre, i frygt for at deres børn bliver til sindssyge seriemordere, er holdt op med at fortælle eventyr til deres børn, da forældrene ikke mener at børn kan skelne mellem virkelighed og fantasi. "Nogle forældre frygter, at deres børn kan blive revet med af deres fantasier; at når de bliver udsat for eventyr, vil de komme til at tro på magi ", Bruno Bettelheim.

Fantasi og eventyr skal opleves som en fortryllelse, man kommer ind i en helt ny verden, hvor konger og dronninger lever side om side med drager og trolde, en verden hvor alt det farlige har en lykkelig slutning. Det er derimod paranoia når forældre mener at deres børn bliver sindsforstyrret af at læse noget som man har læst igennem flere hundrede år. Det er bare et spørgsmål om opdragelse af børnene, hvis man bare snakker med dem om hvad der sker, så ved de også godt hvad der er virkelighed og fantasi. Børn skal have lov til at leve lidt i den trygge verden de har, med fantasivæsner, fred på jorden og magtkamp mellem venner, såvel rigtige levende venner som fantasi venner.

Bruno Bettelheim mener at eventyr er livsnødvendige, for at børn kan klare sig i voksenlivet.

Han taler om et indre uhyrer i barnet, som ved hjælp af eventyr kan blive tæmmet. Hvis barnet ikke får styr på dette uhyrer i tide, ender det med at man bliver overtaget af denne, og man vil ikke blive

afklaret med sig selv. Hvis barnet derimod får talt om dette indre uhyre, lærer barnet at håndtere det fremmede, og ved hjælp af eventyr kan barnet sætte billede på uhyret, fx i form af en heks eller en

trold, hvilket gør det nemmere at bekæmpe det.

Ingen forældre kan beskytte deres børn fra alt ondt i verden, og det er en dårlig undskyldning når de siger at deres børn ikke lærer at skelne virkelighed fra fantasi. Det ville være bedre at beskytte børn imod stoffer og prostitution end mod drager og trolde i eventyr. De fleste børn ville også nemmere

kunne håndtere eventyr og fantasy end virkelighedens strabadser. Det er virkeligheden man skal bekymre sig om at få børnene smertefrit igennem, i hvert fald så vidt som muligt.

Jeg mener selv det er vigtigt at børn lærer eventyr at kende, det er en del af vores kultur. Mine børn skulle da også helst vide at Den lille Havfrue er H.C. Andersens og ikke Watt Disneys. Der er så mange af de gamle klassikere der er blevet lavet til tegnefilm, især af Disney, hvilket er synd, for børnene ved ikke hvem der har skrevet dem. Og igen, hvorfor må børn se tegnefilm, men ikke læse eventyr? Det giver da ikke nogen mening, tegnefilm er mere voldelige end eventyr.

Efter min mening var det tegnefilmene der skulle afskaffes, og ikke eventyrene.

Moderne hekse og pige drømme.

Hekse er ikke længere hvad de har været. Da man i de gamle eventyr så heksene som gamle koner med vorter på næsen, er de i dag skønhedsidealer med magiske kræfter. Else Marie Nygaard fortæller om det nye marked, hvor eventyr heksene er skiftet ud med piger der har overnaturlige kræfter. Denne nye trend har sat skub i mange yngre piger, de kan nemlig identificere sig med de nye hekse. Heksene går nu i modetøj (måske lidt for udfordrende), har forskellige frisure, snakker så man kan forstå det og det bedste af det hele, de har magiske kræfter. Det må siges at være de fleste pigers drøm, at kunne trylle og udføre lidt magi hist og her.

Trine Flyvholm siger: "De fem piger rummer en magisk dimension, der gør livet lidt mere

spændende, og samtidig er de handlekraftige piger, som ikke venter på, at nogen kommer dem til

undsætning. De kan selv, og med deres overnaturlige kræfter magter de meget og er langt fra de små fine prinsesse-agtige typer". Dette fortælle Trine Flyvholm om en tegneserie der udkom for to

år siden, ved navn W.I.T.C.H, som handler om fem piger, der skal igennem en masse prøvelser. Det gode ved denne tegneserie, er at den er blevet lavet til tegnefilm, som bliver vist en gang om ugen på TV2. Det gør at de unge piger kan følge med i hvad der sker, og de kan få et andet indblik hvad der foregår, ikke kun i bladene men også i fjernsynet. Det er nok det der fanger de fleste, de er nemlig ikke afhængige af at købe bladene.

Da vi var yngre var hekse som sagt noget man fandt i eventyr som Hans & Grethe og Fyrtøjet, men tiden går hurtigt og før vi ser os om, er alle hekse moderne kvinder, med uddannelse og familie, altså med en typisk, let stressende hverdag, men alligevel har de tid og overskud til at redde verden, fra dæmoner og fabeldyr. Der er virkelig noget at leve optil, nu er det nemlig ikke kun børn der har med hekse at gøre, nej der er både tegnefilm, ungdomsserier og voksenserier med hekse nu.

Konklusion.

Det er svært at konkludere på dette emne, da det er et holdningsspørgsmål, men jeg mener at eventyr er en del af vores kultur, som vi bør bevare. Vi må også acceptere at fantasy, er ved at

overtage eventyrets plads en smule i det moderne samfund.

I takt med at verden ændre sig, ændres vores holdning til eventyr sig også, men ligefrem at sige at

det går ud over vores børns opvækst, det synes jeg er lidt langt ude. Der skal være plads til alle

holdninger og meninger, og jeg mener at den virkelige synder er tegnefilmen, og tv'et genneralt. Børn og unge ser alt for meget fjernsyn, det er det der forstyrre deres hoveder, de lære heller ikke noget af computerspil og internet. Nej, eventyr kan vi stole på, de har en værdi for os som mennesker, i hvert fald os der har læst dem, og kan se tilbage til barndomme og huske de gode

gamle eventyr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Besvarelse C

Opgave 2

..

 

Heksen styre demonen.

Kan man bebrejde nutidens forældre for ikke at læse eventyr højt for deres

små guldklumper, eller kan for voldelige computerspil være skadeligt for

børn og kan nutidens piger også være helte. Det er nogen af de overvejelser man gør sig som forældre.

Piger som helte

Som det giver sig til udtryk i Else Marie Nygaards artikkel i Kristligt Dagblad i 2004, drømmer nutidens piger om at være helte og det må gerne være som en del af en pigegruppe, hvor hver pige har deres helt unikke speciale med hvad de kan udrette af helte gerninger. farven pink er også en helt special farve som unge piger sværmer om, idet den er et symbol på kærlighed med fart, og romantik. Hvor det i 1970 var mere dominerene med barbi dukken, altså en lille pige uskyldighed der stammer tilbage fra midten af 1800 tallet, hvor det var folkeeventyr som var det alt dominerene. Tove Roed lærer på Danmarks

Biblioteksskole i københavn mener at hvis børn og unge ikke får styrret deres interesser indenfor fantasy-genren, så vil de være fantasiløse. Hun mener i øvrigt også at børn let kan skelne imellem fantasi og virkelighed, og gør det flere gange om dagen.

cand.theol. Birger Langkjer fra dialogcentret i århus syntes at man som forældre skal være opmærksomme på hvad vores børn læser og

ser i tv, idet han syntes at vi er hoppet med på den amerikanske bølge med de mange serier fra hollywood om deres hekse hysteri, hvor de

unge og smukke piger ofte har overnaturlige

 

evner, og hvor det ligger meget langt fra folkeeventyr.

 

Dilemmaet

Kan man skade sit barn ved at det høre om fantasi og eventyr, det har en Amerikansk psykoanalytiker og børnepsykolog Bruno Bettelheim, skrevent en hel del om i hans uddrag fra Eventyrets fortryllelse fra 1975. Hvor han blandt andet fortæller hvordan og

ikke mindst hvorfor forældre ikke tør at lade sit barn høre om overnaturlige fortællinger, han skriver at nogle forældre er bange for at det skal skade barnet og barnet ikke kan skelne imellem fantasi og virkelighed, mens andre tror at de kun vil tro på det uvirkelige og glemmer at leve i den virkelige verden, ja kort sagt det er usundt.

Men efter Bruno Betteiheims mening vil det

både styrke børns fantasi, og give dem en bevist klarhed på virkeligheden. For som han skriver et barns fantasi er fyldet med angst, selv ødelæggene og ondskab, lige alle de elementer der er i eventyr, så også derfor er det godt at have et sted at ligge disse ting, når nu børn både hader og elsker deres forældre.

Han mener også at hvis man ikke får hørt eventyr, kan ens indre demon eller ondskab ikke finde en plads, og det bliver som en slags tabu for barnet, et gabene hul.

2

Hvorfor spiller "Jeppe"

Kristian Lindberg skriver i sit uddrag af artiklen fra Berlingske Tidende, 2005 om hvordan børn og unges brug af computer spil er, han mener at det de sidste tre årtiger har man kun fokuseret på de negative ting som er sløvhed,virkeligsfjem og gjort dem ufølsomme over for vold. Men han syntes at

på computer spil kan man parodierer virkeligheden. han syntes også at man får de værdier som samarbejdsevne, værdier, og ansvarsfølgelse som jo er de elementer som der ligges meget vægt på i arbejdsmarkedet i dag.

 

.'

hvad skal man vælge

Som det ses af teksten fra Else Marie Nygaard har hun haft en del forskellige personer til at give deres mening til kende, men sammenligner vi de to tekster med hinanden kan man se at de begge har gode argumenter for at eventyr er både sundt og livsbekræftene for børn. Hvor man i 1850 havde folkeeventyrene har man i dag de nye W.i.t.c.h bøger for piger og Harry Potter for drenge, samt forskellige computer spil, der indeholder spænding og aktion. Alt sammen med til at gøre børn nysgerige og give dem lyst til at lære nye ting, gør man ikke det vil verden gå i stå, og man vil ikke have nogen

fremgang at spore. Den sidste tekst handler om hvorvidt computer spil er for farlige eller ej, men hvor han får det vendt fra at det i årtiere kun har været focus på det negative for han det her vendt til at der er mange positive aspekter, så som samarbejde, ansvarsfølgelse altså mange af de værdier som der tilstræbes på arbejdsmarked. Børn har brug for appetit på livet, og disse former er nogle af del som skal til for at gøre det hele lidt sjovere, Børnene er jo vores fremtid.

.

 

 

Besvarelse D

 

 

Er eventyret ved at være mere virkeligt end virkeligheden?

Opgave 3

Fantasi og virkelighed har altid optaget mennesket. Vi har alle en holdning til det. Måske frygter vi fantasien og dermed også eventyret fordi vi er bekymrede for den indvirkning disse har på vores børn og unge. Men det kan også være vi synes at vor tids store udbud af litterære eventyr samt computerspil kalder på vores mere nuancerede stillingtagen. Så lad os forsøge at få fat i en ende, og se hvor vi lander.

Den amerikanske psykoanalytiker og børnepsykolog Bruno Bettelheim skrev i 1975 om frygten for fantasien i bogen "Eventyrets fortryllelse", hvor han gør op med forældrenes angst for fantasiens hæmmende eller fordrejende virkning. Han mener ikke at fantasien er usund eller får barnet til at tro mere på magi end på realiteter, da barnet er dygtigt til at skelne, hvis det vel at mærke får lov til det.

Problemet opstår ifølge ham når barnet ikke får hjælp til at bekæmpe eller administrere sine egne følelser, der kan være uhyre skræmmende for barnet Det oplever had til forældrene selvom det også elsker dem. Når den slags og andre følelser er stærke i barnet oplever det sig selv som et uhyre, hvilket selvfølgelig gør det bange for sig selv. Eventyret kan hjælpe det til at agere, enten som prinsen der bekæmper dragen og får prinsessen og det halve kongerige, eller som Klods-Hans der ved sin fiffighed opnår samme belønning. Dette kan dog ikke lykkes, hvis barnet ikke får lov til at tage kampen op mod udfordreren.

Hvilken udfordrer kan der så være at kæmpe imod?

Jeg tror, at vi alle kender til flere udfordringer end vi bryder os om. Der er f.eks. svigermoderen, chefen, ekskæresten eller (-)ægtemanden, ikke sandt?! Disse er fra den reale verden, altså virkeligheden.

Der er som bekendt også problemer på verdensscenen, især i form af krig og hungersnød.

Stikker vi af fra denne verden, når vi bevæger os ind i den fiktive verden'?

Kristian Lindbergs artikel "Virkeligheden står på spil", som er optrykt i dette blad, gør rede for en ph.d.-afhandling, skrevet af Christian Ulrik Andersen. Afhandlingen er kaldt "Det æstetiske interface" og fokuserer på den positive indflydelse som computerspillene har haft på kulturen gennem de sidste tre årtier.

C.U. Andersen mener at computerspillene er en måde at gå i dialog med samtiden på. Samtiden er her opfattet som en tid med militær oprustning og rumkapløb i koldkrigstiden, da Øst- og Vestblokken stod stejlt overfor hinanden. Men han tænker også på tiden i dag, der er præget af konflikten i Mellemøsten. Derudover er samtiden også det enkelte menneskes situation på arbejdspladsen foran skærmen, hvor der ikke produceres noget håndgribeligt men informationerne blot flyder hen foran øjnene på programmøren eller kontorassistenten.

Programmøren har brug for at omdanne ’den kolde krig’ ti1 en miniatureverden, for selvom han måske kun var en lille brik i det store, uoverskuelige, højteknologiske maskineri føler han sig måske medskyldig i krigens rædsler. Han har brug for at få hold på sin egen tilværelse som menneske, siger C.U. Andersen i sin afhandling.

Men computerspillenes dialog med samtiden har også den effekt at virkeligheden omgøres til et spil når den amerikanske hær hverver USA's unge via et computerspil. Han får indblik i soldatens hverdag og virkelighed, og oplevelsen af spændingen på slagmarken. Krigens blodige konsekvenser 'cuttes'.

Vi er altså inde på at mennesket og den virtuelle verden ofte indgår i en symbiose på arbejdspladsen og i privatlivet. Det kan vi ikke komme udenom. Ligesom vi ikke kan komme udenom at barnet gennemgår faser, som det skal forholde sig til. Det ville være uklogt at fortrænge en virkelighed der har så stor effekt på det enkelte menneskes liv.

Eventyret har op gennem tiden været brugt som en visualisering af f.eks. et barns udvikling eller af barnets dannelsesrejse.

Aktantmodellen er udviklet ud fra analyser af eventyr. Dette skete første gang i 1950erne hvor den franske litteraturforsker A.J. Greimas satte sine resultater op i et skema for at vise at der, som bekendt, i de fleste eventyr forekommer en hovedperson som skal drage ud i verden for at nå sit mål. Han skal kæmpe mod modstandere for at nå målet, men der optræder altid en hjælper som vil ham det godt, hvilket er meget belejligt da hjælperen ofte råder over overnaturlige evner. Men et opvakt sind og snusfornuft kan også være nok!

Hovedpersonen får sin belønning når han har nået målet eller opfyldt betingelsen for at få den ønskede belønning, som er blevet udlovet ham og hans konkurrenter.

Når unge og voksne i dag skal orientere sig i den verden vi lever i, med store og små problemer, med stress og jag, med materialisme og højt ambitionsniveau, kan der i høj grad være brug for moderne eventyr.

Det er som om vi har brug for at vende tilbage til både platonismen og romantikken for at kunne blive til hele mennesker igen, for når fornuften har rådet for længe vil menneskers følelser og lidenskaber blive betragtet som farlige. Hos romantikerne blev følelser, anelser og lidenskaber altså de bærende elementer. Man blev fortrolig med mennesket.

Vi lever i en tid hvor både fornuften og lidenskaberne råder. Dog ikke på samme tid og sted. Fornuften i Vesten, og lidenskaberne i Mellemøsten. Problemet er at vore soldater lever begge steder, og vore børn ser begge tilstande. Vi handler med begge parter hvis vi er ansat i erhvervslivet, eller vi konfronteres med mennesker der kommer fra lande hvor lidenskaberne har frit spil hvis vi arbejder indenfor socialforsorgen. Vi læser om konf1ikterne i aviserne.

Stikker vi så af til et andet univers når fantasien får lov at råde i litteraturen og i medierne? Eller er fantasien en hjælper, der skal gøre det muligt for os at nå målet? Hvad er i så fald målet? Ja, hvad er målet?

Er vort personlige liv uden mål bortset fra de mål som skole og erhvervsliv sætter? Er det vort mål at sætte børn i verden? At komme på ferie tre gange årligt! At få nyt køkken, både indenfor og ude i haven?

Er det målet at få barnet igennem dets følelsesmæssige trængsler, for så at glemme at give den unge mand eller den voksne kvinde en ny og væsentlig opgave i livet?

 

Walt Disney Company har spekuleret over det, og fundet ud af at de unge kvinder kan få sig et forbillede i tegneserien om de fem piger der tilsammen hedder W.i.t.c.h., og som bekæmper det onde.

De fremstår som en handlekraftig gruppe, der under ét hedder witch, det engelske ord for heks. Dette kan synes at være et paradoks, og er det nok også.

De søger at få adgang til metaverdenen, den verden som romantikeren kaldte den metafysiske, altså den højere virkelighed.

Derved er vi tilbage i 1800-tallet hvor man som romantiker genoptog Platons tanker og igen beskæftigede sig med ideernes verden og fænomenernes verden. Som menneske gjaldt det om at hæve sig op af fænomenernes verden, væk fra det legemlige og tidslige som holdt menneskets sjæl i et fængsel. Mennesket måtte frigøre sig af denne skyggetilværelse for i stedet at komme i kontakt med ideernes verden hvor det guddommelige og evige hørte hjemme.

Den tidligere omtalte børnepsykolog Bruno Bettelheim opfatter ikke mennesket som havende en sjæl, men opfatter mennesket som sammensat og dog udeleligt. Vi er ganske vist alle sammen konfliktprægede, ambivalente og modsætningsfulde, men den menneskelige personlighed er altså udelelig. Dog har den totale personlighed brug for at blive bakket op af en rig fantasi kombineret med en stabil bevidsthed og et klart greb om virkeligheden, skriver han.

De moderne hekse søger altså adgang til metaverdenen ligesom den gudfrygtige romantiker gjorde det i 1800-tallet. Virkeligheden er nemlig større end vi tror. Den omfatter mere, end vores fornuft kan fatte, og her kan de forskellige eventyr hjælpe os med at udvikle vores fantasi og vores horisont. I folkeeventyret lærer vi at styre vores indre og ydre verden, i computerspil skærpes og udvides vores virkelighedsopfattelse, og i tegneserier som W.i.t.c.h. udvikles vores evne til at møde metaverdenen.

Eventyret er ikke mere virkeligt end den virkelige verden, men uden det virkelige eventyr virker verden ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Besvarelse E

 

Skriftlig Dansk

Opgave 3

 

Ingenting står stille

- heller ikke sproget

Sproget afspejler samfundet, det vi har, og det vi havde. Det ændrer sig, udvikler sig sammen med alt andet. Der er mange der finder sprogets udvikling kritisabel, de mener at man burde holde sig til "det ægte danske", hvad det så end er?

Georg Brandes mente i "Sprogets Behandling" i Politiken 23. februar 1911, at det at adoptere ord fra andre lande var en skændsel mod det danske sprog. Han mente endvidere at de sprogligt ukyndige og umusikalske Mennesker med deres vulgære sprogbrug trak resten af sproget med ned. Begge meninger deles af mange den dag i dag.

 

Dog er der intet nyt i, at sproget forandrer sig -

For det første er selve det danske sprog bygget af mange forskellige sprog, og der er gennem tiden kommet mange flere til: latin, fransk, tysk, norsk, engelsk, arabisk osv. Heller ingen af disse sprog har set sig fri for ændringer.

Derfor skal adoption af andre sprog ikke bare accepteres pga. historien, eller fordi der ikke er noget at gøre ved det. Det er min fulde overbevisning at vi skal hilse denne udvikling af sproget velkommen med stor glæde, for uden denne ville vores sprog ganske simpelt uddø og blive erstattet med et andet. Men ikke nok med det, ifølge sprogforsker Pia Quist bliver sproget også mere spændende og mere kreativt, desto mere det udvikler sig. Det formulerer hun i Christina Zemanova Ekelunds artikel "Hvor er hun dog en totalt svedig struds" fra Politiken 11. oktober 2003.

For det andet ændrer sproget sig i takt med, at samfundet og dets normer og idealer ændrer sig. Sproget siger ikke bare noget om samfundet i det hele taget, men også noget om individet som sådan, det er med til at sige noget om hvem man er, hvilke nogle kredse man kommet i, og hvad man beskæftiger sig med.

Et godt eksempel er Henriette Lind og Lotte Thorsens dagbogsroman "Nynnes dagbog", 2000, hvor man gennem dagbogsoptegnelser følger Nynnes liv. Det ses tydeligt ud fra den måde hun skriver på, hvad hun er for en kvinde. I citater som: As if man gider være en del af det der femi-slæng, og Har ingen mening om euroen. Nada. Niente. None what so ever kan man se, at på trods af at hun er en kvinde et stykke oppe i 30’eme, er hun stadig meget ungdommelig - nogle ville måske sige pubertær. Hun nægter at blive ældre, hun ser det samme tv som de unge og interessere sig for de samme ting.

 

På den måde beskriver romanen meget godt det danske samfund i dag, det er blevet mere og mere almindeligt for kvinder og mænd at ville være ungdommelige i en sen alder.

Nynnes sprog fortæller endvidere om en temperamentsfuld kvinde, der bruger hele følelsesspektret om selv de mindste bagateller. Den ungdommelige sprogbrug kan også fortælle lidt om hendes arbejdsliv, som også er ungt, hurtigt og sandsynligvis også ret overfladisk.

Henriette Lind og Lotte Thorsens roman gør op med fortiden, hvor sproget blandt andet var de unges måde at gøre oprør mod deres forældre. Det er sandsynligvis stadig de unge der er primus motor i sprogudviklingen, men ligesom mange andre steder i nutidens samfund er de ældre ved at bevæge sig ind på deres enemærker.

Man kan mene meget om sproget og dets måde at udvikle sig på. Om det er grimt eller smukt, om det er malerisk eller udvandet. Det må være op til den enkelte, men at forlange eller forvente at sproget står stille i en verden der hele tiden er i udvikling, det er intet mindre end naivt.

Bedømmelse af de fem besvarelser

I det følgende finder man konklusionen på de synspunkter, der blev fremført på censormødet. Der var gennemgående konsensus i bedømmelsen af de fem besvarelser. Forskellene kunne være store nok til at vise, at stilbedømmelse ikke er en eksakt videnskab, og at det kan være nyttigt, at der er to censorer på hver besvarelse. Men de var også små nok til at understrege, at trænede censorer tænker i de samme baner, og den efterfølgende diskussion demonstrerede, at der argumenteres særdeles sagligt, og at der altid er én karakter, som er den mest dækkende. Sammenskrivningen følger systematisk de fire bedømmelseskriterier.

Bedømmelse af besvarelse A (Oplæg om eventyrgenren):

Skriftlig fremstilling

er præget af et velfungerende, letlæst og stort set korrekt sprog. Det kan ikke karakteriseres som et særligt levende eller spændstigt sprog med mange ordbilleder (som dog ses i: "I dagens samfund sluger vi Harry Potter" og mellemrubrikken "Eventyrligt"), og navnlig i indledningen er det ganske tørt. Men det er jo heller ikke en artikel, der skal skrives, og til en rapport til en hf-klasse er sproget fuldt ud velvalgt. Det er præcist og informativt, og det kan sige meget med få ord, fx ved sammenligningen mellem slutningen på folke- og kunsteventyret: "Det er en enkel og lidt tvivlsom pointe, som ligger langt fra den ironiske anti-morale i Springfyrene." Besvarelsen samler også pointerne op i korte, konkluderende sætninger: "Sådan er H.C. Andersens kunsteventyr fuld af detaljer som er sjove for børnene og tankevækkende for voksne." Den slags giver overblik og klarhed.

Der er enkelte bøjnings-/skrivefejl, og i tegnsætningen sættes kommaerne ikke konsekvent, men der er kun få fejl, og de forstyrrer ikke læsningen nævneværdigt.

Den analyserende genre rammes helt præcist, og besvarelsens opbygning er forbilledlig. Først får vi en præcis plan og problemformulering; derpå gennemgås de to genrer, som skal sammenlignes; så følger analysen af kunsteventyret; videre sammenlignes med folkeeventyret, og til slut kommer konklusionen efterfulgt af en perspektivering til vore dage. Mellemrubrikkerne er dækkende og hjælper læseren til at orientere sig, og i sidste mellemrubrik er der blevet overskud til et relevant ordspil. Hen gennem besvarelsen går en tydelig rød tråd i form af de to eventyrgenrers forskellige modtagere, og tekstanalysen holdes sammen af den ironi, som påpeges på alle niveauer i teksten. Også den afsluttende perspektivering til vore dages eventyrgenrer fungerer som en flot opsamling, der kan knytte tråden tilbage til H.C. Andersen.

 

Formidling

fungerer glimrende. Der er tale om et ægte klasseoplæg, der knytter an til undervisningens eventyrgennemgang og til to af de læste tekster i hæfte 1. En mulig indvending kunne gå på, at besvarelsen ikke præsenterer Springfyrene med en karakteristik eller et kort referat, så hf-holdet bedre kan følge med uden at have læst teksten. Men faktisk får vi gradvist et dækkende referat som led i personkarakteristikken, hvad der i stedet skaber en vis elementær handlingsspænding. I det hele taget viser besvarelsen en fortræffelig evne til at engagere læserne i kraft af de skarpe, til tider lidt provokerende pointer (H.C. Andersens kritik af adel, militær og enevældig konge; kursistens egen kritik af folkeeventyrene som moraliserende børnelitteratur). Det må kunne sætte fut i en klasse (og dens lærer!), og herved lever oplægget helt op til sit navn.

Det hænger sammen med besvarelsens præcise vinkling af stoffet, hvor der primært er tale om en målrettet, saglig gennemgang af tekster og genrer, men hvor der også hele tiden er lagt vægt på, hvad der kunne tænkes at fænge hos kursisterne: det underholdende i Springfyrene (humor, satire, erotik) og det genkendelige i forhold til kursisternes egne interesser (Harry Potter, Tolkien, Star Wars-film, rollespil).

Emnebehandling

er ganske forbilledlig, idet opgaveformuleringen besvares til punkt og prikke. Hovedemnet er eventyrgenren, som belyses ved modstillingen mellem folke- og kunsteventyr, herunder nyere eventyrformer som fantasy, science fiction og rollespil. Det sker som ønsket ved en analyse og fortolkning af Andersen-teksten og ved at inddrage relevante tekster fra hæfte 1. Der er således tale om et stort stofområde, som med overblik bruges som perspektivering af tekst 4.

Selve tekstanalysen er grundig og opfindsom med mange pointer, som kaster et skarpt lys over stort og småt i teksten: hierarkiet, blodet, den grønne uniform, korthuset, hjerter dame, ben i panden, krop skal der til, løgnen mv. Andersens eventyr er jo ganske kompliceret med et mylder af flertydige og dekonstruktive træk, men her fremstilles det hele på en ganske forståelig måde og med et fastholdt fokus i form af ironien og satiren. Vi er langt fra gennemsnitskursistens læsning af eventyret som en slags Klods-Hans-fortælling, hvor den undertrykte/tænksomme/naturlige konkurrent vinder.

Det gælder for hele besvarelsen, at alt, hvad der omtales, bruges til at belyse centrale træk i de to eventyrgenrer. Overalt holdes målet for øje: at påvise kunsteventyrets dobbelte bund i modsætning til det mere naive folkeeventyr. Det er ganske imponerende, og takket være den koncentrerede skrivemåde formår besvarelsen at rumme det store stof og de mange tekstiagttagelser inden for et omfang, som ikke kan afskrække en hf-klasse.

Faglighed

viser sig i form af en kompetent brug af relevant metode, begreber og viden. Metodisk set arbejdes der systematisk, men uden skabeloner og med en samfundsrelateret læsning, der inddrager samtidens adel, militær, oprørstendenser og den forestående grundlov. Selve gennemgangen foretages i form af en konsekvent karakteristik af de tre hovedpersoner med tilhørende delkonklusioner, der peger frem mod hovedkonklusionen med dens påvisning af en ironisk samfundskritik.

I analysen bruges kompetent relevante begreber som brugslitteratur kontra markedslitteratur, indre og ydre syn samt stilistiske termer som paradoks, replik, besjæling og metafor. Et selvopfundet, men præcist udtryk som "anti-morale" vidner også om et højt fagligt stade præget af overskud.

Kursisten viser desuden en relevant viden om andre eventyr, som ikke indgår i hæfterne (Askepot, Prins Lindorm, Skyggen, Den standhaftige tinsoldat) og om de to eventyrgenrer, som præsenteres på en selvstændig måde i forhold til diverse litteraturhistorier. Her er også relevant historisk viden om revolutionære tendenser i Europa i samtiden, om 3-års krigen og enevældens afskaffelse, ligesom Bibelens beretning om Evas skabelse af Adam trækkes ind som et originalt perspektiv.

Samlet vurdering

Sammenfattende kan man sige, at den skriftlige fremstilling er nuanceret, kommunikationen målrettet, emnebehandlingen omfattende og grundig, og den faglige tyngde fyldestgørende og nuanceret. Sprogfejlene er så få og små, at de må betegnes som uvæsentlige i forhold til det sjældne format i den samlede besvarelse.

Bedømmelse af besvarelse B ("Eventyr & Fantasy, godt eller skidt?"):

Skriftlig fremstilling

er præget af et ganske pænt sprog, forståeligt, flydende og til tider ret levende med retoriske spørgsmål. Det er dog også noget snakkende og ind imellem lidt kluntet, og der er en del fejl, bl.a. i versaler, endelser (bl.a. den klassiske r-fejl på verber), orddeling og stavning. Der bruges også dobbeltkonfekt, forkert pronomen, verbernes tid skifter i referat, og antallet af fejl vokser frem mod slutningen. Kommaerne sættes ikke konsekvent og er sommetider ligefrem forstyrrende.

Genren er ikke diskuterende. Der arbejdes mest med referater ledsaget af egen mening ("Jeg mener selv"), og på intet tidspunkt sættes de stridende synspunkter op over for hinanden (eksempelvis de kritiske forældre, bibliotekarer og Langkjer på den ene side og Bettelheim, Flyvholm m.fl. på den anden side). Vi får ikke noget at vide om, hvordan de argumenterer, og konklusionen består kun af en fremlæggelse af skribentens egen holdning. Besvarelsen indledes med en to sider lang introduktion til eventyrgenren med temmelig irrelevante leksikalske facts, og først derefter kommer vi til sagen. Men selv da virker fremstillingen noget ufokuseret med spring fra Bettelheim til tegnefilm og med en meget ufuldstændig redegørelse for synspunkterne i Nygaards artikel. Det gør opbygningen noget uklar, også fordi den arbejder med bratte overgange fra tekst til tekst og inddrager materiale som aktantmodellen uden at bruge den til noget. Den røde tråd handler om eventyr før og nu, og man sporer en selvmodsigelse, når alle eventyr-filmatiseringer kritiseres, samtidig med at det hævdes, at noget godt ved W.I.T.C.H. er, at den er lavet til tegnefilm. Der er knap nok tale om en progression hen gennem besvarelsen, som mest fremlægger lidt af hvert og slutter af på det jævne.

Formidling

fungerer ganske godt. Rubrikker og mellemrubrikker er o.k. og hjælper læseren videre. Men fodnoterne hører ikke hjemme i en avisartikel, og det samme gælder en indforstået og pointeløs omtale om aktantmodellen samt mellemrubrikken "Konklusion". Problemet er, at der ikke er noget klart sigte med besvarelsen. Der er tydelige rester af den traditionelle "danske stil" med "noget om et emne" og "hvad jeg selv mener". Besvarelsen er for løst essayagtig til en avisartikel, men den har dog et vist artikelpræg med sin læselige fremlæggelse af et stort stof.

Vinklingen er noget skæv, fordi den fremhæver de forskellige eventyrgenrer i stedet for at sætte fokus på synspunkter og argumenter for og imod. Men den anlægger en almen synsvinkel med klar appel: Skal jeg læse eventyr for mine børn? Dermed udpeger den også en målgruppe af en vis relevans.

Emnebehandling

opfylder ikke opgaveformuleringens genrekrav, en diskuterende artikel, hvor vi får et overblik over synspunkter og argumenter i sagen. Der kræves en redegørelse for synspunkterne i Nygaards artikel, og vi hører kun om én af artiklens mange personer, nemlig Flyvholm. Besvarelsen er stofrig, men den megen snak om eventyrgenren i almindelighed er uden større relevans, ligesom før-nu-perspektivet fylder mere end det ønskede for-imod-perspektiv. Tekst 3, Bettelheim, får en ganske dækkende omtale, mens tekst 5 (Nygaard) gengives tyndt og utilstrækkeligt. Omfanget er ganske imponerende (4½ side), men kvantiteten er vægtet højere end kvaliteten.

Faglighed

består primært i en del viden fra undervisningen om folkeeventyr, kunsteventyr, fantasy, aktantmodel mv.; men de har ofte netop karakter af den pæne kursists notater uden klar funktion i forhold til artiklens helhed. Metodisk set arbejdes der mest refererende og med citat efterfulgt af kommentar. Det fungerer bedre hos Bettelheim end hos Nygaard. Den færdighed i argumentationsanalyse, som undervisningen burde have udviklet, demonstreres ikke.

Samlet vurdering

Opsamlende kan man konstatere, at den skriftlige fremstilling og formidlingen fungerer næsten tilfredsstillende, men med usikker genrebeherskelse. Emnebehandlingen er kun lige tilstrækkelig, og danskfagligheden rummer en del viden, men en primært refererende tilgang til teksterne. Det giver sammenlagt en karakter, der er klart bestået, men under middel.

Bedømmelse af besvarelse C ("Heksen styre demonen"):

Skriftlig fremstilling

er præget af de mange sprogfejl i stort og småt. Der er fejl i hver sætning, og de virker meget forstyrrende. Hertil kommer, at formuleringerne ofte er ret kluntede og ind imellem meget uklare, selv om sproget som helhed ikke kan betegnes som uforståeligt. Et udtryk som "deres små guldklumper" i underrubrikken viser et vist sprogligt overskud, men lover mere, end resten af teksten kan holde. Tegnsætningen præges tilsvarende af tilfældige kommaer, og punktum kan sættes midt i en sætning.

Besvarelsen rammer ikke den diskuterende genre, for her fremtræder alle stort set enige, og teksterne refereres uden sans for deres argumentation, og de gengives uden supplerende bemærkninger og uden at blive brugt til noget. Fokus er sat på, at "eventyr er både sundt og livsbekræftende for børn", og det kommer der ingen diskussion eller særlig interessante tanker ud af. Besvarelsen er bygget op med tre indledende referater, der til sidst opsamles, så skribenten kan tilslutte sig deres meninger. Det giver ikke meget indhold og heller ikke megen progression. Hvert afsnit springer brat til en ny tekst, så der mangler sammenhæng, og forvirringen vokser, når der efter gennemgangen af tre tekster tales om "de to tekster".

Formidling

hæmmes selvsagt af det fejlfyldte sprog og den springende form, og eksempelvis Nygaard-artiklen omtales alt for indforstået. Men skribenten har en vis sans for at bruge rubrikkerne hensigtsmæssigt. Rubrikken "Heksen styrer dæmonen" er iøjnefaldende og sætter fokus på en central Bettelheim-pointe, der her gøres til symbol på hele genrens nødvendighed. Også underrubrikken har en vis appel og stiller nogle i sig selv udmærkede spørgsmål, selv om man allerede her savner et fokus. Mellemrubrikkerne markerer nye afsnit og lokker læseren videre, men "Hvorfor spiller "Jeppe"" forklares ikke, mens "Hvad skal man vælge" er lige slap nok og dertil ikke særlig dækkende, for her er der jo netop ikke noget at vælge mellem.

Avisartiklen rammes ikke særlig præcist af denne skoleprægede pligtstil, hvor der malplaceret tales om "hans uddrag af Eventyrets fortryllelse" og "sit uddrag af artiklen". Underrubrikken sætter udmærket forældrene i centrum ("deres små guldklumper"; "Det er nogle af de overvejelser man gør sig som forælder"), men denne vinkling fastholdes ikke, så vi blot får nogle tilfældige personers spredte kommentarer om eventyr.

Emnebehandling

opfylder langt fra opgaveformuleringens krav, når vi ikke får en diskuterende artikel, og når synspunkterne i Nygaards artikel gengives meget selektivt og tilfældigt. Kun Tove Roed og Birger Langkjer omtales, ikke Tine Flyvholm og Anne Scott Sørensen, og gengivelsen af synspunkterne er ikke dækkende. Journalisten Nygaard tillægges ligefrem nogle af de betragtninger, som artiklens personer fremsætter.

Alle de omtalte artikler refereres alt for kort, og synspunkterne gengives uden uddybning eller målrettede pointer, og de relevante kritiske synspunkter på eventyret gengives enten slet ikke eller (i Langkjers tilfælde) i en så summarisk og upræcis form, at de knap nok kan forstås som kritik af visse eventyrformer. Omfanget (1½ side) er helt utilstrækkeligt og svarer ikke til en 6-timers arbejdsindsats.

Faglighed

er overfladisk med en viden, der ikke går ud over, hvad der står i opgavehæfterne, og med en metode, der alene består i matte referater uden at demonstrere systematik, tekstlæsningsevner eller sans for at analysere argumentation. Der mangler også fornøden dokumentation i form af titler og datoer på de omtalte artikler.

Samlet vurdering

Alt i alt er besvarelsen under et danskfagligt A-niveau både i sprog og indhold, men den undgår den absolutte bundkarakter, fordi der trods alt er gode tilløb til formidling (bl.a. i rubrikkerne).

Bedømmelse af besvarelse D ("Er eventyret ved at være mere virkeligt end virkeligheden"):

Skriftligheden

er kendetegnet ved et nuanceret, smidigt og præcist sprog. Eksempelvis vidner den afsluttende sætning om et sprogligt overskud og en evne til med ordspil at sætte sagen på spidsen ("Eventyret er ikke mere virkeligt end den virkelige verden, men uden det virkelige eventyr virker verden ikke."). Der bruges levende retoriske spørgsmål, måske endda i rigelig grad ("Hvad er i så fald målet? Ja, hvad er målet?"). Ordforrådet er stort med relevante fremmedord, og der er næsten ingen sprogfejl (bortset fra den sammenskrevne præposition "overfor"). Tegnsætningen er ikke konsekvent, men heller ikke forstyrrende.

Genren rammes udmærket med den subjektive grundholdning, der her udfoldes gradvist. Det grundlæggende standpunkt træder først frem til sidst, men har ligget som det styrende fokus hele vejen: at eventyret kan hjælpe os til at opdage tilværelsens metafysiske aspekter. Det er originalt tænkt og fremføres på en original måde.

Opbygningen kan umiddelbart virke noget slentrende, men slutafsnittet viser, at skribenten hele vejen har styret mod et klart mål. Det giver en elegant ræsonnerende stil, hvor alle de løse tråde samles til sidst. På denne måde bevæger besvarelsen sig fra det konkrete til det abstrakte med en markant progression frem til den afsluttende opsamling, der er meget præcis og koncentreret ("I folkeventyret…, i computerspil…, i tegneserier som W.i.t.c.h.).

Formidling

kan hermed sammenlignes med et gennemtænkt tidsskriftsessay eller en avisklumme, der leger lidt med læseren og tilsyneladende springer ret planløst rundt i emnet, indtil vi til slut kan se, at vi er blevet ført med sikker hånd frem til målet. Formen spejler indholdet, når vi på denne får demonstreret, at der bag fænomenernes kaotiske overflade ligger en højere ideverden. Det har imidlertid også en omkostning at skrive på denne tilsyneladende frit associerende måde, idet man risikerer at forvirre læseren så meget, at han vælger at stå helt af. Det er eksempelvis svært at se, hvorfor vi i næstsidste afsnit pludselig vender tilbage til tekst 3 (Bettelheim) for at få refereret, hvordan han opfatter den menneskelige psyke. Der er ingen overgang fra det foregående afsnit om W.i.t.c.h. og heller ingen formidling til det efterfølgende konklusionsafsnit. Faktisk hænger de to omgivende afsnit bedre sammen uden dette mellemled ("De moderne hekse søger altså adgang til metaverdenen"). Først ved en fornyet gennemlæsning kan man se, at afsnittet udgør en vigtig trædesten: Selv en så rationel eventyrlæser som Bettelheim har indset, at personligheden er udelelig bag den kaotiske overflade, og at det gælder om at forene virkelighedssans med grænseoverskridende fantasi. Det bereder vejen for konklusionen, men kunne unægtelig med fordel skrives klarere.

Desuden mangler skribenten endnu at finde en mere prægnant rubrik (som f.eks. "Eventyr – mere virkeligt end virkeligheden") og en indledning, der ikke lugter langt væk af dansk stil ("Fantasi og virkelighed har altid optaget mennesket" – sådan en start vil enhver redaktør med respekt for sig selv udrydde i første gennemlæsning). En velvalgt underrubrik og nogle præcise mellemrubrikker ville også have hjulpet læseren til et bedre overblik.

Besvarelsen er behagelig og stimulerende læsning, og skribenten har sans for kommunikationssituationen ("som er optrykt i dette blad"). Men indledningen er lovlig essayagtig, og den prøvende tilgang ("Så lad os forsøge at få fat i en ende, og se hvor vi lander") rammer ikke i plet, når der skal præsteres en kommenterende genre med klar personlig stillingtagen fra starten. Men vinklingen er skarp (fra eventyr til nyt livsperspektiv), og der skrives tydeligt til en relevant målgruppe: den moderne, tænksomme læser med et liv præget af snusfornuft, stress og tomt forbrug.

Emnebehandling

følger opgaveformuleringen forbilledligt, men svigter på et enkelt punkt: Lindberg-artiklens vigtigste synspunkter vurderes ikke (bortset fra en noget henkastet bemærkning om, at "Det kan vi ikke komme udenom"). Opgaven lægger op til, at kursisten skulle bruge mere tid og plads på tekst 6 og i højere grad kommentere de enkelte, meget forskellige pointer hos C.U. Andersen. Ellers er der tale om flotte, præcise tekstlæsninger, som fremlægges på en koncentreret, men fyldestgørende og tænksom måde. Stoffet er bredt fra litteratur og filosofi til hverdagens svigermor og udekøkken, omfanget (3½ side) er fuldt dækkende, og skribenten finder vedkommende, dybe perspektiver i det udstukne emne.

Faglighed

omfatter solid dansk-viden (Klods-Hans, platonisme, romantik, Greimas) og en relevant brug af aktantmodellen, der her inddrages for at vise, at eventyr handler om noget realistisk, barnets udvikling. Der demonstreres fremragende færdigheder i tekstlæsning, og besvarelsen bevæger sig ubesværet fra det abstrakte til det konkrete, fx når Bettelheims uhyre-teori konkretiseres og aktualiseres, og når romantikken gøres nærværende og nødvendig for det moderne menneske. Også vores livsmål problematiseres og konkretiseres på bedste pædagogiske vis (rejser, nyt køkken). Man kan mene, at modstillingen mellem de vestlige og østlige kulturer er lovlig skematisk, men den indgår på linje med besvarelsens mange andre elementer som relevante led i argumentationen. Dokumentation og begreber er helt i orden.

Samlet vurdering

Sammenfattende kan man fastslå, at skriftligheden er nuanceret, kommunikationen stort set målrettet, men ikke optimalt klar, emnebehandlingen er tilfredsstillende og danskfagligheden nuanceret. Det er en besvarelse, som kunne opnå den højeste bedømmelse, hvis formidlingen og opfyldelsen af opgaveformuleringen havde været helt i top. Nu vurderes den en tak lavere.

Bedømmelse af besvarelse E ("Ingenting står stille – heller ikke sproget")

Skriftlig fremstilling

viser et pænt og stort set korrekt sprog, som siger meget med få ord; men som også kan blive så kompakt, at det bliver svært at forstå. Tag eksempelvis passagen midt på første side, hvor vi først noget uklart hører, at dansk er "bygget af mange forskellige sprog", og dernæst noget irrelevant og kluntet får nævnt, at "ingen af disse sprog har set sig fri for ændringer". Dette opstilles som præmisserne for en konklusion: "Derfor skal adoption af andre sprog ikke bare accepteres pga. historien, eller fordi der ikke er noget at gøre ved det." Tanken må være, at historien viser os, at sprog altid låner fra hinanden, og at det ikke kun er noget, som vi modstræbende må acceptere. Men formuleringen postulerer en kausalitet, som ikke holder .

Også andre steder finder man lidt skurrende formuleringer, men ellers er sproget nydeligt – trods en enkelt r-fejl og en kommatering, der ikke er konsekvent, men heller ikke særlig forstyrrende.

Men den introducerende genre rammes ikke. Besvarelsen er for kortfattet og indforstået til at være en hjælp for den læser, der ikke kender noget til emnet i forvejen. Typisk er omtalen af Georg Brandes, der brat dukker op i andet afsnit uden nærmere introduktion – det kunne man gøre i et klasseoplæg som led i den afsluttende danskundervisning på hf, men ikke i et alment tidsskrift. Vi befinder os snarere i den kommenterende genre, hvor skribenten mere vil overtale os end føre os ind i et emne. Fra starten fremsætter eksaminanden sin mening (sprogforandring er af det gode), og derpå får vi to hovedbegrundelser ("For det første", "For det andet") samt en understregende konklusion. Det giver et klart fokus og en overskuelig opbygning, selv om de to begrundelser kan virke lidt tilfældige. Nogen progression kan man ikke tale om, da besvarelsen begynder og slutter samme sted, og artiklen er alt for kort til at kunne introducere til emnet. Efter læsningen ved læserne ikke nævneværdigt mere om dette emne, og det var ellers formålet med den introducerende genre.

Formidling

hjælpes af en brugbar rubrik og det læselige sprog, men ellers vises der ikke meget hensyn til læseren, som ikke tages ved hånden og føres gradvist ind i emnet. Det har skribenten for travlt til. Der er snarere tale om en læserkommentar eller nogle opsamlende notater end om en tidsskriftartikel, og emnet vinkles ikke, så det gøres interessant for den, der ikke tidligere har beskæftiget sig med sprogets forandringer. Vi får blot lidt forskelligt at vide med særlig vægt på skribentens egen holdning, og det serveres så indforstået og kompakt, at det virker temmelig indholdsløst.

Emnebehandling

dækker kun delvist opgavebesvarelsen, da vi får for lidt at vide om sproglige nydannelser i dansk; men der er tale om en pæn karakteristik af Nynne i tekst 6, hvor der også nævnes et par eksempler på nyt dansk sprog. Som stof inddrages tre tekster, der tilsammen udmærket kunne dække emnet med relevante eksempler og refleksioner; men skribenten skøjter hen over dem og bruger dem alt for lidt. Navnlig tekst 1 (Brandes) og tekst 3 (Ekelund) gengives helt overfladisk, og Nynne-karakteristikken løftes ikke til et niveau, hvor den siger noget væsentligt om sproglige nydannelser i dansk. Mange steder i besvarelsen henkastes relevante aspekter, som burde udfoldes nærmere (""det ægte danske", hvad det så end er?"; "Begge meninger deles af mange i dag"; "ifølge sprogforsker Pia Quist bliver sproget også mere spændende og mere kreativt, desto mere det udvikler sig"; "de unge (…) er primus motor i sprogudviklingen", men "de ældre (er) ved at bevæge sig ind på deres enemærker"). Her er der fremragende muligheder for at skabe interesse for emnet og for at reflektere interessant over dets mange perspektiver; men skribenten nøjes med antydninger og haster videre. 1½ side er simpelthen for lidt og vidner ikke om en 6 timers arbejdsindsats.

Faglighed

demonstrerer ikke sproglig viden eller metode fra danskundervisningen. Tekstlæsningen af Brandes og Ekelund reducerer teksterne til ét udsagn, og i Nynnes Dagbog er der kun lidt tekstanalyse og ingen nærmere karakteristik af sproget. Dokumentationen er i orden, men man savner en gradvis inddragelse af enkelte præcise sproglige begreber.

Samlet vurdering

Denne besvarelse rummer altså stærkt modsatrettede tendenser, idet besvarelsen er meget for kort, emnebehandlingen er for overfladisk og formidlingsgenren ikke ramt, mens sproget er ret sikkert og løfter besvarelsen op til det netop tilstrækkelige.

 

 

 

 

 

Eksempel på en introducerende artikel

Nedenfor gennemgås en eksamensbesvarelse maj 2008 af opgavegenren introducerende artikel. Formålet er at give dig konkrete erfaringer: Hvad er godt? Hvad kunne forbedres? Du bør naturligvis sætte dig ind i materialet for at få fuldt udbytte af dette afsnit.

Temaet for eksamenshæfterne lød sådan: Hvordan man kan bruge sproget til at påvirke, herunder til at overbevise eller manipulere. Materialet giver eksempler på og diskuterer sprogbrug og retoriske virkemidler, bl.a. i politisk sprog. Temaet falder altså inden for det sproglige område. Opgave 2, som besvares her, lød: Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om retoriske virkemidler [altså et sprogligt emne - og teksten kan kaldes argumenterende sagprosa, nemlig en politisk tale:]. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for centrale virkemidler i Ulla Dahlerups tale [på Dansk Folkepartis landsmøde, 2003]. Dertil det faste fælles krav "Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1" - og anvisningen at materialet forudsættes ukendt af læserne.

 

Retorikkens virkemidler

Kort sagt er retorik, talekunst - at formidle et stof, skriftligt eller mundtligt, der vinder modtagers interesse og opmærksomhed. Retorikken bliver ofte diskuteret i politisk sammenhæng, propaganda og i reklamer hvor AIDA-formlen også bruges. Dette er en markedsføringsmodel, af E. S. E. Lewis i 1898, som i kort form lyder på, at vække opmærksomhed og interesse, skabe et behov og til sidst en handling som består i et køb. Reklamen skal altså overtale modtager ved, at informere, underholde og bevæge kunden. Lige som AIDA-formlen går retorikken ud på, at sælge. Hver gang vi taler eller skriver, er det et ønske om, at blive hørt.

Ifølge Aristoteles, som er retorikkens grundlægger, er måden vi gør det på, ikke helt ligegyldig. For nogle ligger korrekt retorik naturligt, mens det for andre kræver øvelse. At lærer retorik kan, ifølge Aristoteles, deles op i fem arbejdsfaser. Den første består i, at samle stof, det som vi i dag kalder research. Stoffet ordnes i en disposition og der sættes ord på. Herefter indprenter man stoffet i hukommelsen, så fremførslen, i form af stemmebehandling og kropssprog, bliver fri.

For at overbevise modtageren om stoffets indhold, findes en række virkemidler som kan bruges af afsenderen. Ethos, logos og pathos er tre overbevisningsmidler som, sammen påvirker modtager. Ethos er afsenderens evne til, at vise troværdighed, sine personlige, menneskelige egenskaber, sin dømmekraft eller velvilje. Logos er den intellektuelle del af de tre overbevisningsmidler. Den appellerer til modtagers forstand og fornuft. Den sidste af de tre, er pathos. Både ethos og pathos er emotionelle midler, men modsat ethos er pathos spontan og mere voldsom. Den påvirker fællesskabsfølelsen og det følelsesfulde. Disse tre midler skal alle indgå i en tale, da en overvejende ethos, pathos eller logos tale ikke ville fungere optimalt.

Pia Kjærsgaard bruger overvejende pathos hun taler til vores følelser, hvilket godt kan fungere, men er, ved nærmere analyse, ikke holdbart, da der mangler dele fra logos. Altså er balancen mellem de tre overbevisningsmidler, vigtig. Michael Christian Lyngsies tale til arbejderne i Nykøbing Falster d. 1. maj 1925 er et glimrende eksempel på brug af alle tre overbevisnings midler.

Hvis vi deler følgende sætning op; "Jeg ved, hvad jeg gør, og jeg ved, hvad jeg vil, jeg ved, hvad vore folk de kan." er det tydeligt, at både ethos, logos og pathos er til stede. "Jeg ved, hvad jeg gør," er ethos - Lyngsie viser troværdighed, så modtager kan have tillid til ham. Anden opdeling er "jeg ved, hvad jeg vil". Denne sætning er logos - han viser her sin intellektualitet, lederrolle og understeger, at han vil kæmpe for modtagernes sag. Den sidste sætning "jeg ved, hvad vore folk de kan" er tydelig pathos - han taler her til folket og styrker deres fællesskabsfølelse.

Andre, mere enkle, men stærke virkemidler, findes også. Gentagelse bruges ofte for, at fange modtagers interesse eller understøtte en holdning. Igen er Lyngsies citat "Jeg ved, hvad .. jeg ved, hvad ... jeg ved, hvad ..." et godt eksempel, da han bruger gentagelse i hver sætning. Henvendelse til modtager er også vigtig for, at skabe kontakt og fællesfølelse. Dette kan ske gennem bl.a. sprogbrug (metaforer, billedsprog, slang osv.) eller ved, at opstille en "os/dem" sammenligning hvor "de" opstilles som modstanderen. Afsenderen er altså nødt til, at kommunikere på modtagernes præmisser.

Med retorik er man også nødt til, at "vælge side" da en tale sjældent er neutral og objektiv. Der bruges positivt og negativt ladet ord som også påvirker modtagers holdninger. I Ulla Dahlerups tale fra Politikken d. 23. september 2003 skriver hun følgende; "journalisterne fylder sproget med emotionelle klicheer og bruger et begrænset antal adjektiver og substantiver, som dømmer uden dokumentation. Klicheerne er: "racister/ fremmedhadere/ klaphatdanskere/ svineædere/ bleghuder" osv."

Det er tydeligt, at de omtalte journalister skaber afstand ved, at bruge negativt ladede ord og dermed påvirke andre til at gøre det samme. Der er altså en lang række virkemidler som kan bruges i forbindelse med f.eks. en tale. Selvom man mestre disse kundskaber eller får hjælp udefra, af f.eks. en kommunikationsekspert, er det ikke sikkert, at modtager bliver påvirket på den ønsket måde. Hvis afsenderen ikke er pålidelig eller stemmer overens med det sagte ord, mister modtageren interessen og det er dermed ligegyldigt hvor god retorisk afsender er.

Retorikken har i de seneste år oplevet en renæssance, hvilket også ses i det stigende antal af spindoktorer og kommunikationseksperter. Også i undervisningen på både ungdoms- og videregående uddannelser er der mere fokus på retorik som fag. Derfor er det enkelte menneske, i det moderne informationssamfund, nødt til, at være retorisk orienteret for, at kunne gennemskue bl.a. politikernes taler, indoktrinering og at klare sig selv, sprogligt.

Den danske forfatter og journalist, Ulla Dahlerup var i 2004 kandidat for Dansk Folkeparti til EuropaParlamentet. Hun har skrevet op til flere romaner om bl.a. rødstrømpebevægelsens basisgrupper og egnsfortællinger. Efter år 2000 har hun ytret sig kontroversielt om flygtninge og indvandrere. I hendes tale på DFs landsmøde bruger hun flere af ovenstående virkemidler.

Talen er overvejende pathos, hvilket bl.a. ses i følgende citat; "Vi kan se på hinandens ansigter, hvad kampen har kostet. Vi kan høre på hinandens historier, hvad kampen har kostet. Vi har betalt prisen for det, som vi troede på var bedst at gøre for Danmark. Vi er gået den tunge vej, som vi måtte gå, fordi der ikke var andet at gøre". Ved hjælp af det gentagende "vi" understøtter Dahlerup fællesskabs- og "os/dem" følelsen og deres fælles følelse af, at være offer. Hun omtaler andre ikke-DF'ere som "dem" og skaber derved endnu mere fællesskabsfølelse.

Længere henne i talen beretter Dahlerup om Pia Kjærsgaard. "Men Pia Kjærsgaard ankom til Ekstra Bladets reception med rank ryg. "Jeg troede, jeg skulle dø," sagde hun sagte til mig. Jeg gav Pias arm et klem og tænkte: "Hun er godt nok en rigtig Gøngehøvding med et løvehjerte". Kjærsgaard bliver både fremstillet stærk og menneskelig ved at citere hende ("Jeg troede, jeg skulle dø"), men samtidig fortælle at hun gik med rank ryg. Dahlerup klemmer Pias arm og viser dermed at de er sammen om det Fodnote1. Denne handling er igen pathos.

Målgruppen er DF, og Dahlerup henvender sig derfor til disse ved, at tale om deres fælles modgang som de oplever gennem bl.a. medierne. Dahlerup bruger, udover overstående midler, også metaforer; "I årtier har de sat deres hånlige ord fast på vores hjerter med sikkerhedsnåle". Ved at bruge et smertefuldt metafor viser hun hvilken "smerte" DF har været igennem og understreger det med et "vores hjerter". For at understrege sin holdning om mediernes brug af negativt ladede ord omtaler hun disse som "emotionelle klicheer". I dag anses ordet kliche som et negativt ord og Dahlerup binder sig dermed i halen fordi hun gør det samme som hun kritiserer medierne for.

Lige som alt andet kan retorikken også misbruges. Et eksempel på dette kunne være Hitler som ved hjælp af sine taler vandt stor magt. Retorik er en svær kundskab og vil i fremtiden ændre sig i takt med, at brugen af den øges. For som Berit Holbek Jensen siger i sin artikel fra Flensborg Avis d. 19. december 2006; "Nu diskuterer vi, hvad tingene skal hedde; før sloges vi nok mere om, hvordan vi løste problemerne".